Pakkeliste til festivalen

Hvad skal du pakke til festival?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om pakkeliste til festival

 

Har du billet til en af sommerens musikfestivaler? Og har du ikke helt styr på, hvor meget udstyr, du egentlig skal tage med?

På Bilka.dk har vi samlet den ultimative pakkeliste og lavet en guide til dig, så du og dine venner kan være sikre på at have pakket alt, hvad I skal bruge. En succesfuld musikfestival kræver, at man ikke går ned på kolde øl, god musik og godt selskab, men derudover er der en del andet udstyr, der er oplagt at pakke. 

Overordnet set skal du huske at pakke ting indenfor de fire følgende områder - under hver at kategorierne vil vi uddybe det vigtigste.

Sjove ting til lejren

Vi snyder lige lidt og starter fra bunden af listen. Nogle vil mene, at denne del af pakningen er 'nice to' og ikke 'need to', men ikke desto mindre: En festlig camp kalder på pynt, spil mm.

Det er naturligvis vigtigere at du har et telt at sove i end kulørte lamper i lejren, men du bliver garanteret populær, hvis du medbringer lidt til den festlige stemning. Vi har samlet noget af vores mest populære pynt, drukspil mm. her.

Se produkter

Festivalstemning

Flere sjove gimmicks..

Udover ovenstående er der masser af andre ting, der er med til at skabe en god og festlig stemning - Fx kan du overveje, om du og vennerne skal anskaffe jer nogle af disse festlige gimmicks i jeres camp:

Vi vil anbefale dig at tage et smut forbi Bilka, inden I tager på festival, så I kan handle drikkevarer, snacks og lignende - eller I kan gøre det på BilkaToGo.dk. Der er mange penge at spare, fremfor at handle i madboderne, der findes rundt omkring på festivalerne, og på den måde vil I altid have snacks lige ved hånden.

Nå, nu til de lidt mere praktiske ting på festivalens pakkeliste.

 

Soveting og lejrudstyr

Nu har du styr på 'alt det sjove' til lejren, så kommer det vigtige udstyr til campen. Det er essentielt at få styr på jeres lejr og din sovesituation, så du har mulighed for at trække dig og sove ud, når søvnen trænger sig på.

Nedenfor finder du tips til, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du fx vælger at investere i et nyt telt til festivalen. 

 

Teltet – 3 overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger
 

  1. Når du vælger dit telt, skal du først og fremmest gøre op med dig selv, om det er et telt, der skal kunne genbruges eller om det skal smides ud efter brug – kvaliteten afspejler sig nemlig i prisen, og hvis du ønsker et telt, der bruges flere gange, kan det godt betale sig at købe et lidt dyrere et af slagsen.

    For eksempel kan en stor mængde regn hurtigere trænge gennem modeller, som kun er ’vandafvisende’ fremfor ’vandtætte’, hvorfor vandtæt-mærket derfor godt kan være værd at kigge efter. Du kan også overveje at imprægnere dit telt inden festivalen, så det nemmere kan holde tæt, når regnen melder sin ankomst.

    Ønsker du at passe godt på dit telt, finder du på Bilka.dk også andre plejemidler til telte, hvis du godt kunne tænke dig at have teltet med hjem fra festivalen og gøre det klar til næste festivalstur. 
     
  2. Hvor mange personer I skal sove sammen, og hvor meget plads I har brug for, er også værd at overveje, inden I investerer i et telt. Et 2 personers telt er oftest kun lige stort nok til, at to personer kan ligger derinde uden oppakning. Det kan derfor være smart at købe et større telt, så der i princippet kan ligge én mere derinde – alt efter behovet for plads. Altså kan du vælge at købe et 3 personers telt til 2 mennesker.
     
  3. Ønsker I at få en god placering til jeres camp på festivalen, kan det også være en god idé at tænke i pop-up telte, så I hurtigt kan få spredt jer over et område før de andre gæster. På Bilka.dk finder du også festivaltelte, der er særdeles egnet til opgaven eller andre typer telte såsom kuppeltelte og tunneltelte.

Skal jeg vælge liggeunderlag, luftmadras eller evt. foldemadras?

Det er oftest et spørgsmål om behov, når man skal vælge imellem liggeunderlaget eller luftmadrassen eller evt. foldemadrassen.

Liggeunderlaget har de fordele, at det er let og dermed ikke giver mange kilo ekstra i oppakningen. Derimod kan det være bøvlet at bære, da det skal rulles sammen, og samtidig vil nogle måske mene, at man ikke ligger særlig behageligt på et liggeunderlag. Nogle liggeunderlag er dog selvoppustelige, så de ikke er så hårde at ligge på.

Luftmadrassen kan derimod foldes sammen til ingenting, når luften er ude, og samtidig vil nogle måske hævde, at man vil få en bedre støtte og ligge lidt mere behageligt end på liggeunderlaget.
Luftmadrassen har dog den ulempe, at den ikke kan tåle at komme i nærheden af skarpe genstande, og er din luftmadras først punkteret, kan det være svært at få søvn overhovedet.

