Gode råd til at starte en plæneklipper
Her får du gode råd til hvordan du starter elplæneklippere og benzinplæneklippere
Inden start af plæneklipper
Inden du giver dig i kast med din nye plæneklipper eller hvis det er første gang efter lang tids brug, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt for plæneklipperens levetid og holdbarhed, at du tager dig godt af den og starter den korrekt op. Inden du starter plæneklipperen er der nogle ting du bør tænke over og tjekke om plæneklipperen indeholder. Vi giver dig her en tjekliste over punkter:
Påfyld motorolie
Ligesom bilen, kan motoren på en plæneklipper ikke køre uden olie. Påfyld derfor motorolie mens du holder øje med oliestanden. Det anbefaldes desuden, at du skifter olie første gang efter ca. 2 timers kørsel for at forlænge motorens levetid.
Påfyld benzin
For at den benzindrevne plæneklipper kan køre, er det derfor selvfølgelig nødvendigt at påfylde benzin. Hvis du har købt en benzindrveet plæneklipper i Bilka skal du være opmærksom på, at den leveres uden benzin.
Startsnor på plæneklipper
Plæneklipperens startsnor skal føres gennem øjet på holderen på styret inden plæneklipperen startes.
Start af benzindrevet plæneklipper og elplænelipper
I videoen viser og giver Mads dig gode råd til hvordan du nemt starter forskellige typer af plæneklippere, der både kører på el og benzin.
Mads gennemgår hvordan man starter tre typer af plæneklippere. Vi har nedenunder inddelt vidoeen efter hvornår de forskellige bliver gennemgået.
00.00 - Start af elplæneklipper
00.21 - Start af benzinplæneklipper med en primer funktion
01.07 - Plæneklipper med ready start motor
Start af elplæneklipper
For at starte en elplæneklipper tager du først din forlængerledning i stikket på plæneklipperen og derefter trykker du knappen ind.
Start af plæneklipper med primer
Den næste model er en plæneklipper med en primer. Primeren er en lille gummibolt, der sidder lige under motoren. Gummibolten trykker man på 3-4 gange afhængig af motoren i plæneklipperen. Herefter trykker man trækker håndtaget tilbage og trækker i snoren. Plæneklipperen kan også startes ved at dreje ved nøglen, der i denne video sidder oppe ved håndtaget.
Start af plæneklipper med ready start
En plæneklipper med ready start betyder, at du ikke behøver at prime før du starter motoren. Måden du starter en plæneklipper med ready start er ved, at tage dødmandsgrebet ned og trækker i snoren.
Efter brug af plæneklipper
Det anbefales, at du rengør maskinen efter brug samt efterser knive of kabler for skader. Du kan desuden forebygge rustdannelse på skjold og metaldele ved at oversprøjte med et tyndt lag olie.
Tipning af plæneklipper
Ved tipning anbefales det kun at tippe forenden opad. Hvis du tipper den til siden, skal kaburator og luftfilter vende opad. Ellers risikerer du, at olien løber ud og ødelægger motoren.