Sådan omregner du TV tommer til centimeter

Få de helt rigtige mål på dit TV

Er du på udkig efter det rigtige TV, men er du i tvivl om størrelsen? Frygt ej. I denne guide hjælper vi dig med at omregne fra tommer til cm og mm, så du kan finde den rigtige størrelse til dit TV. Det behøver nemlig ikke være besværligt at finde den helt rigtige størrelse.

 

Hvad er TV tommer?

Hvor meget er en tomme og hvorfor har det betydning for mig, når jeg skal vælge mit nye TV? En tomme er en ældre målemetode, hvor du brugte din tommelfinger som målestok. Derfor svarer en tomme egentligt til bredden af din tommelfinger. En tomme kan derfor godt variere en smule, men når vi kigger på TV, så svarer én tomme til 2,54cm.

Det er vigtigt at have styr på tommer til cm når du køber TV, da størrelserne på TV er angivet i tommer. For at finde den rigtige størrelse på fjernsynet, skal du måle den diagonale længde. Det gør du ved at måle TV’et fra det øverste venstre hjørne og ned til det nederste højre hjørne.

Hvis du er på udkig efter et nyt TV, men er i tvivl om størrelsen, så kan du måle området hvor du påtænker at have dit TV hængende eller stående.

 

Sådan omregner du tommer til centimeter (cm)

Når du skal omregne tommer til centimeter, så anbefaler vi at du bruger 2,54cm, svarende til en tomme. Dette er den engelske målestok, og den du vil støde på når du handler TV. Herefter skal du blot gange længdeenheden med det antal tommer, som dit TV har.

Er dit TV 43 tommer, vil regnestykket se således ud: 2,54 (cm) x 43 (tommer) = 109,22 centimeter og dermed størrelsen på dit TV, målt diagonalt.

 

Omregn tommer til millimeter (mm)

Hvis du gerne vil have din udregning i millimeter, så skal du bruge samme formel. Dog er en millimeter 1/1000, mens en centimeter er 1/100. Derfor kan du nøjes med at rykke kommaet en plads i dit regnestykke, således at udregningen hedder 25,4 millimeter x med det ønskede antal tommer.

 

Find dit nye TV på Bilka.dk

På Bilka.dk har vi et bredt udvalg af TV i forskellige størrelser. Uanset om du er på udkig efter en hjemmebiograf eller et lille TV til børneværelset, så kan du med garanti finde det på vores sites. Er du i tvivl om hvilket TV du skal vælge, så har vi en guide det vejleder dig i hvordan du finder det rigtige TV. Derudover kan du også læse mere om kundernes favoritter, QLED og OLED.