Kom nemt og sikkert i gang med GrowCamp

Drømmer du om at komme i gang med at dyrke køkkenhave, men er det et lidt uoverskueligt projekt? Med et overdækket højbed fra GrowCamp, bliver det både nemt og hurtigt at komme i gang med at dyrke grøntsager i haven, på terrassen eller endda på altanen.

Se alle produkter

Kategorier

Når du vælger en GrowCamp med overdækning, får du udover et komplet højbed desuden beskyttelse mod insekter, og du har mulighed for at overdække med plastfolie. Nettet beskytter mod skadedyr og skærmer mod hård blæst og kraftig regn. Plastfolien holder kulde og let nattefrost ude og får teltet til at virke som et drivhus. En GrowCamp samles på kort tid – uden brug af værktøj

 

Se mere om GrowCamp overdækkede højbede her

De smarte overdækkede højbede fra GrowCamp er skabt til danske forhold og gør det både let og sjovt at dyrke dine egne grøntsager hjemme i haven, på terrassen, altanen eller hvor du ellers drømmer om at indrette din egen frodige køkkenhave. 

Med GrowCamps innovative design får du  optimale dyrkningsforhold for grøntsagerne, hvor skadedyr som snegle og larver ikke kan komme til, og hvor du kan dække de sarte spirer inde bag et smart plastikforhæng tidligt på sæsonen, så planterne får optimale vækstvilkår, selvom vejret er køligt.

Samtidig er GrowCamps produkter udviklet specielt til det danske klima, hvor vejret kan byde på alt fra storm til sne og hedebølge. De smarte overdækkede højbede holder til det hele.

Brug din GrowCamp som drivhus

Med sine plastsider fungerer GrowCampen som drivhus.

  • Start tidligt og slut sent hvert år - høst flere gange
  • Dyrk chili, tomat, agurk og andre drivhusplanter

Overdækning med plastfolie holder kulde og let nattefrost ude, og får teltet til at virke som et drivhus.
Jordtemperaturen er afgørende for spiring og vækst. Selv nogle få graders ekstra varme gør, at sæsonen for dyrkning forlænges betydeligt. Allerede sidst i april eller først i maj kan man hente nye kartofler ind og tilberede den første skål med hjemmedyrket salat.
Drivhusplanter stortrives i bedet. Det skyldes ikke mindst, at det er muligt at udlufte mere effektivt end i et drivhus. På grund af plastsidernes fleksibilitet kan der f.eks. rulles helt op, så vinden kan strømme kølende igennem, når det er meget varmt.
Mange afgrøder overvintrer og fortsætter væksten tidligt om foråret. Blegselleri, purløg, spinat og persille klarer sig fint på trods af let frost udenfor. Man kan således være selvforsynende en stor del af året.

 

Praktisk og fleksibel afdækning

GrowCamp leveres med plast i endegavlene. Siderne har net inderst og plast yderst. Både net og plast er monteret med velcrolukning i siderne og i bunden. Nettet skal normalt kun rulles op, når der skal arbejdes eller høstes i bedet.
Plastsiderne er rullet ned både dag og nat i de kolde måneder, men så snart solen får magt, bliver der hurtigt varmt i teltet, og man ruller siderne op i dagtimerne.
Hvis man ikke dyrker meget varmekrævende planter (drivhusplanter), kan man vælge at afmontere plastsiderne helt i sommerperioden eller blot have dem rullet op hele døgnet.
Man kan også have plastsiderne permanent monteret i kun den ene side. Det er især gavnligt, hvis man har bedet placeret, hvor det blæser meget eller i kystnære områder, hvor der er fare for havgus.

Hold insekterne ude

GrowCamps overækkede højbede leveres med et smart insektnet. Det giver en række fordele, så du får mere ud af din GrowCamp:

  • Undgå snegle, insekter og andet uønsket: f.eks. rådyr, katte, bold
  • Beskytter mod slagregn og blæst – sikrer frodige og sprøde grøntsager

En af de vigtigste fordele ved GrowCamp er, at man kan undgå brug af gift mod skadedyr. Overdækningen med net holder gulerodsfluer, kålsommerfugle og snegle effektivt ude. Rådyr, katte, legeredskaber eller andet vil heller ikke kunne ødelægge afgrøderne. Man kan med god samvittighed servere havens grønt – fejlfrit og usprøjtet!
Insektnettet har andre vigtige egenskaber end at holde uønskede elementer ude: Det dæmper stærkt sollys, bremser vinden og skærmer mod kraftig regn.
Nettets struktur gør, at godt 90% af regnen trænger igennem og falder blidt. De beskyttede forhold bevirker, at grøntsagerne bliver sprøde og lækre i modsætning til seje og grove.

GrowCamp - vægbed

Skab din private grøntafdeling på terrassen med vægbede fra Growcamp. På Bilka.dk har vi samlet et udvalg af GrowCamps vægbede, der giver dig mulighed for at få grønne fingre, selvom du ikke har et stort udendørsareal. GrowCamps vægbede er overdækket, hvilket gør det nemt at dyrke salat eller klassiske drivhusplanter. Køb et et GrowCamp vægbed på Bilka.dk, så bliver det sjovt og nemt at dyrke dine egne krydderurter på terrassen. Hertil kan du tilkøbe det innovative GrowWater vandreguleringssystem, der gør det nemt at tildele dine grøntsager og krydderurter den rette mængde vand, der bidrager til at skabe det perfekte gro-miljø.