Sådan vedligeholder du dine havemøbler

Tips og tricks til hvordan du plejer møblerne i haven

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

I denne guide hjælper vi dig med at få dine havemøbler til at holde i mange år. Der findes en række forskellige materialer inden for havemøbelproduktion, og her kan du læse mere om, hvordan du bedst vedligeholder dem.

 

Vedligehold dine havemøbler i nonwood

Nonwood er plastmaterialer, der både ligner og føles som træ og bambus. Nonwood kan fås i mange forskellige farver og fordelen ved materialet er, at nonwood er stort set vedligeholdelsesfrit.

Havemøbler fremstillet i nonwood er hårdføre og robuste, som er designet til det svingende vejr, vi oplever i Danmark.

 

Rengøring af nonwood havemøbler

  • Rengør dine havemøbler i nonwood med vand og sæbe.
  • Brug ikke vaskepulver eller andre produkter med skuremiddel, da det ridser overfladen.
  • Om vinteren er det bedst at placere havemøbler i nonwood et tørt sted.
  • Vi anbefaler, at du lægger et havemøbelovertræk over dem.
  • Genopfrisk møblernes farve med almindelig akrylmaling.
  • Lad ikke glasartikler stå på nonwoodens overflade i længere tid – på den måde undgår du, at havemøblet bliver skadet af høje temperaturer.


 

Vedligeholdelse af havemøbler i rattan

Rattan er et materiale med lang holdbarhed. Havemøbler i rattan håndfremstilles og giver derfor møblerne et unikt præg. Stiller du havemøblerne i direkte sollys, kan dette få farven til at falme.

 

Rengøring af rattan havemøbler

  • Rengøring med vand og mild sæbe.
  • Møblerne kan tørres af med almindelig møbelolie uden farve for at bevare gløden.
  • Vi anbefaler, at havemøblet med mellemrum sprayes med demineraliseret vand eller tørres over med en fugtig klud.
  • Møblerne kan med fordel placeres under et halvtag, overdækket ter­rasse eller udestue.
  • Vinteropbeva­res i et tørt og ventileret rum.
     

 

Vedligehold dine havemøbler i granit

Granit er et meget holdbart naturmateriale, som kan modstå al slags vejr. Granit er ikke menneskeskabt, og det betyder, at havebordets farve og struktur vil være forskelligt fra bord til bord. Dette er med til at gøre dine havemøbler i granit unikke.

 

Rengøring af granit havemøbler

  • Granit rengøres bedst med lunkent vand og stensæbe.
  • Undgå almindelige rengøringsmidler da de indeholder syre.
  • Brug granitolie eller neutralimprægnering for at vedligeholde og polere dit granitbord bedst.


 

Vedligeholdelse af teak havemøbler

Teaktræ har en række kvaliteter, der gør, at materialet er godt egnet til det omskiftelige, danske vejr. Havemøbler i teaktræ kan behandles fra tid til anden, selvom det ikke anbefales, at disse møbler får oliebehandling. Vi anbefaler, at du gør dette én gang årligt.

 

Rengøring af teak havemøbler

  • Rengør teaktræ havemøblerne med en mild brun sæbe eller sæbespåner.
  • Lav en mild sæbeblanding og brug en blød børste til havemøblerne.
  • Ved behov kan du slibe havemøblerne en smule med fint sandpapir.
  • Brug børsten i årernes retning og skyl efter med vand.


 

Havemøbler i glas

Et havebord i glas kræver ingen vedligeholdelse, men du bør naturligvis rengøre det med vand og sæbe, når det er nødvendigt.

 

Rengøring af glas havemøbler

  • Rengør med vand og sæbe.
  • Puds eventuelt glasset med glasrens.
  • Brug dækservietter for at undgå ridser.
     

Haveborde i glas er super smukke og passer ind på de fleste terrasser eller haver. Du kan finde bordene i forskellige størrelser og former, så du nemt kan finde det havebord, der ser bedst ud i din have.

 

Havemøbler i plastik/formstøbt plast

Havemøbler i plastik eller plastikbaserede materialer er meget nemme at vedligeholde, fordi de ikke kræver andet vedligeholdelse end den daglige rengøring.

