Pakkeliste til festivalen – hvad skal du tage med?
Få styr på pakkelisten og husk alt fra liggeunderlag til kolde drikkevarer
Har du også købt billet til sommerens musikfestivaler? Og har du ikke helt styr på, hvor meget udstyr, du egentlig skal tage med?
Hos Bilka har vi samlet den ultimative pakkeliste og lavet en guide til dig, så du og dine venner kan være sikker på at have pakket alt, hvad I skal bruge, inden I sammen drager afsted mod gode stunder med det fedeste musik.
Det kan være en god idé at følge en pakkeliste, når du planlægger årets festival. En succesfuld musikfestival kræver, at man ikke går ned på kolde øl, god musik og godt selskab, men hvad skal du ellers huske af udstyr, for at være klar til årets festivaloplevelse?
Vi giver i denne guide vores bud på, hvordan du kan sikre en fed festival med det rette udstyr.
De første forberedelser til en vellykket musikfestival
Inden du begynder at overveje, hvor meget udstyr du skal have med til årets musikfestival, giver vi dig først et lille tip: Pak let.
På en musikfestival skal man oftest gå en del, og du skal selv bære den oppakning, du vælger at tage med. Derfor er det en god idé, hvis du kun pakker dét, du finder nødvendigt til turen og derudover tjekker op på vejret – for måske får du slet ikke brug for al regntøjet?
Hvis du er i tvivl om, hvor meget du skal pakke, er det altid klogt at gå en lille tur med oppakningen, for at sikre, at det ikke bliver for tungt.
Få styr på festivalens camp-område
Nu ved du, at du skal begrænse dig, men hvad skal du i hvert fald sørge for? Hvis du har styr på campens beboere, så er næste skridt at få styr på udstyret til campen. Til festivalen er det essentielt at få styr på camp-området, så du også har mulighed for at trække dig og sove ud, når søvnen trænger sig på.
Teltet – 3 overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger
- Når du vælger dit telt, skal du først og fremmest gøre op med dig selv, om det er et telt, der skal kunne genbruges eller om det skal smides ud efter brug – kvaliteten afspejler sig nemlig i prisen, og hvis du ønsker et telt, der bruges flere gange, kan det godt betale sig at købe et lidt dyrere et af slagsen.
For eksempel kan en stor mængde regn hurtigere trænge gennem modeller, som kun er ’vandafvisende’ fremfor ’vandtætte’, hvorfor vandtæt-mærket derfor godt kan være værd at kigge efter. Du kan også overveje at imprægnere dit telt inden festivalen, så det nemmere kan holde tæt, når regnen melder sin ankomst.
Ønsker du at passe godt på dit telt, finder du på Bilka.dk også andre plejemidler til telte, hvis du godt kunne tænke dig at have teltet med hjem fra festivalen og gøre det klar til næste festivalstur.
- Hvor mange personer I skal sove sammen, og hvor meget plads I har brug for, er også værd at overveje, inden I investerer i et telt. Et 2 personers telt er oftest kun lige stort nok til, at to personer kan ligger derinde uden oppakning. Det kan derfor være smart at købe et større telt, så der i princippet kan ligge én mere derinde – alt efter behovet for plads. Altså kan du vælge at købe et 3 personers telt til 2 mennesker.
- Ønsker I at få en god placering til jeres camp på festivalen, kan det også være en god idé at tænke i pop-up telte, så I hurtigt kan få spredt jer over et område før de andre gæster. På Bilka.dk finder du også festivaltelte, der er særdeles egnet til opgaven eller andre typer telte såsom kuppeltelte og tunneltelte.
Skal jeg vælge liggeunderlag, luftmadras eller evt. foldemadras?
Det er oftest et spørgsmål om behov, når man skal vælge imellem liggeunderlaget eller luftmadrassen eller evt. foldemadrassen.
Liggeunderlaget har de fordele, at det er let og dermed ikke giver mange kilo ekstra i oppakningen. Derimod kan det være bøvlet at bære, da det skal rulles sammen, og samtidig vil nogle måske mene, at man ikke ligger særlig behageligt på et liggeunderlag. Nogle liggeunderlag er dog selvoppustelige, så de ikke er så hårde at ligge på.
Luftmadrassen kan derimod foldes sammen til ingenting, når luften er ude, og samtidig vil nogle måske hævde, at man vil få en bedre støtte og ligge lidt mere behageligt end på liggeunderlaget.
Luftmadrassen har dog den ulempe, at den ikke kan tåle at komme i nærheden af skarpe genstande, og er din luftmadras først punkteret, kan det være svært at få søvn overhovedet.
Et alternativt underlag til musikfestivalen kan være en foldemadras. Foldemadrassen giver god støtte og vejer ikke specielt meget, men den kan derimod være bøvlet at slæbe med til festivalen, da den fylder ret meget. Derudover kan den også blive hurtigt smudset til, hvor den måske er knap så rar at sove på, hvis den kommer i kontakt med jord og evt. alkohol.
Uanset hvilket underlag, du beslutter dig for, er der dermed fordele og ulemper ved alle slags.
Valg af sovepose
Soveposen er stort set uundværlig på en festivaltur, hvor fugt hurtigt kan lægge sig som en dyne over festivalpladsen, og kolde nætter kan blive en realitet.
