Spor en telefon

Sådan sporer du din Android telefon eller iPhone

Det kan være til stor frustration, hvis mobilen bliver væk eller stjålet. Udover at mobiltelefonen indeholder mange minder, så er der også en masse personlig og fortrolig information på. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at spore din telefon eller låse den, hvis den er blevet væk for at passe på din sikkerhed.

Heldigvis har de to primære styresystemer, Android og iOS, udviklet apps og hjemmesider med råd og guides til, hvordan du kan spore og forhåbentlig få din Android telefon eller iPhone igen. I denne guide gennemgår vi, hvordan du kan spore din telefon med Android eller iOS på deres hjemmesider eller via deres apps.
 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål


 


Spor en Android telefon via fjernadgang eller Find min enhed-appen

Hvis du har en Android telefon, kan du ifølge Google bruge fjernadgang eller Googles app, Find min enhed, til at lokalisere og spore din mobil. Hvis du har tilføjet en Google-konto til din enhed, vil Find min enhed som standard være aktiveret.

For at du kan finde, låse eller rydde din Android telefon, skal din telefon:

  • Være tændt.
  • Være logget ind på din Google-konto.
  • Have forbindelse til mobildata eller Wi-Fi.
  • Være synlig i Google Play.
  • Have Placering aktiveret.
  • Have Find min enhed aktiveret.
     


For at finde og spore din Android telefon, skal du:

  1. Gå til android.com/find eller Find min enhed-appen og logge ind med din Google-konto.
  2. Din mistede telefon modtager herefter en notifikation.
  3. Du får information om, hvor din telefon befinder sig med en omtrentlig placering. Vær opmærksom på, at placeringen ikke altid er nøjagtig.
  4. Hvis din telefon ikke kan spores, får du information om den placering, der sidst blev registreret.




Du har nu tre muligheder:

  1. Afspil lyd. Telefonen ringer med fuld lydstyrke i fem minutter, selvom den er på lydløs eller vibration er slået fra. Så er det nemmere at finde telefonen, hvis den fx er blevet væk i dit hjem.
  2. Sikker enhed. Dette låser din telefon med din pinkode, adgangskode eller dit mønster, så andre ikke har adgang til din telefon.
  3. Slet enhed. Dette sletter din enhed og dens data permanent. Hvis du sletter enheden, virker Find min enhed ikke længere på din mobil.


Du kan få yderligere hjælp og vejledning til at finde og spore din Android telefon hos Google.
 


Spor en iPhone på iCloud.com eller med Find-appen

Apple har sin egen app, Find, installeret på alle Apple enheder. Find-appen bruger den iCloud-konto, du brugte, da du satte din telefon op. Derudover har du mulighed for at logge ind på en anden Apple enhed med din iCloud-konto og spore din iPhone.

Apple har også udviklet de såkaldte AirTags, der hjælper dig med at holde styr på dine ting. De kan sættes på ting, der har en særlig værdi for dig. AirTags udsender et Bluetooth-signal, der kan ses i appen Find, så du kan spore tingen, du har sat et AirTag på.

Hold styr på dine ting med AirTags

Er du træt af, at nøglerne altid forsvinder? Med et AirTag er du sikker på, at du altid kan finde dine værdifulde ting igen. AirTags kan sættes på de fleste ting såsom nøgler, mobil og pung. Hvis du har forlagt din pung eller glemt den i en butik, kan du bare spore dit AirTag!

For at finde og spore din iPhone, skal du:

  1. Logge ind på iCloud.com/find med dit Apple ID eller åbne appen Find.

 

Du har nu fire muligheder:

  1. Du kan se din telefons lokation på et kort.
  2. Du kan afspille en lyd. Vær opmærksom på, at hvis din telefon er offline, kan den ikke afspille lyden, før den får forbindelse til et netværk.
  3. Du kan markere din telefon som mistet, så den låses og dermed beskytter dine oplysninger.
  4. Du kan fjernslette din mobil, hvis du er sikker på, at du ikke får den igen. Vær opmærksom på, at dette ikke kan fortrydes!

 

Du kan få yderligere hjælp og vejledning til at finde og spore din Apple enhed hos Apple.

Overfør dine billeder fra iPhone til Mac eller PC

Har du taget flotte billeder og videoer med din iPhone, og vil du gerne have dem overført til din Mac eller PC? Så læs denne guide, hvor vi hjælper dig med, hvordan du kan overføre dine billeder til din PC eller Mac, så du kan se dine billeder på en større skærm og vise dem til venner og familie.

Tag et skærmbillede på Mac

Har du brug for at tage et billede af din skærm, men har du glemt, hvordan man gør? Vi guider dig igennem kommandoerne til at tage skærmbilleder på Mac, så du hurtigt kan tage billeder af din skærm.

Har du mistet din telefon? Se vores udvalg af mobiler på Bilka.dk

Hvis uheldet alligevel er ude, og det ikke lykkes dig at spore og finde din telefon, kan du udforske vores store udvalg af mobiler på Bilka.dk. Vi har et udvalg af forskellige mobilbrands i flere prisklasser, så du kan vælge en mobil uden abonnement, der passer til dig og dit behov.

Vores mobilbrands

Guides om mobiltelefoner