Sådan vælger du det bedste smartwatch for dig

Hvilket smartwatch skal jeg vælge?

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til smartwatches

 

Der er et væld af funktioner på et smartwatch, og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvad det egentlig kan bruges til. Vi håber, at vi kan gøre dig lidt klogere i guiden her, så du har de bedste forudsætninger for at vælge det smartwatch, der passer bedst til dig.

I guiden kommer vi bl.a. ind på, hvilke overvejelser du kan gøre dig, før du køber et smartwatch. På den måde bliver det forhåbentligt nemmere for dig at finde det det smartwatch, der matcher dig og dine behov.

 

Hvad er et smartwatch?

Et smartwatch er grundlæggende et ur med en masse smarte funktioner. Det kan ofte mange af de ting, som din smartphone også kan – opkald, beskeder, mails, GPS, musik og meget mere. De fleste smart watches kan også tracke både træning og søvn ligesom diverse sportsure.

 

Hvorfor skal du have et smartwatch?

Smart watches byder på en verden af funktioner, som kan gøre hverdagen lettere for dig. Lad os kigge på en ganske almindelig hverdagssituation: Du er på arbejde, ude at spise med en ven – du er i gang med noget, og vil ikke hive din telefon op ad lommen.

Du vil dog stadig gerne følge med i, hvad der kommer ind af opkald, SMS’er mm. Her er det nemt at få et hurtigt overblik på dit smartwatch - og så behøves du kun at hive telefonen frem, hvis det er meget vigtigt.

Det nemme overblik, de mange funktioner og det faktum, at du altid har det lige dér på håndleddet, hvor du kan se det, gør det til en tro følgesvend for mange.

 

 

Dét kan du bruge dit smartwatch til

Der er naturligvis forskel på funktionerne fra smartwatch til smartwatch, men vi har her samlet en liste med de mest typiske funktioner, som du finder på et smartwatch.
 

1. Sms og opkald

Et smartwatch er en forlængelse af din smartphone – navigationen og displayet er naturligvis anderledes, men du kan modtage opkald og beskeder præcis som på mobilen.

Med langt de fleste smartwatches kan du også selv ringe eller skrive ved hjælp af en stemmeassistent, men tjek lige dette inden køb for at være på den sikre side.
 

2. Musik

Du kan afspille din yndlingsmusik og favorit-podcasts fra dit smartwatch. Lad telefonen ligge i skabet i omklædningsrummet og afspil musikken til dagens workout direkte fra dit smartwatch via Bluetooth – det kræver blot et par trådløse høretelefoner.
 

3. Apps

Du kan downloade alverdens apps til dit smartwatch, så du f.eks. kan tjekke mails, Instagram, vejret osv., præcis som du kan på din smartphone. I App Store eller Google Play kan du finde dine foretrukne apps, du gerne vil have installeret.
 

4. Betaling

Mange bruger i dag deres telefon til kontaktløs betaling ved betalingsterminaler, men du kan faktisk også bruge langt de fleste smartwatches. Det er jo nærmest endnu nemmere blot at smide armen med uret op på terminalen, uden først at fiske telefonen frem fra lommen.
 

5. GPS

Hav kortet lige ved hånden - bogstaveligtalt! Med et smartwatch med GPS-funktion kan du altid finde vej – uanset om det er på løbeturen, cykelturen eller gåturen. Det er også super nemt, at du kan lade telefonen ligge i lommen og have GPS'en på din arm.
 

 

6. Træning

Du kan bruge dit smartwatch til at tracke din træning. Et smartwatch kan bl.a. tælle dine daglige skridt, men mange modeller har også et hav af andre træningsfunktioner som f.eks.:

  • Pulsmåling

  • Overvågning af hjerterytme

  • Diverse træningsprogrammer

  • Værktøjer til løbeture

  • Overvågning af væskeindtag, kost og meget, meget mere.

Hvis du udelukkende vil bruge dit smartwatch til sport, bør du overveje, om du i stedet skal have et decideret sportsur. Mange smartwatches har dog de nødvendige værktøjer til træning – og mere til!

