Sådan vælger du den rigtige maling

Sådan finder du frem til den rigtige type maling

Det kan virke overskueligt at finde ud af, hvilken maling man skal vælge til hvilket projekt. Her kommer vi med nogle simple tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger maling og en forklaring på hvad glans og vaskbarhed betyder for din maling.

Vælg malingstype efter det du skal male og dine behov

De mest almindelige typer af indendørs maling kan deles op i tre typer:

Vægmaling

Når du skal vælge maling til dine vægge, er det vigtigt først at overveje, hvilket rum du vil male og hvordan dette rum bruges. Dernæst bør du overveje, hvordan lysindfaldet er i rummet, og om du har nogle ønsker til, hvilket udtryk væggene skal have. Som en del af disse overvejelser bør du kigge på malingens glans og vaskbarhed:

  • Glans er et udtryk for, hvor meget malingen ”skinner”. Jo lavere glans, jo mindre ”skinner” malingen.
  • Vaskbarhed er et udtryk for, hvor kraftigt man kan tørre på malingen, uden at malingen tørres af. Jo højere vaskbarhed, jo mere kan du tørre af på væggen, uden at malingen slides af.

Hvis man skal male et rum, som anvendes meget i hverdagen, som eksempelvis et alrum, bør man derfor vælge en maling med høj vaskbarhed, så det er let at rengøre eventuelle pletter. Hvis man ønsker at øge lysfølelsen i rummet, kan man anvende en maling med en høj glans, mens man kan anvende en lav glans, hvis der er rigeligt med lys i rummet i forvejen. Valget af glansgrad afgøres også af dine egne præferencer i forhold til, hvilket udtryk væggene skal have. Tidligere var der en sammenhæng mellem malingens glans, og hvor vaskbar malingen var, men sådan er det ikke længere.

For at gøre det let at vælge den rigtige vægmaling, får du her vores bedste forslag til nogle af de typiske rum i huset:

Loftmaling

Når du skal male gipslofter eller lofter af puds, bør du som udgangspunkt vælge en rigtig loftmaling. Den har den fordel, at den har en glansgrad på ca. 3, hvilket sikrer at du får en helt mat overflade uden refleksioner. Hvis du ønsker en helt ensartet overgang mellem væg og loft, kan du dog vælge Tendens Mat & Robust, som har en lille smule mere glans end en loftmaling, men stadig giver en mat overflade.

Skal du i stedet male et træloft, bør du anvende Tendens Panelhvid. Den er udviklet så den hæfter på træværk, og findes i en halvdækkende, som bruges til at lysne loftet med, og en helhvid, som bruges til at male trælofter helt hvide med.

Træ- og metalmaling

Til dørkarme, paneler og andet indendørs træværk bør du anvende en træ- og metalmaling. Det er særligt vigtigt, at en træmaling er meget robust, og derfor findes de i nogle højere glansgrader end man kender fra de øvrige malinger. Tendens Træ- og Metalmaling findes i mat (glans 15), halvblank (glans 50) og blank (glans 80). Alle tre glansgrader af Tendens Træ- og Metalmaling er næsten lige vaskbare, og derfor behøver du kun at overveje, hvilket udtryk du ønsker, dit indendørs træværk skal have.

Når du anvender en træ- og metalmaling, skal du være opmærksom på, at der skal laves lidt mere forarbejde, end hvis du bare maler vægge og lofter. Overfladen bør altid matslibes inden den males, og derudover bør du anvende en grundmaling. Hvis træværket er slidt, kan du bruge en Tendens Træ- og Metalgrunder, som giver lidt fylde til hak og mærker i dørkarmene. Er træværket i flot stand, bør du i stedet anvende en Tendens Hæftegrunder, som øger malingens vedhæftningsevne.