Et alternativt underlag til musikfestivalen kan være en foldemadras. Foldemadrassen giver god støtte og vejer ikke specielt meget, men den kan derimod være bøvlet at slæbe med til festivalen, da den fylder ret meget. Derudover kan den også blive hurtigt smudset til, hvor den måske er knap så rar at sove på, hvis den kommer i kontakt med jord og evt. alkohol.

Uanset hvilket underlag, du beslutter dig for, er der dermed fordele og ulemper ved alle slags.

Valg af sovepose

Soveposen er stort set uundværlig på en festivaltur, hvor fugt hurtigt kan lægge sig som en dyne over festivalpladsen, og kolde nætter kan blive en realitet.

Når du skal vælge sovepose, skal du tænke over din højde ift. valg af størrelse, og så skal du samtidig have temperaturforhold i mente. Vælg altid en varmere sovepose, end du regner med, så du ikke kommer til at fryse – så kan du altid åbne den, hvis det bliver for varmt.

Du kan med fordel vælge en letvægts sovepose, så du ikke får flere kilo til oppakningen end højst nødvendigt.
 

Festivalstole, pavilloner og andre campingmøbler

Med de rette campingmøbler kan det sjældent gå helt galt. Festivalstole, borde og bænke kan hurtigt danne rammerne for en god camp, hvor man kan hygge sig og varme op til den gode live-musik. Og vil I sikre jer ly for regnen, er det også muligt at købe festivals pavilloner på Bilka.dk.

Skal I derfor være afsted i flere dage, kan campingmøblerne være med til at sikre et sammenhold i campen ved at gøre det til et sted, man har lyst til at være.


En festival uden bekymringer

Lad ikke vind og vejr afbryde festivals oplevelserne. Med det rette udstyr kan hverken hård blæst eller regnbyger afholde jer fra at få en mindeværdig festival. Pris og kvalitet hænger uløseligt sammen, så overvej om du skal genbruge dit udstyr eller om du har i tankerne at smide det ud efter festivalen.
 

Klæd dig på til dansk festival vejr

Dansk sommervejr kan byde på mange overraskelser, og du kan derfor gøre dig klogt i at pakke tøj til al slags vejr, så længe du pakker let. Du kan dog gøre dit forarbejde og tjekke vejrudsigten inden, der kan give dig indikationer på, om du skal pakke flest striktrøjer eller t-shirts.

Vi anbefaler, at du kun medbringer den del af din garderobe, der kan tåle at blive beskidt. Lad derfor dine mest højtelskede bluser blive derhjemme.

Du bør overveje at pakke følgende:

  • T-shirts (2 eller 3 styks)
  • Shorts / nederdel
  • Strømper
  • Undertøj
  • Bukser (1 eller 2 par)
  • Varm trøje eller sweater
  • Jakke
  • Regntøj og gummistøvler (afhængig af vejret)
  • Klip-klappere, sko og sandaler
  • Solhat
  • Bæltetaske eller lignende
  • Bikini (afhængig af vejret).
Kategorier indenfor beklædning

Hygiejnesager på festivalens pakkeliste

De fornødne hygiejneprodukter kan vise sig at være uundværlige på din festivaltur. At være helt nyvasket på en festival hører sig til sjældenhederne, og derfor kan det være rart at have diverse personlige plejeprodukter med, så du kan få børstet den værste alkoholsmag væk med tandbørsten.

For at holde hygiejnestandarden oppe længst muligt, anbefaler vi, at du husker følgende:



Festivalens praktiske udstyr

De praktiske accessoires til festivalen er oftest dem, der bliver glemt i farten. De kan dog være utrolig rare at have med, og derfor kan du overveje at pakke følgende i din rygsæk:

 

De vigtige elementer til en god festivalsoplevelse

Pakkelisten kan hurtigt blive lang, men nogle af de vigtigste ting, der kan ske at forhindre dig i at få en god festival kan være ting såsom:

  • ID (for anskaffelse af festivalbillet)
  • Billet til festivalen
  • Diverse medicin
  • Kreditkort og kontanter
  • Briller eller linser
     

Har du derfor styr på ovenstående, kan det ikke gå helt galt – heller ikke selvom du skulle glemme hårbørsten eller lignende.
 

Udforsk Bilkas sortiment af festivaludstyr

Med Bilkas pakkeliste er du godt klædt på til årets musikfestival, hvad enten du skal på Roskilde festival, Skanderborg festival, Samsø festival, Jellinge festival eller nogle af de andre store. Vores pakkeliste er vejledende og skal ses som inspiration – det er nemlig vigtigt, at du vurderer, hvor vigtig hver ting er for dig, eller om du har behov for andre personlige ejendele.

Se vores udstyr til festivalsæsonerne på Bilka.dk. Vi har alt det nødvendige udstyr, du skulle have brug for, og det hele kan handles i dit hypermarked eller på Bilka.dk. Vi håber, at du får nydt en masse god musik og skabt uforglemmelige oplevelser denne sommer!

Guides til camping og telte

Skal du på camping eller telttur? Her på Bilka.dk har vi samlet en masse inspiration til ferier i det fri i vores Camping Univers. Få tips og viden om alt fra teltvalg og vandsøjletryk til pakkelister og regler for fri teltning i Danmark.