Hvis du vil bruge dit smartwatch til træning, er det en god idé at sikre, at det er vandresistent. Nogle kan decideret bruges til f.eks. svømning, mens andre måske ikke bør udsættes for mere end et regnskyl på løbeturen – her er det IP-certificeringen, du skal være obs. på.

 

7. Søvntracker

Det er ikke kun træning, du kan tracke med dit smartwatch. Det kan også fortælle dig noget om din sundhed generelt, bl.a. om din søvn. Du skal dog huske på, at dit smartwatch ikke leverer information om sundhed og træning med præcis nøjagtighed.

Søvn er ualmindelig vigtigt for os. Brug dit smartwatch til at overvåge din søvn og tracke dit søvnmønster. Du kan også tjekke vores søvnunivers, hvis du vil have flere gode tips til, hvad du selv kan gøre for at få en god nattesøvn.

Tips til at finde det bedste smartwatch til dig

Ovenfor har vi gennemgået nogle af de vigtigste og mest brugte funktioner på smartwatches. Hav funktionerne for øje, når du skal købe dit smartwatch, og vær opmærksom på om det ur, du vælger, har netop de funktioner, som du ønsker.

Udover ovenstående funktioner, er der et par andre punkter, du skal være særligt opmærksom på inden køb. Med nedenstående tips kan du blive klogere på, hvordan du finder det bedste smartwatch for dig.

 

1. Kompatibilitet

Fidusen med et smartwatch er, at det skal tale sammen med din smartphone. Det er derfor afgørende, at de er kompatible. De fleste smartwatches kan parres med smartphones, der har forskellige styresystemer.

Dette gælder dog ikke for Apple. Du skal altså have en iPhone for at bruge et Apple Watch. Der findes dog nogle Android smartwatches, der er kompatible med Apples produkter. Læs derfor altid specifikationerne for den enkelte model, inden du køber.

Hvis du køber et smartwatch, der bruger Android som styresystem, kan du parre den med diverse smartphones. Du kan dog opleve, at nogle funktioner fungerer bedst, hvis din smartphone også er Android. Vær derfor obs. på styresystemet, når du køber et smartwatch.

 

2. Skærm

Smartwatches findes med skærme i forskellige former og størrelser. Husk at tjekke dette inden køb – særligt hvis du køber online. Du kan måske blive overrasket, når du får uret hjem, hvis det viser sig at se kæmpe stort ud på dit håndled.

Det ér nemt og smart med en stor skærm, men husk, at hvis du skal gå med det til hverdag, så er det også afgørende, at du rent faktisk synes, at det er pænt.

Det er i øvrigt også forskelligt, hvad der er af touch screen og tilhørende knapper, så overvej også gerne, hvilken navigation, der giver mest mening for dig.

 

 

3. Design

Én ting er skærmen, en anden ting er remmen. På mange smartwatches kan du nemt skifte remmen. Så kan du selv vælge en, der falder i din smag. Det er smart, hvis du skal bruge uret både til sport og hverdag.

Du kan naturligvis også bruge samme rem til begge dele, men du kan overveje, om du vil have en rem, der gør uret mere til et ’smykke’ til hverdag, og så bruge en mere praktisk og vandtæt rem til træning.

Mulighederne er mange. Det er blot vigtigt, at du også husker at have for øje, at det er et ur, du skal have lyst til at gå med til hverdag, så du ikke udelukkende vælger det pga. funktionerne, men også designet.

 

Få mere hjælp til at finde det bedste smartwatch

I nedenstående video sammenligner vores tech-ekspert smartwatches og sportsure fra tre brands: Apple, Garmin og Samsung. Her kan du få mere at vide om de sportsure og smartwatches, så du kan blive klogere på, om én af disse er noget for dig.

Find det bedste smartwatch for dig på Bilka.dk

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvilket smartwatch du skal vælge. Vi forhandler en masse forskellige smartwatches her på Bilka.dk, så du kan finde dit nye smartwatch i vores udvalg. Du finder smartwatches i forskellige størrelser og remme i forskellige materialer.

Derfor kan du helt sikkert finde et smartwatch, der falder i din smag og som du har lyst til at bruge til træning eller til hverdag. Husk også tilbehøret til dit smartwatch, så du kan give dit ur dit helt eget personlige udtryk.

Populære brands