10 tips til indretning af et lille badeværelse
Synes du, at det er svært at indrette et lille badeværelse? Få inspiration til hvordan lige her.
Mange drømmer om det store luksusbadeværelse, men det er ikke altid det, man ender med, når man har et lille badeværelse eller toilet.
Dog behøver drømmen ikke at stoppe der. Du kan sagtens med få kvadratmeter skabe luksus og velvære, der samtidig er praktisk og funktionel.
Med denne guide giver vi dig 10 tips til, hvordan du kan indrette et lille badeværelse, så det virker større og stadig har de samme muligheder, som var det et rummeligt badeværelse.
Hvis du følger denne guide, vil du elske at tilbringe tid på badeværelset, uden at det føles mørkt eller klaustrofobisk.
1. tip: Undgå fliser i hele rummet
Hvis du skal til at bygge eller renovere dit badeværelse, skal du undgå fliser i hele rummet. Det vil sige, at du ikke skal dække både gulv og loft med fliser, da dette vil være en pladssluger.
Dog betyder det ikke, at du skal opgive det fuldstændigt. Fliser og klinker har nemlig mange fordelagtige egenskaber, når det kommer til rengøring og vand.
Så ha’ gerne fliser i selve brusebadet og på gulvet, hvor det nærmest er uundværligt. Gå desuden kun efter små flise eller sildebensfliser, da det vil give illusionen af et større rum.
2. tip: Snyd øjnene med det rette farvevalg
Farvevalget har en stor betydning for vores opfattelse af et rums størrelse, og her kan du faktisk snyde dine øjne ved at gå efter en lys og neutral farvepalette.
Mal derfor vægge og loft hvide samt gør brug af lyse fliser og klinker samt badeværelsesmøbler, der giver effekten af åbenhed og ro, hvilket langt de fleste ønsker fra deres badeværelse.
Dog betyder det ikke, at du kun skal holde dig til hvid maling, fliser og badeværelseelementer. Du skal sagtens kombinere forskellige lyse farver med hinanden.
Du skal bare være påpasselig med de mørke nuancer, da de kan fremstå omsluttende. Hvis du kommer til at savne farve, kan du købe farverige håndklæder, bademåtte, badeforhæng, kurve, sæbedispenser eller lignende.
3. tip: Drop brusekabinen, og gå efter en brusevæg
I nogle henseende kan det være fordelagtig med en brusekabine med bund, dog kan denne tage en del plads, som ellers kunne være brugbart i andre situationer. Derfor skal du gå efter en brusevæg i klart glas.
Selvom klart glas kan være mere rengøringskrævende end en brusevæg med matterende glas, så gør klart glas rummet mere åbnet, da man kan fornemme hele rummet.
Derudover skal du se, om du ikke kan få en sammenklappelig bruseniche. Det vil sige, at brusevæggen kan foldes sammen eller gå helt ind til væggen og derved give dig ekstra gulvplads, når den ikke er i brug.
4. tip: Vælg en mindre håndvask
Du skal have en fornemmelse af rummet, når du skal vurdere en vasks bredde og dybde, og særligt ved små rum er det vigtigt at gå efter mindre håndvaske.
På den måde undgår du, at den virker stor, klodset og fylder unødigt. Det kunne fx være en smal håndvask eller en hjørnevask, så du kan få udnyttet pladsen ordentligt. Med en hjørnevask kan de til tider ubrugelige hjørner få en fornuftig anvendelse.
5. tip: Løft elementer fra gulvet
Hvis du ønsker at skabe et mere luftigt rum, kan du spare en del plads ved at bruge vægophængte elementer. Det kan bl.a. være med et væghængt toilet og badeværelseselementer som bademiljøer samt højskabe.
Det vil samtidig også hjælpe, at møblementet er slankt og minimalistisk, da det er perfekt til det lille badeværelse.
Ved at løfte elementer op fra gulvet, gør du det også nemmere for dig selv at gøre rent, da gulvet er frit. Du skal dog være opmærksom på, at det kræver stærke vægge at have væghængte toiletter og bademiljøer. Det vil også i de fleste tilfælde være en dyrere løsning.
6. tip: Udnyt pladsen under vasken og omkring vaskemaskinen
Når der ikke er meget plads at gøre brug af, er det med at udnytte den, man har. Det kan fx være pladsen under håndvasken eller evt. pladsen på og omkring sin vaskesøjle, hvor du kan placere vaskepulver, skyldemiddel eller have kurve med ting i.
Du kan også have skabe under håndvasken. Herved sikrer du dig selv skabsplads og opbevaring til håndklæder, toiletsager og lignende, samtidig med at du kan gemme rør fra vasken af vejen. Dette vil både være en funktionel og æstetisk løsning at investere i.
7. tip: Brug vægge og loft til opbevaring
Hvis badeværelset ikke har (nok) badmiljøer eller højskabe til opbevaring, kan det være nødvendigt at skabe sin egen via hylder på vægge samt loftshylder.
Særligt over toilettet kan der være uforløst potentiale, så længe du ikke hænger den, så man slår hovedet, når man sætter sig.
Når det kommer til opbevaring på væggen, skal du helst gå efter åbne hylder, da disse er luftige, som både kan være praktiske eller udstille planter og nips som dekoration.
Hvis du vælger lukkede skabe, vil det have et tungere look og fylde væsentlig mere.
8. tip: Lys badeværelset op
Lys er nøgleordet i små rum. Med den rette belysning kan selv små rum virke store. Derfor skal du lade så meget sollys komme ind som muligt, uden at en masse ting står i vejen i vindueskarmen og lukker af for det.
Hvis du derimod ikke har et vindue på badeværelset, eller det, du har, giver begrænset sollys, så skal du selv sørge for at lyse badeværelset op med den rette badeværelsesbelysning. Og det er ikke alle slags lamper, du kan hænge op.
For det første er der nogle sikkerhedsmæssige krav, du skal overholde, og derudover skal dine lamper være vådrumssikrede.
Mange vælger at investere i spots på deres badeværelse, hvilket også giver god mening ved mindre baderum. Spots er nemlig omgivende lys og lyser derved hele rummet op.
9. Få rummet til at spejle sig
Spejle snyder øjnene og ved at placere et stort badeværelsesspejl, kan du snyde rummet større – og særligt hvis du har fulgt tip 8 også. Herved kan lysets reflekteres og dermed opstår illusionen af en ekstra dimension.
Store spejle er et must på alle badeværelser – så endelig ikke hold dig tilbage, når du skal vælge et til dit mindre baderum. Det er både hurtigt og nemt. Her kan du også købe et skab med spejllåge, hvis du har brug for ekstra opbevaringsplads.
10. Minimér badeværelsesinteriør
Less is more. Derfor skal du droppe unødige badeværelsestilbehør og minimér badeværelsesinteriør, der ikke har en praktisk funktion i første omgang. Og hvis der så er plads, kan du gå efter de mere æstetiske elementer.
Derudover skal de elementer, du vælger, stadig være i den lyse farvepalette (læs el. genlæs tip 1). Det vil gøre rummet mere åbent og indbydende.
Indret dit lille badeværelse hos Bilka.dk
Uanset om du skal indrette eller renovere hele dit badeværelse, er der flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at holde det stort, lyst og lækkert.
Vi har derfor forsøgt at gøre det nemt for dig, så du kan finde det hele samlet her på Bilka.dk. Her kan du både finde store badeværelseselementer samt de mindre, fine pyntegenstande.
Med Bilka.dk kan du indrette dit badeværelse uanset størrelse, så det er rart at opholde sig der.