Påskepynt
Invitér foråret og påsken indenfor med fine påskeæg, påskefigurer, farverige blomster og elegante påskedekorationer. Find påskepynt til hjemmet og påskebordet her på siden.
Lav dit eget påskepynt med
Guides til DIY påskepyntFAQ - Ofte stillede spørgsmål til påskepynt
Pynt op til påske med påskepynt
Byd påsken og foråret velkommen med smuk og stemningsfuld påskepynt, der skaber hygge og glæde i hjemmet. Her på siden finder du et bredt udvalg af påskepynt i forskellige designs, farver og materialer:
-
Påskeæg: Fine påskeæg i pap, keramik og glas, der kan hænges på grene, lægges i skåle eller bruges som pynt på bordet.
-
Påskefigur: Søde figurer som påskeharer, kyllinger og lam, der pynter vindueskarme og hylder.
-
Påskegren: Naturlige eller kunstige grene, der kan pyntes med påskeæg, ophæng og søde figurer.
-
Påskeophæng: Dekorative ophæng i materialer som træ, papir eller glas, der kan hænges på grene eller i loftet.
Pynt op til påske et par uger før påskedag, så hjemmet er klart til påskefrokoster og familiehygge. Der er også mange, der vælger at starte pyntningen omkring forårets begyndelse for at bringe lys og farver ind.
Påskebord med påskepynt og forårsblomster
Skal du holde påskefrokost? Så har du den perfekte mulighed for at dække et smukt påskebord, der inviterer foråret indenfor med fine påskeæg, søde figurer og blomster i friske forårsfarver.
Pynt bordet med farvede bloklys og blomster som tulipaner, ranunkler og påskeliljer i fine pastelfarver – kombinér gerne flere farver og tilsæt grene, der er ved at springe ud, for at skabe et spirende udtryk. Placér blomsterne i små fine vaser eller glasbeholdere af forskellige højder.
Tilføj små hyggelige pynteting som påskeæg og påskefigurer, der matcher temaet. Vælg smukke påskeservietter og andet bordpynt, der passer til påsketemaet for at skabe et gennemgående udtryk.
Påskegrene og påskeophæng i loftet
Dekorér loftet over påskebordet eller hjørnerne i rummet med ophængte påskegrene pyntet med dekorativt påskeophæng. Pynt grenene med påskeæg, små påskefigurer eller andre ophæng for at skabe en charmerende og personlig udsmykning.
Har du en vase stående i stuen, kan du også tilføje et par grene såsom pilegrene og dekorere dem med dit yndlingsophæng. Dette er en enkel og elegant løsning, der holder hele påsken.
Hvilket påskepynt skal du vælge?
Valget af påskepynt afhænger af, hvilket udtryk du ønsker at skabe i dit hjem. Er du til et simpelt men elegant look, kan du pynte hjemmet med smukke porcelænsfigurer, naturfarvede æg og dekorationer som påskeophæng og grene.
Hvis du ønsker at gå all in, kan du dekorere hele hjemmet med farverige påskeæg, store påskefigurer og pyntede grene i alle rum. Ved at kombinere forskellige elementer og farver kan du skabe en imponerende helhed, der virkelig markerer påskens komme.
Pryd hjemmet med påskedekorationer
Påskedekorationer er en fantastisk måde at byde påsken velkommen på. Udover at dekorere med vores fine udvalg af påskepynt, kan du også bruge pynten til at lave dine egne kreative opsatser. Kombinér blomster med grene, dekorative påskeæg og fine figurer for at skabe en unik og personlig påskedekoration. Brug en skål, bakke eller vase som base, og tilføj mos, små lys eller bånd for at fuldende det varme og indbydende udtryk.
Gør det til en hyggelig aktivitet med familie eller venner – saml jer til en kreativ eftermiddag i weekenden eller i påskeferien, hvor I kan lave jeres egne unikke påskedekorationer. Der er ingen regler for, hvordan de skal se ud, så det er en aktivitet, der er lige sjov for både store og små.
Køb smukt påskepynt hos Bilka
Skab den perfekte påskestemning med påskepynt fra Bilka! Udforsk et inspirerende udvalg af farverige påskeæg, søde figurer og elegante ophæng, der bringer hygge og foråret ind i dit hjem. Find alt, hvad du skal bruge til påsken i din lokale Bilka eller på Bilka.dk.
Se også Claus Dalbys inspirerende video herunder for flere gode idéer, og byd foråret velkommen med stil!