Hvor ofte skal man skifte sengetøj og lagen?

Skifter du sengetøjet og lagnet ofte nok? Find ud af det her, hvor vi giver dig svaret, hvor tit du burde.

Du tilbringer en stor del af dit liv i sengen. Faktisk er det gennemsnitlige søvnbehov for voksne på 7,5 timer. Det vil sige 52,5 time på en uge, 225 timer på en måned og 2.737,5 timer på et år. Her får sengetøjet og lagnet kontakt med sved, støv, skidt, bakterier, husstøvmider samt make-up og andre skønhedsprodukter.

Derfor er det vigtigt, at du husker at skifte og vaske sengetøjet og lagnet – men hvor ofte? Du vil få svaret i guiden her. Det er nemlig essentielt, at du holder sengetøjet rent og skifter det regelmæssigt, da det kan medføre hudproblemer, allergier og evt. infektion på sigt.

Hvor tit skal du så skifte sengetøj?

Hvem elsker ikke følelsen af at kaste sig i nyvasket sengetøj efter en lang og hård dag? Der er ikke meget, som slår den følelse. Men hvor ofte skal du så vaske og skifte det? For selvom der findes gode, gamle husmorråd på området, er der alligevel uenighed om hvor ofte. For nogle mener, at det bør være hver 2. uge, mens andre siger, at du sagtens kan strække den til 3-4 uger.

 

Lider du af astma og/eller allergi?

Hvis du lider af astma og/eller allergi, skal du vaske sengetøj hver anden uge. Det er for at undgå, at mængden af støv eller husstøvmider kommer til at være generende. Dog kan du alligevel strække den 3-4 uger, hvis du er god til at lufte ud i soveværelset, ryster din dyne og pude dagligt og går i bad om aftenen, inden du ligger dig til rette i sengen.

Alle af de ovennævnte tiltag vil være at foretrække, da det slider mindre på sengetøjet, mindsker brugen af vand og vaskemiddel.

Har du været syg?

Hvis du har været syg, skal du skifte sengetøj og vaske det umiddelbart efterfølgende for at fjerne bakterier og mindske, at det spreder sig til resten af husstanden.

 

Går du i bad om aftenen eller om morgenen?

Hvis du går i bad om aftenen, inden du går i seng, behøver du ikke at vaske sengetøjet så ofte, som hvis du først går i bad om morgenen. Du vasker nemlig alle døde hudceller, bakterier, sved og andet skidt af, som din krop ellers ville have slæbt med ind i sengen.

 

Sveder du meget om natten?

Hvis du sveder meget i løbet af dagen eller sågar om natten, kan det være nødvendigt at vaske sengetøjet hver 2. uge. På den måde undgår, at du sengen bliver en bakteriebombe, der kan være med til at gøre dig syg på sigt.

SVEDER DU MEGET OM NATTEN? FIND UD AF HVORFOR!

I guiden her vil vi komme ind på flere tiltag, du kan gøre eller regulere på, så du kan svede mindre om natten og ikke vågne op badet i sved. 

Hvad skal sengetøj og lagnet vaskes på?

Langt det meste sengetøj og lagner kan klare at blive vasket på 60 grader, hvilket også altid vil stå på det enkeltes vaskeanvisning. Ved at vaske det på 60 grader er du sikret at dræbe alle bakterierne, husstøvmiderne, svamp og andet skid, der må have hobet sig op under brug.

Hvis du er bekymret for, at den høje temperatur vil påvirke sengetøjets farve, så vask det gerne med vrangen udad. Det får farven til at holde længere. Husk også at bruge det rette vaskemiddel.

På Bilka.dk er alle vores sengesæt og lagner Oeko-Tex® standard 100 certificeret.