Når du skal vælge sovepose, skal du tænke over din højde ift. valg af størrelse, og så skal du samtidig have temperaturforhold i mente. Vælg altid en varmere sovepose, end du regner med, så du ikke kommer til at fryse – så kan du altid åbne den, hvis det bliver for varmt.
Du kan med fordel vælge en letvægts sovepose, så du ikke får flere kilo til oppakningen end højst nødvendigt.
Festivalstole, pavilloner og andre campingmøbler
Med de rette campingmøbler kan det sjældent gå helt galt. Festivalstole, borde og bænke kan hurtigt danne rammerne for en god camp, hvor man kan hygge sig og varme op til den gode live-musik. Og vil I sikre jer ly for regnen, er det også muligt at købe festivals pavilloner på Bilka.dk.
Skal I derfor være afsted i flere dage, kan campingmøblerne være med til at sikre et sammenhold i campen ved at gøre det til et sted, man har lyst til at være.
En festival uden bekymringer
Lad ikke vind og vejr afbryde festivals oplevelserne. Med det rette udstyr kan hverken hård blæst eller regnbyger afholde jer fra at få en mindeværdig festival. Pris og kvalitet hænger uløseligt sammen, så overvej om du skal genbruge dit udstyr eller om du har i tankerne at smide det ud efter festivalen.
Klæd dig på til dansk festival vejr
Dansk sommervejr kan byde på mange overraskelser, og du kan derfor gøre dig klogt i at pakke tøj til al slags vejr, så længe du pakker let. Du kan dog gøre dit forarbejde og tjekke vejrudsigten inden, der kan give dig indikationer på, om du skal pakke flest striktrøjer eller t-shirts.
Vi anbefaler, at du kun medbringer den del af din garderobe, der kan tåle at blive beskidt. Lad derfor dine mest højtelskede bluser blive derhjemme.
Du bør overveje at pakke følgende:
- T-shirts (2 eller 3 styks)
- Shorts / nederdel
- Strømper
- Undertøj
- Bukser (1 eller 2 par)
- Varm trøje eller sweater
- Jakke
- Regntøj og gummistøvler (afhængig af vejret)
- Klip-klappere, sko og sandaler
- Solhat
- Bæltetaske eller lignende
- Bikini (afhængig af vejret).
Hygiejnesager på festivalens pakkeliste
De fornødne hygiejneprodukter kan vise sig at være uundværlige på din festivaltur. At være helt nyvasket på en festival hører sig til sjældenhederne, og derfor kan det være rart at have diverse personlige plejeprodukter med, så du kan få børstet den værste alkoholsmag væk med tandbørsten.
For at holde hygiejnestandarden oppe længst muligt, anbefaler vi, at du husker følgende:
- Håndgel
- Deodorant - evt. parfume
- Tandbørste og tandpasta
- Shampoo og sæbe
- Bind og tamponer
- Solcreme
- Vådservietter
- Plastre – evt. vabelplaster
- Hårbørste – evt. elastikker og tørshampoo
- Makeup og makeupfjerner
- Toiletpapir
Festivalens praktiske udstyr
De praktiske accessoires til festivalen er oftest dem, der bliver glemt i farten. De kan dog være utrolig rare at have med, og derfor kan du overveje at pakke følgende i din rygsæk:
- Vandflaske
- Tyggegummi
- Gaffatape og snor
- Køletaske
- Hovedpinepiller / smertestillende
- Ørepropper
- Oplader til mobiltelefon – evt. powerbank
- Dåseåbner
- Hængelås til telt
De sjove gimmicks til festivalen
Pakkelisten skal ikke kun bestå af tøj og praktiske sager – der skal også være plads til de ting, der kan være med til at skabe fest og god stemning.
Du kan derfor overveje, om du og vennerne skal anskaffe jer nogle af de mere festlige gimmicks i jeres camp:
- Højtalere / soundboks
- Fodbold (ølbowling)
- Drikkevarer
- Snacks
Vi vil anbefale dig at tage et smut forbi Bilkas hypermarked, inden I tager på festival, så I kan handle ind til drikkevarer, snacks og lignende. Der er mange penge at spare fremfor at handle i madboderne, der findes rundt omkring på festivalerne, og på den måde vil I altid have snacks lige ved hånden.
De vigtige elementer til en god festivalsoplevelse
Pakkelisten kan hurtigt blive lang, men nogle af de vigtigste ting, der kan ske at forhindre dig i at få en god festival kan være ting såsom:
- ID (for anskaffelse af festivalbillet)
- Billet til festivalen
- Diverse medicin
- Kreditkort og kontanter
- Briller eller linser
Har du derfor styr på ovenstående, kan det ikke gå helt galt – heller ikke selvom du skulle glemme hårbørsten eller lignende.
Udforsk Bilkas sortiment af festivaludstyr
Med Bilkas pakkeliste er du godt klædt på til årets musikfestival, hvad enten du skal på Roskilde festival, Skanderborg festival, Samsø festival, Jellinge festival eller nogle af de andre store. Vores pakkeliste er vejledende og skal ses som inspiration – det er nemlig vigtigt, at du vurderer, hvor vigtig hver ting er for dig, eller om du har behov for andre personlige ejendele.
Se vores udstyr til festivalsæsonerne på Bilka.dk. Vi har alt det nødvendige udstyr, du skulle have brug for, og det hele kan handles i dit hypermarked eller på Bilka.dk. Vi håber, at du får nydt en masse god musik og skabt uforglemmelige oplevelser denne sommer!