Hvilken hovedpude skal jeg vælge?

Find den bedste hovedpude til dine behov i guiden her

Den rigtige hovedpude spiller ligeså stor en rolle som din seng i jagten på en god nattesøvn. Det er derfor vigtigt, at man har en hovedpude, som støtter ens sovestilling. Samtidig skal en hovedpude føles tilpas og komfortabel. På Bilka.dk finder du alle de nedenfor nævnte typer af hovedpuder.

 

Vælg den rigtige hovedpude

Som udgangspunkt skal hovedpuden holde din nakke og ryg i en neutral stilling, når du sover, da du hermed undgår belastning af nakke og ryg. På samme tid bør puden støtte mest under nakken og ikke under skulderen. Se også videoguiden nedenfor, hvor vores pudeekspert hjælper dig med at finde den perfekte pude til dine behov. 

Bruger man en forkert pude, kan man risikere at øge trykket på bruskskiverne i ryggen, og man kan ligeledes risikere at vågne op med stiv og øm nakke. Dette sker, når ens ryg og/eller nakke ikke ligger i en neutral position og derfor bliver belastet igennem hele nattesøvnen.


Hvis du sover på siden

Hvis du sover på siden, skal du helst have en mellem til høj pude, som kan give nakken optimal støtte og sørge for, at din rygsøjle ligger i en neutral stilling. Man siger, at puden skal udfylde det hul, der er mellem hovedet og madrassen. Derfor må hovedpuden gerne være mere fast i det. Det betyder også, at jo bredere ens skuldre er, jo højere skal puden være. Mænd bruger generelt en højere pude end kvinder og børn.
I korte træk bør du vælge en fast og mellem til høj hovedpude.


Hvis du sover på ryggen

Hvis du sover på ryggen, har du brug for en blød og lav til mellem hovedpude, der støtter din nakke. Hovedpudens fornemmeste opgave er at udfylde hullet mellem dit hoved og madrassen, så din nakke beholder sin naturlige position. En hovedpude kan formes, så den støtter korrekt, men man bør være opmærksom på, hvorvidt den holder faconen hele natten. Alternativet kan være en hovedpude af memoryskum, latex eller memory gel fibre, som holder sin form, eller en konturpude med en forhøjning i den ene ende. I korte træk bør du vælge en blød og lav til mellem hovedpude, eller en hovedpude i skum.


Hvis du sover på maven

Hvis du sover på maven, skal du have en blød og lav hovedpude. At sove på maven kan overbelaste rygsøjle og nakke, og man bør derfor være påpasselig med ikke at have en for høj pude. En for høj hovedpude vil bevirke, at man ligger og strækker halsen om natten. I korte træk bør du vælge en blød og lav hovedpude.

Videoguide til valg af hovedpude

Hvilken dyne skal jeg vælge?

En god dyne er uundværlig i jagten på den gode og behagelige nattesøvn. I guiden kan du blive klogere på de forskellige dynematerialer, og finde den der passer bedst til dine behov.

Søvn Univers

På Bilka.dk har vi samlet en række guides til dig der gerne vil optimere din søvn og sove endnu bedre om natten. Du kan bl.a. læse om hvordan du vælger den rigtige seng og hvorfor du måske har problemer med at sove når der er fuldmåne.