Havefest

Idéer til havefesten

Havefester er noget af det bedste, der findes. Hold for eksempel en havefest med italiensk tema med langbord i haven, lækre italienske fristelser og sjove havespil. Få inspiration og idéer til havefesten og se opskriften på den perfekte velkomstdrink til sommerfest i haven.

 

Inspiration til havefesten

Pynt, mad og drikke

Terracotta-potter til opbevaring

Brug terracotta-potter til opbevaring af bestik til en uhøjtidelig bordopdækning eller buffet. Se udvalget af havekrukker til opbevaring her.

Sådan får du kølige drikkevarer

Fyld en balje eller trillebøre med knust is og forforiskninger. Det holder vin og øl kolde på en varm dag - og så er der ikke langt til "køleskabet" til havefesten samtidig med at det i øvrigt er super dekorativt.

Spiselige blomster

Brug spiselige blomster som dekoration i din drink eller som pynt på maden. Det er natulrigt, farverigt og passer perfekt til havefesten. Psst! Frys blomsterne ned i isterninger for et let, sommerligt udtryk.

Syltetøjsglas som vase

Et almindeligt syltetøjsglas kan hurtigt laves om til en fin lille vase, Enten med lidt maling, og ellers bare som det er. Du kan også bruge dem som drinks glas for et hyggeligt og rustikt udtryk. 

Bagte peberfrugter

Du ka' lave en hurtig og festlig skål med tilbehør til din grillmiddag. Små peberfrugter smager skønt sammen med mozzarella. Bland babymozarella pg Pepadews sammen i en skål og vend dem med lidt god olivenolie. 

Den rette borddækning

Sæt lys i syltetøjsglas og vinflasker og haveblomster i tomme olivendåser. Det er en nem og billig måde at skabe et både smukt og stemningsfyldt udtryk på bordet. I stedet for blomster kan du også sætte krydderurter, citrustræer eller oliventræer på bordet for at give det en sydlandsk stemning.

Beskyt glasset mod insekter

Sjove, søde perleplader kan blive låg til at beskytte mod insekter i glasset. Husk et hul i midten til sugerøret. Se DIY trin for trin i videoen nedenfor. 

Pynt op til festen

Skru op for stemningen med masser af flot pynt og skab stemning med grønne planter. På Bilka.dk finder du alt til havefesten - lige fra lyskæderne, tallerkenerne, servietterne og alt det andet, du skal bruge til at skabe en hyggelig fest. Det er også oplagt med bløde havehynder og tæpper i havemøblerne, så man kan holde varmen og sidder godt.

Pynt til havefesten

Borddækning til havefesten

Den rette belysning til havefesten

 

5 råd om belysning

1. Drop det centrale ovenlys 
2. Undgå for kraftigt lys 
3. Sørg for flere små lyskilder 
4. Vælg lys efter lejligheden – romantisk, hygge eller disco 
5. Prøv det af inden festen

Stjernekastere

Læg flotte stjernekastere og tændstikker eller lightere rundt på bordene, så gæsterne kan tænde dem, når det bliver mørkt.

Grill tips til havefesten

Ribensteg

Drys din ribbensteg med fint salt en lille halv times tid, inden du griller den. Så trænger saltet fint ned i sværene. Lad låget stå på klem, imens du griller, så eventuel damp kan slippe væk og sikre dig de bedste, sprøde svær.

aromatisk grillmarinade

Lav en hurtig og aromatisk grillmarinade til kød eller kylling. Rør god olivenolie sammen med friskhakket chili, krydderurter og hvidløg. Undlad at salte din marinade, da det trækker saften ud af kødet.

Mad til havefesten

Det italienske køkken er et overflødighedshorn af lækkerier, du kan servere til havefesten. Et af kendetegnene er enkle retter og gode råvarer. Køb noget godt skinke, nogle gode oste og masser af godt italiensk brød. Med lækkert tilbehør smager noget så simpelt ganske enkelt himmelsk. Du kan både køre de italienske fristelser til forret, og så servere grillmad til hovedret - eller du kan nøjes med de italienske 'tapas', hvis du ikke vil bruge tiden på at stå og lege grillmester, mens dine gæster er på besøg.

