Juleaften

Få opskrifter til din julemad og inspiration til at skabe et smukt julebord

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

Julen er hjerternes fest. Hele familien samles og hygger sig om det store julebord. Vi synger og danser om juletræet og aftenen er fyldt med nærvær og glæde.

Der findes næppe en aften mere fyldt med nærvær, glæde og traditioner end juleaften. Det fine service er på bordet, mandelgaven ligger klar, og træet stråler om kap med børnenes øjne.

Og det bedste er, at det hele gerne må være lidt overdådigt denne aften, så hold dig ikke tilbage med hverken bordpynt eller lækkerier.

 

 

Hvornår kom juletræet til Danmark?

Traditionen med at tage juletræer ind i stuerne kom til Danmark fra Tyskland omkring 1800-tallet. I starten blev træet pyntet med små gaver, der indeholdt spiselige ting som honningkager, sukkerstokke, æbler og andre godter.

Når julen var forbi, fik børnene lov til at plyndre træet og spise lækkerierne. Siden blev gaverne så store, at de ikke længere kunne hænge på træet, men blev lagt under det i stedet.

Dansen om juletræet kan dateres tilbage til 1840’erne, hvor ’Højt fra træets grønne top’ blev skrevet – en julesang, der i øvrigt stadig er en af de mest populære at synge rundt om træet juleaften.

Forlæng holdbarheden på dit juletræ

Vi giver dig tips til, hvordan du kan forlænge holdbarheden på dit juletræ, så du kan nyde det i endnu længere tid helt uden udtørring og nåletab. 

Juledekoration

Du kan bruge juledekorationer til at tælle ned til jul med, men du kan også lave dekorationer, der kan pynte dit julebord eller skabe julehygge rundt i hjemmet.

Hvis du vil lave en juledekoration til julebordet, må den godt fylde noget på bordet. Du kan fx lave en bræmme midt på bordet med små, røde julestjerner, guldlys og forskelligt grønt. Skab gerne lidt ekstra fyld med klementiner og kogler drysset med guld.

Juledekorationerne er med til at sprede julehygge og varme, og det er helt op til dig, hvordan du vil lave din juledekoration og hvordan den skal se ud.

Juledekoration

Få inspiration og hjælp til, hvordan du laver din egen jule- eller kalenderdekoration. Du kan bruge dekorationerne tii at pynte julebordet eller tælle ned til jul med en hyggelig kalenderdekoration.

Hjemmelavet julepynt

Vi giver dig inspiration til hjemmelavet julepynt, du kan lave sammen med resten af familien. Til den hyggelige klippe/klistre dag kan du servere lækre julegodter, så hyggen spreder sig i julestuen.

Sådan laver du en god flæskesteg med sprød svær

Selvom and er det foretrukne juleaften, så er der også flæskesteg på bordet juleaften i danske hjem. Er du en af dem, der skal lave den for første gang, er her et par tips til, hvordan du gør, så du kan sætte en lækker steg med sprød svær foran dine gæster.

 

Sådan gør du:

  1. Rids sværen omhyggeligt.
  2. Kom salt ned mellem sværene.
  3. Læg stegen vandret i et fad og sæt den i en 200 grader varm ovn.
  4. Steg indtil stegen er 55 grader i midten (brug et stegetermometer).
  5. Tjek om sværene er sprøde.
  6. Er sværene sprøde, steges flæskestegen videre, indtil den er 65 grader i midten.
  7. Er sværene ikke spørge, skrues oven op til 225-250 grader.

 

Det tager ca. 1,5 time i alt at lave en lækker flæskesteg med sprøde svær. I videoen nedenfor kan du se, hvordan du får sprøde svær på din flæskesteg.

 

 

Hvilken vin passer til flæskesteg?

Men hvad så med vinen til flæskestegen? Den kan vi heldigvis også hjælpe dig med. Vi har nemlig et stort udvalg af julevine til din juleaften.

Flæskestegens lyse kød har en diskret smag, så det er i virkeligheden sværen og fedtlaget, der har afgørende betydning for vinvalget.

Et godt bud med både syre og lidt sødme kunne være en Pinot Noir fra New Zealand eller Argentina – eller hvis du har spenderbukserne på, en ikke alt for kraftig Pinot Noir fra Bourgogne.

Men hvorfor ikke gå lidt utraditionelt til værks og vælge hvid i stedet for rød? Prøv en tysk Riesling fra Mosel, som har lidt sødme, eller en Chardonnay fra Californien, som begge går godt til sukkerkartofler og den søde kål.

 

Vin juleaften

Leder du efter den perfekte vin til julemaden? Vinanmelder Mikkel Nielsen smager på tre gode julevine, der passer til den fede julemad, hvad enten det er flæskesteg eller and. I videoen nedenfor kan du se de tre skønne julevine.

 

Juledrinks

Vil du forkæle dine gæster med en drink juleaften? Negroni er med sin klare røde farve og krydrede smag den perfekte cocktail juleaften – både før og efter middagen. I videoen nedenfor kan du se, hvordan du laver en Negroni til dine gæster.
 

Det skal du bruge:

  • 1 glas
  • 3 cl gin
  • 3 cl sød Vermouth
  • 3 cl Campari

 

Sådan gør du:

  1. Kom alle ingredienserne i et glas.
  2. Rør forsigtigt rundt i ca. 30 sekunder.
  3. Pynt med appelsinskal.

 

Hvis du hellere vil lave en anden drink til jul, har vi et stort udvalg af forskellige drinks opskrifter, så du kan lave en drink, der passer til din smag. På Bilka.dk har vi et stort udvalg af vin og spiritus til dig, der gerne vil forkæle dine gæster.

Pakkeleg

Vil I bruge ventetiden juleaften på et spil pakkeleg? Så har vi samlet alt, du skal vide om pakkeleg. Du får bl.a. forslag til, hvordan I kan spille pakkeleg og hvilke gaver, du kan medbringe. Derudover får du også et tip til, hvordan I kan peppe jeres pakkeleg op.

Jul i dit hypermarked

Få en magisk jul med Bilka.dk og dine kære. Julen er ofte spækket med dejlige julegaver, hygge, flot julepynt og god mad. På denne side har vi samlet alt, du skal bruge for at skabe en magisk jul og december måned.