Sammenskudsgilde

Idéer og retter til sammenskudsgilde

Har du lyst til at samle vennerne eller naboerne uden at skulle stå i køkkenet i timevis? Eller skal i holde klassefest eller sommerfest i parken, hvor der ikke lige er et køkken, service mm.? Så er sammenskudsgildet genialt.

Sammenskudsgildet er et koncept, hvor alle medbringer en ret til den fælles buffet samt drikkevarer til eget forbrug. Så er der ikke meget, som værten skal stå for. Blot dæk et hyggeligt bord - fx med levende lys, søde buketter på bordene og lyskæder i loftet. Der er nemt, afslappende og giver de perfekte rammer for en spontan fest. Nogle gange er det planlægningen, der sætter en stopper for overskuddet til at arrangere en fest - men det er ingen undskyldning her!

Retter til sammenskudsgilde

Hvad skal du tage med til sammenskudsgilde? Til et sammenskudsgilde med børn er klassiske retter typisk meget populære. Det kunne være lasagne, små frikadeller eller kartofelsalat.  Pizza er også altid en favorit - både hjemmebagt og færdiglavet, hvis det er dét tiden er til. Se Bilka's opskrifter her, hvis du mangler inspiration.

Dele grill

Tænd op i grillen, så alle kan tage deres eget kød med. Det er nemt, når man er mange – og med en lækker tilbehørs-buffet, som alle har bidraget til, kan det ikke andet end blive et skønt måltid. Du kan sagtens bare tage pølser med til grillen, men du kan også lave grillspyd med små stykker marineret kød, peberfrugter og ananas. Find vores udvalg af grill og grilltilbehør her.

Aktiviteter til sammenskudsgilde

Det smarte ved et sammenskudsgilde er den minimale planlægning og forberedelse, som det kræver for værten. Og det samme gælder ift aktiviteter. Der behøves ikke at være planlagt alt muligt underholdning, men sørg eventuelt for at have lidt forskellige spil klar - for eksempel forskellige brætspil. Eller udendørs spil hvis vejret er godt. Det kan jo også være en 'sammenskuds'-ting, at alle hver især medbringer sit eget yndlings spil og vupti, så er der masser af aktiviteter for alle!

Andre temafest idéer?

Få idéer til temafester og find alt, hvad du skal bruge til din næste fest: Borddækning, pynt, udklædning, mad, drinks, taler, festlege og meget mere! Fester & Gæster er vores univers på Bilka.dk, hvor vi hjælper dig med planlægning af livets store og små fester.