Derfor kan du med fordel vælge at købe disse vedligeholdelsesfrie havemøbler, hvis du gerne vil have havemøbler, der er lette at vedligeholde.

 

Rengøring af plastik havemøbler

  • Brug vand og sæbe til rengøring af havemøbler i plast.
  • Skrub godt, så snavs bliver fjernet.
  • Husk at tørre havemøblerne af bagefter, så du undgå kalkaflejringer på møblerne.


 

Vedligehold dine havemøbler i durafit

Fibercement er et stærkt og holdbart materiale. Materialet er behandlet med en modstandsdygtig epoxymaling, som gør, at havemøbler i durafit tåler alt slags vejr.
 

Rengøring af durafit havemøbler

  • Rengør møblerne med vand og sæbe.
  • Du bør rengøre bordet med en mikrofiberklud, da overfladen er rug.
  • Det anbefales ikke at benytte højtryksrenser.


 

Havemøbler i polyrattan

Polyrattan er et kunstigt plastmateriale, som er flettet. Materialet bliver ofte brugt til havemøbler, da det primært består af plastik. Materialet er hårdført, langtidsholdbart og slidstærkt. Havemøbler i polyrattan er stort set vedligeholdelsesfri.

 

Rengøring af polyrattan havemøbler

  • Hvis det er blevet snavset, kan det rengøres med sæbevand og en klud.
  • Materialet kan tåle regn, blæst og sol, men det er en god idé at dække havemøblerne med et overtræk om vinteren.


 

Havemøbler i træ

Alt udendørs træværk bliver slidt og misfarvet at se på med tiden, uanset om det er ædeltræ eller nåletræ. Dette gælder også dine havemøbler. Hvis træet ikke bliver tilført ekstra olie eller maling, der kan beskytte overfladen, vil den naturlige nedbrydning begynde.

Havemøbler i træ har et meget flot udseende, men de kræver også en del vedligeholdelse. Du kan læse meget mere om, hvordan du vedligeholder dine havemøbler i træ.
 

 

Vedligehold bambus havemøbler

Bambus er et naturligt materiale og varierer i farven, ligesom revner og sprækker i bambussen er helt naturligt og ikke opfattes som en fejl i materialet.

Anvendes bambus havemøblerne under åben himmel i haven eller på en altan, bør du være forsigtig med, at de ikke står i direkte sol eller regn. De bør flyttes ind og opbevares overdækket, da både direkte sol og regn forkorter produktets levetid og får det til hurtigere at ændre farve.

 

Rengøring af bambus havemøbler

  • Bambus havemøbler skal placeres på en tør overflade, så benene ikke absorberer vand.
  • Møblerne skal vaskes i starten af hver sæson.
  • Vask gerne møblerne gennem sæsonen også.
  • Brug organisk naturlig sæbe uden tilsatte kemikalier.
  • Sørg for at tørre efter med en ren og tør klud.
  • Hvis mug eller pletter dannes, så brug en hård svamp og skuremiddel.
  • Skyl grundigt efter med vand.
  • Bambus kan behandles med en klar olie eller en klar træbeskyttelse (transparent) for at forlænge levetiden.
  • Bambusmøblerne bør opbevares tørt og frostfrit i et ventileret rum, og det er vigtigt, at møblerne ikke udtørrer.


 

Vedligeholdelse af havemøbler i textilene

Textilene er et slidstærkt materiale, som er lavet af tætvævede syntetiske fibre. Materialet er smidigt og kræver ikke meget vedligeholelse.

 

Rengøring af textilene havemøbler

  • Rengøres med vand og sæbe.
  • Brug af møbelovertræk kan forlænge levetiden.
  • Det anbefales, at havemøbler af textilene opbevares tørt udenfor sæson.


 

Sådan vedligeholder du keramik

Keramik er et naturmateriale, der udover at være enormt slidstærkt, også er særdeles robust. Det er forholdvis enkelt at vedligeholde havemøbler i keramik.

 

Rengøring af keramik havemøbler

  • Rengør med en klud og evt. sæbe.
  • Det anbefales at opbevare keramik møbler tørt uden for sæsonen.
  • Keramikbordpladen kan holde til temperaturer op til 250 grader.