Bordtennis regler

Lær de simple bordtennis regler

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til bordtennis

 

Har du anskaffet bordtennisbord, bat og bolde og vil gerne i gang med at spille? På Bilka.dk hjælper vi dig med at blive klogere på bordtennisregler, så du hurtigt bliver klar til at spille med vennerne og familien.

Med vores guide lærer du blandt andet om pointsystem, korrekt serv, returnering og ombold. Med denne guide klæder vi dig godt på til at spille bordtennis - og måske endda vinde!

De simple bordtennis regler

Bordtennis er en spændende og sjov sport med masser af action. Det kræver hurtige reflekser og god timing at brillere i en bordtenniskamp.

Reglerne er enkle, så uanset om du blot skal have genopfrisket dem eller er helt ny i spillet, bliver du hurtigt klædt på til at kunne spille. Bordtennis kan spilles både som single, double og mixed-double.

I bordtennis handler det om at slå bordtennisbolden ned på modstanderens bordhalvdel, så modstanderen ikke kan returnere bolden. Ligesom i tennis er formålet altså at tvinge modstanderen til at begå fejl.

Spillet starter med, at en spiller laver en serv. Der trækkes som regel lod om, hvilken spiller der får lov at serve først. Spilleren, der taber lodtrækningen, må i stedet vælge side.

Under en serv skal bolden ramme egen bordhalvdel, hoppe over nettet og dernæst ramme modstanderens bordhalvdel. Herefter skal modstanderen returnere bolden direkte over nettet og altså ikke på egen bordhalvdel først.

 

 

Sådan tæller du point i bordtennis  

For at vinde et sæt skal du have 11 point, medmindre der kommer til at stå 10-10, så skal en spiller vinde med mindst to point.

En bordtenniskamp vil typisk blive afviklet over fem eller syv sæt. Spiller I med fem sæt, vinder spilleren, der har vundet tre sæt, og hvis I spiller med syv sæt, vinder spilleren, der har vundet fire sæt. Når et sæt er vundet, bytter I side.  

I hver duel spiller I om point, uanset hvem der server. Der er flere måder at tabe point på. Du taber for eksempel point:

  • Hvis din serv ikke går over nettet eller ikke rammer bordet.
  • Hvis serven rammer nettet.
  • Hvis du på andre tidspunkter i kampen skyder bolden ind i nettet. 
  • Hvis bolden rammes to gange i træk af samme spiller.
  • Hvis du ikke når at slå til bolden eller ikke rammer modstanderens bordhalvdel.  

Tennis regler

Hvis du vil spille en anden form for tennis, kan du spille almindelig tennis! Det fungerer næsten som bordtennis - du har bare ikke et bord, men en stor bane. I denne guide kan du blive klogere på de forskellige tennis regler, så du kan serve løs.

Bordtennis regler - serv

I en bordtenniskamp skiftes spillerne til at serve. Efter hvert andet point, der er scoret, skal den spiller, der har modtaget, være server. Sådan fortsætter serveskiftet, indtil sættet er slut.

Du sætter serven i gang, når bolden hviler i din frie hånds åbne håndflade. Herefter kaster du bolden lodret opad, uden skru, hvorefter du slår til bolden med battet, så den rammer din bordhalvdel først.

Indtil bolden rammer battet, må bolden ikke være skjult for modtageren. Bolden skal desuden være over bordfladens niveau og bag din baglinje, når du server.

 

Hvornår er der ombold i en bordtenniskamp?  

Hvis der er netserv, hvilket betyder, at bolden rammer nettet, men alligevel går over på modstanderens halvdel, bliver der dømt omserv eller ombold. Der er også ombold, hvis den modtagende spiller ikke har været klar til serven.

Hvis du eller din modstander forhindres i at udføre en serv eller returnering pga. forstyrrelser, som I ikke har kontrol over, dømmes der ombold. En bold skal også tages om, hvis den efter at have rørt modtagerens halvdel, hopper tilbage mod nettet, eller hvis bolden bliver liggende stille.

 

 

Prøv kræfter med andre sportsgrene på Bilka.dk 

Foruden bordtennis udstyr finder du tilbehør til mange forskellige slags sportsgrene og motionsformer på Bilka.dk. Vi har træningsudstyr til for eksempel fodbold, boksning og basketball.

Du kan også blive klogere på reglerne til blandt andet padeltennis og badminton, som er udfordrende og sjove spil for dig og din vennekreds. Med aktiviteter som bordtennis, padeltennis og badminton kombinerer du nemlig træning med underholdning og socialt samvær.

Mangler du det rette sportstøj eller de perfekte sportssko til din sportsgren? Så kan du finde et spritnyt træningsoutfit på Bilka.dk. Gå på opdagelse i vores sortiment, og bliv helt klar til næste kamp eller træning.

Andre sjove former for ketchersport

Relaterede kategorier

Klæd dig på til din sportsgren

Sportstøj og -sko