Hegn til haven

Hegn kan anvendes på mange forskellige måder i haven, herunder som skelhegn, terrassehegn eller forhavehegn. Gå på opdagelse i vores udvalg af havehegn i et væld af materialer.

Vælg hegn efter materiale

Husk tilbehøret til hegnet

Skab læ med hegn til terrassen

Med et flot terrassehegn kan du skærme af for vinden og skabe en hyggelig krog på terrassen. Her på Bilka.dk opdaterer vi løbende vores udvalg af hegn til terrassen med nye og spændende modeller, så du altid kan finde noget interessant til din terrasse.

Indret haven med et godt hegn

Uanset om du er ejer af en stor eller lille have, så er indretningen af haverummet vigtigt for brugen af den. Det rette havehegn kan netop være med til at skabe de hyggelige kroge med læ og varme om sommeren, som familien vil elske at benytte sig af.

Et hegn kan også være med til at værne om privatlivet, hvis haven eksempelvis endnu er ny og hækken lav. Her kan et skelhegn eller et terrassehegn være en god løsning.

Ønsker du blot at ramme din forhave ind, så finder du også forskellige forhavehegn, som netop kan skærme af og indramme smukt på samme tid.
 

Vælg mellem flere typer af havehegn

Alt afhængig af hvilket type hegn du vælger, tjener det forskellige formål. Med et læhegn kan du for eksempel skabe læ på terrassen. Et rionet hegn er knap så funktionelt, men er oplagt til at skabe en smuk udsmykning i haven.

Panelhegnplankeværk, systemhegn og trådhegn er mere praktiske løsninger som kan bruges på større arealer, for eksempel som havehegn rundt om hele grunden. Med hestehegn ligger det lidt i navnet, at hegnet skal bruges til indhegning af heste.

Hos Bilka finder du et stort udvalg af forskellige typer af hegn, så du kan skabe den helt rette ramme om haven – eller anden udeareal.
 

Vælg det rigtige hegn til haven

Det er ikke helt ligegyldigt, hvilket materiale du vælger til dit hegn. Valget har nemlig indflydelse på bl.a. vedligeholdelsesbyrden og holdbarheden:

Hegn i træ: Du finder både træhegn, der giver en smule udsyn, og massive træhegn, der skærmer helt af. Med træ følger en vedligeholdelse i form af træbehandling og -beskyttelse. Træhegn stiller ligeledes store krav til underlaget, da hegnstolperne skal graves dybt ned for at holde til vind og vejr.

Hegn i komposit: Et alternativ til det træhegnet er komposithegnet, der er lavet af glasfiber. Det udmærker sig ved at have næsten samme egenskaber som træ, hvad udseende og holdbarhed angår, men er vedligeholdelsesfrit. Et hegn i komposit, der er næsten helt afskærmende, kan anvendes som afskærmning ved terrassen.

Hegn i stål: Hegn i stål (f.eks. trådhegn) bruges typisk til at holde husdyr, som hunde eller høns, inde. Stålhegn er en mere diskret løsning, der er let at sætte op, men som ikke skærmer af for ind- og udkig. Hegnet skal monteres ved hjælp af tentorpæle eller runde træpæle. Det betyder, at underlaget skal være blødt, før du kan sætte hegnet op.

Hegn i glas: Hvis du ønsker et moderne og stilrent hegn, kan du vælge et glashegn. Det skærmer ikke af for lys samt ind- og udsyn, men giver læ, hvorfor glashegnet er meget velegnet til at indramme f.eks. terrassen. Glashegn fås i flere forskellige toner og farver, så du nemt kan finde noget der falder i din smag.

Hegn i natur: Dette hegn skaber et naturligt udtryk med sit typiske flet i pil, hassel eller bambus. Naturhegn passer godt ind i romantiske haver, men står også som en smuk kontrast i de mere enkle, minimalistiske haver. Med sit fine design fungerer hegnet også godt som et skelhegn imellem naboer.
 

Køb hegn og tilbehør hos Bilka

Et hegn er en perfekt måde at indhegne grunden på, hvis ikke du har tålmodighed til at vente på at hækken vokser til. Og så skal det ikke klippes jævnligt.

Hos Bilka fører vi en række forskellige former for havehegn, så du kan finde lige det, der passer til din have. Vi tilbyder også et godt udvalg af hegnstilbehør og havelåger, så du kan finde det hele ét sted, og dermed snart kan komme i gang med at opsætte dit hegn.