Hvilken seng skal jeg vælge?

Gode råd og overvejelser før du køber din seng

Til trods for at vi alle har et individuelt søvnbehov, så tilbringer vi ca. en tredjedel af vores liv i en seng. For at vågne op og føle os friske og veludhvilet, er det derfor ikke uden betydning, hvilken seng man vælger til den dyrebare nattesøvn. Når man står overfor at skulle købe en ny seng, kan man derfor gøre sig nogle overvejelser, for at spore sig ind på hvilken seng, der passer bedst til ens behov.

  • Hvor stor skal sengen være? Skal det være en enkeltseng til teenageren, trekvartsengen til den lille lejlighed, eller en dejlig stor dobbeltseng?
  • Hvor hård skal sengen være? Får jeg ondt i ryggen af en for blød seng?
  • Hvilket prisleje må sengen befinde sig inden for?
  • Er vi to i sengen? Er en dobbeltseng passende, eller vil to forskellige boxmadrasser med en fælles topmadras sikre, at vi begge får en god søvn?
     

Spørgsmålene kan være mange, men grundige overvejelser i forhold til ens behov vil sikre, at du kommer hjem med den bedste seng for netop dig. 

På Bilka.dk fører vi følgende typer af senge: elevationssenge, kontinentalsenge og boxmadrasser. 
 

Elevationssenge - god til ondt i ryggen eller vejrtrækningsproblemer

En elevationsseng kan som navnet antyder, hæves i en eller begge ender. Der er flere måder at variere sengens position på. Elevationssengen vil støtte din krop bedst muligt, hvis du har problemer med eksempelvis ondt i ryggen, uro i benene eller vejrtrækningsproblemer. Du skal blot justere hovedenden eller benenden alt efter dit behov. 

Elevationssengen består typisk af en elevationsbund med en springmadras samt topmadras, eller en madras med indbygget elevation.

Kontinentalsenge - ekstra meget komfort og lækkert design

En kontinentalseng er en flot seng, som er bygget op af flere lag. Nederst er en basisramme med eller uden fjedre, ovenpå den ligger en springmadras, der ofte er vendbar, samt en topmadras. En kontinentalseng giver ekstra meget komfort og god nattesøvn pga. dens opbygning.

Også visuelt får du en flot og indbydende seng pga. det lækre design. Til flere af vores kontinentalsenge følger der et hovedgærde med, eller der er mulighed for tilkøb af hovedgærde. Kontinentalsenge fås i bredden 140 og 180 cm.

Boxmadrasser - mulighed for at vælge mellem mange ben og meder

En boxmadras er en madras monteret på en træramme. Boxmadrassen kan lægges i en sengeramme eller bruges sammen med forskellige typer ben og meder. Alle vores senge med opbevaring består af en boxmadras samt en opbevaringskasse.

Boxmadrasserne fås i mange forskellige designs og kvaliteter. De flereste boxmadrasser her har en medium/fast fasthed. Vores HUMA Classic og HUMA Premium kan fås i ekstra længde - 210 cm.

Nogle par foretrækker to boxmadrasser ved siden af hinanden med en fælles topmadras fremfor en dobbeltseng, da man med hver sin boxmadras ikke forstyrrer sin partners søvn i lige så høj grad, når man vender og drejer sig om natten. 

Videoguide til valg af seng

Se vores udvalg af senge her

Senge