 

Vælg for eksempel

  • Bruchetta
  • Parmaskinke
  • Bresaola
  • Salami picante
  • Oste som tallegio, pecorino, gorgonzola og parmesan
  • Oliven
  • Soltørrede tomater
  • Tapenader
  • Italiensk brød

Det smager himmelsk og kræver ikke megen forberedelse andet end indkøb og anretning. 

 

7 gode råd til værten

1. Vælg en hovedret, der passer på dine ambitioner. Det vigtigste er at have overskud til gæsterne.
2. Forbered så meget du overhovedet kan på forhånd.
3. Læs hele opskriften igennem og tjek, at du har alt, du skal bruge.
4. Sæt musik på – så glider arbejdet lettere.
5. Ryd op undervejs, så du ikke løber tør for køkkengrej og bordplads.
6. Vent med at trække i fest­tøjet til sidste øjeblik.
7. Sæt timere på maden, så du ikke risikerer, hele herlig­heden brænder på.

 

Den søde finale - Desserten

Det er en smagssag, om man er til ostebord eller en sød dessert, og som vært kan det være en svær beslutning, om man skal servere det ene fremfor det andet. Den søde dessert er ofte standard, og skal der børn med til bords, går man sjældent galt i byen med is og kage. Oven på en lækker middag kan det også næsten føles som en menneskeret at slutte af med noget sødt. Men ost kan også noget. Det er en hyggelig afslutning, hvor dine gæster selv kan bestemme både mængde og tempo, og så kan osten blive stående længe og fungere som en ekstra snack til vinen. Samtidigt er det nemt og hurtigt at anrette et ostebord og kræver ingen forberedelse overhovedet. I Bilka finder du masser af forskellige desserter – både de søde og osten.

 

Sommer lagkage med blomster og søde jordbær

Til 8-10 personer

  • 4 stk. gode lagkagebunde
  • 200 g. jordbærsyltetøj
  • 1 bk. jordbær, skåret i skiver
  • 500 ml piskefløde, pisket til skum
  • 16 - 18 store skumfiduser
  • Økologiske stedmorblomster til pynt

 

Trim kanterne på lagkagebundene eller stik dem ud med en skål. Det giver kagen et fint look.

Fordel syltetøjet på 3 af bundene, så det dækker 2 cm fra kanten. Gem den sidste til det øverste lag. Læg jordbærskiver på en af bundene med syltetøj, så de ligger overlappende og pænt.

Kom flødeskummet i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt små toppe af flødeskum på hele bunden. Læg en lagkagebund med syltetøj på toppen og gentag processen to gange mere. Afslut med den sidste lagkagebund uden syltetøj og top med et tyndt lag flødeskum.

Pynt toppen af kagen med skumfiduserne, så de ligger i et højt lag. Brænd skumfiduserne med en gasbrænder, indtil de er gyldne og let karamelliseret på toppen. Pynt til sidst med stedmorblomsterne og server med det samme.

Tip: Bundene kan eventuelt dryppes med en smule kirsebærvin.

 

Creme brulé

Til 6 personer

  • 1 liter fløde
  • Korn fra en vaniljestang
  • 6 æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 100 g sukker til flambering til sidst

 

Varm fløden op sammen med vanilje. Pisk æggeblommerne og 100 g sukker sammen i en skål. Tilsæt den varme fløde under omrøring. Stil 6 ramekins i en dyb bradepande og hæld varmt vand ned i bradepanden så det dækker til halvdelen af højden på ramekinerne. Hæld brulé-blandingen i ramekinerne og bag dem i vandbadet i 40-50 min. ved 165 grader. Cremen skal være næsten sat, men stadig lidt ”bævende” i midten. Fjern skålene fra varmen og lad dem køle helt ned i køleskabet. Drys med det resterende sukker og brænd sukkeret med en gasbrænder på hele overfladen indtil du har en smuk og knasende gylden karamel.

 

Hvad drikker vi til desserten

Creme bruléens cocktail af fløde, æggeblommer, vanilje og sukker kræver at kraftig sødt modspil i glasset. Château Tanundas Botrytis har lige det, der skal til, masser af sødme, men samtidig lidt syre samt vaniljenoter der matcher vaniljen i cremen.

