Padel tennis regler

Lær de forskellige padel regler at kende

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til padel regler

 

Padel tennis regler er forholdsvis nemme at lære, og du kan derfor hurtigt komme i gang med at spille med dine venner. Padeltennis er blevet meget populært, og når først du har lært spillet og dets regler at kende, vil du sikkert også blive bidt af det.

På Bilka.dk sætter vi dig grundigt ind i, hvordan du spiller padeltennis og kigger blandt andet på punkter som serv, point og spillets afslutning. Læs mere om spillets regler i vores guide herunder.  

Hvad er padel tennis?  

Padeltennis er en sport, der bedst beskrives som en blanding mellem tennis og squash. Sportsgrenen blev opfundet i 1962 i Mexico og har siden vundet indpas i samtlige lande. Padeltennis er også en utrolig populær sport i Danmark, og du kan finde flere baner rundt om i landet.

Padeltennis er samtidig en aktivitet, der kombinerer træning med sjov og socialt samvær. Sportsgrenen henvender sig til spillere i alle aldre, og da spillet snarere er domineret af strategi end styrke, er det en ideel sport for mænd, kvinder og unge at spille sammen. 

Padeltennis spilles primært som double - det vil sige to mod to - og foregår på en lukket bane omgivet af både glas og hegn, som bruges aktivt i spillet. Banen har en størrelse på omtrent en tredjedel af en tennisbane.

Der er et net på midten af banen, og hver spiller har et padel bat, som skal bruges til at slå til bolden. Padel bolden minder om en tennisbold, men er dog en anelse blødere, hvilket gør, at den har lettere ved at bounce.

 

 

Hvordan spiller man padel tennis?

I et spil padel må bolden kun ramme gulvet én gang på egen banehalvdel. Herefter skal den skydes tilbage på modstanderens banehalvdel. Bolden må gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen, når den først har ramt jorden én gang. Det er desuden kun én spiller, der må returnere bolden.

Det er en fordel, hvis du allerede kender pointsystemet i tennis, da det er helt det samme i padeltennis. Det går 0, 15, 30, 40 og så parti. Du skal vinde seks partier for at vinde et sæt og to sæt for at vinde en kamp. Der spilles altid bedst ud af tre sæt.

 

Padel serv

Du sætter spillet i gang ved at serve med underhånd fra baglinjen i banens højre servefelt. Du server diagonalt over på modstanderens servefelt.

Bolden serves ved, at du slår den ned i jorden og dernæst rammer den med dit padel-bat. Du må kun slå til bolden nedefra eller i taljehøjde. Du har altid to servemuligheder, så du har et forsøg mere, hvis din første serv slår fejl.

Bolden skal ramme inden for modstanderens afmærkede felt. Den må altså ikke ramme ud over baglinjen eller i feltet ved siden af.

Når bolden har ramt servefeltet, må den gerne ramme væggene, men det er en servefejl, hvis bolden rammer en af væggene, før den rammer jorden. Det er også en servefejl, hvis bolden rammer nettet først.

Tennis regler

Hvis du har prøvet padel tennis, kan du også prøve at spille almindelig tennis. Det er en sjov og udfordrende sport, du kan spille med familien eller vennerne. I denne guide kan du blive klogere på tennis reglerne, så du er klar til at sætte spillet i gang.

Hvordan vinder du i padeltennis?  

I padeltennis gælder det om at vinde to sæt. Dit hold skal vinde med mindst to overskydende partier ligesom i tennis. Hvis stillingen ender lige, skal I spille tiebreak. I en tiebreak vinder det hold, der først får syv point, og det skal igen være med mindst to overskydende point.

Der er flere måder, hvorpå du kan tabe bolden i padeltennis. Nogle af dem er allerede gennemgået, men for en god ordens skyld får du her et samlet overblik over, hvordan du kan tabe en bold i padel:

  • Bolden må ikke ramme jorden to gange på egen banehalvdel.
  • Bolden må ikke ramme væggen først.
  • Du må ikke lave to servefejl.
  • Bolden må ikke slås i nettet eller ramme dig eller din medspiller.
  • I må ikke røre nettet med kroppen eller ketcheren

 

Selvom det selvfølgelig føles skønt at vinde, handler det først og fremmest om at have det sjovt - og det kan du roligt forvente af padeltennis. Her er du og dine venner underholdt fra start til slut, mens I er aktive.

 

Kom i gang med padel tennis

Padeltennis er nemt at lære og let at blive grebet af, så det bliver sikkert til mange flere spil, når I først er kommet i gang med sporten. Pak dit sportstøj og dine sportssko, og book en bane, så du og dine venner kan prøve kræfter med padeltennis.

Er du interesseret i ketchersport?

Relaterede kategorier