 

Hvordan vælger du en god vin til osten

Ost er faktisk noget af det vanskeligste at finde vin til, og så er ost jo ikke bare ost – der er stor forskel. Det er næsten en tradition i Danmark, at man drikker rødvin til ost, men det er langtfra altid det bedste vinvalg. Hvidvin eller hedvin passer ofte meget bedre på grund af det høje syreindhold i ost. Hvis det er et decideret ostebord med mange forskellige oste, bør der også være forskellige vine til.

 

Gedeost

Sauvignon Blanc, Chenin Blanc eller Riesling med lidt sødme, f.eks. en Spätlese.

Hårde, faste oste

Chablis 1ere Cru, oversøisk Chardonnay, tør mousserende. En ung rød Rioja, ung Merlot fra Chile eller Argentina eller en Saint-Emilion.

Hvidskimmeloste

Alkoholrig, fadlagret Chardonnay, demi-sec mousserende.

Rødkit

Alkoholrig, fadlagret Chardonnay, Gewurztraminer, Blauer Zweigelt.

Blåskimmel

Portvin, Sauterne, Gewurztraminer Grand Cru, Recioto eller Tokaji.

 

Drinks til havefesten

Punchbowle til havefesten

Det er nemt, det er lækkert, og så er det med næsten 100% garanti et hit hos gæsterne. Vi taler naturligvis om den klassiske punchbowle, som hurtigt kan gå hen og blive det naturlige samlingspunkt, når gæsterne ankommer til havefesten.

Ingredienser
Vodka
Appelsinjuice
Tranebærjuice
Hyldeblomst
Friske bær og frugter

Blandingsforholdet bestemmer du selv. Det kommer helt an på, hvor stærk bowlen skal være. Kom til sidst masser af friske jordbær, hindbær og appelsinskiver i bowlen.

Flat White Martini - dessert-cocktail

4 cl Baileys original
4 cl. espressokaffe
2 cl vodka

Shake ingredienserne med is og servér.

Gin & tonic med et pift

4 cl gin
3-4 stykker appelsinskræl (økologisk)
1 vaniljestang.
Masser isterninger.
Passende mængde tonic water.

Fyld glasset 2/3 op med isterninger. Flæk vanilje­stangen og sæt dem i drinken. Tilføj mere smag ved at røre rundt med dem i drinken. Skræl ønskede mængde appelsinskræller og put dem i glasset. Hæld gin og tonic over, og rør rundt med ske, og servér straks.

G&T FIZZ

3 cl Gin
Saften af en ¼ citron
Pink tonic
Sprite
Citronskal i tynde julienne-strimler
1 stk. Rosenblad
1 kvist frisk timian 

Hæld Gin i et koldt martiniglas og tilføj citronsaft. Rør forsigtigt. Fyld glasset med iskold Sprite. Pynt med citronstrimler, timian og rosenblad og server.

Lemonade med citron og mynte

5 citroner 
1 dl vand 
1 dl sukker
1/2 citron i skiver til servering 
1 bundt frisk mynte til servering

Start med at lave sukkersiruppen ved at koge vand med sukker. Når sukkeret er opløst, tilsættes citronsaft fra 5 citroner. Hæld citron- og sukkersiruppen op i en kande og tilsæt isterninger, frisk mynte og citronskiver. Fyld kanden op med vand. Doser efter den styrke du ønsker, din lemonade skal have og server straks!

Trope Delight

1 del ananasjuice
1 del danskvand
1 del kokosvand

Vælg dit favoritglas og dyp først kanten i æggehvide og herefter i sukker. Put knust is i glasset og hæld ananasjuice, danskvand og kokosvand over.

Glasset pyntes med et stykke ananas på kanten og eventuelt et hindbær og citronmelisse. 

Raspberry mojito

8 mynteblade
6 cl hvid rom
2 tsk. sukker
7 hindbær
1 lime
1 danskvand

Start ud med at muddle de friske hindbær, mynteblade og sukker i et glas med tyk bund. Herefter tilsættes saften fra en lime og den lyse rom.

Læg en håndfuld is i glasset, og fyld glasset op med danskvand. Pynt drinken med hele hindbær og mynteblade.

Nyd din Raspberry Mojito!