Haven i juni. Se havens gøremål i Bilka's havekalender her på Bilka.dk
Haven i juni. Se havens gøremål i Bilka's havekalender her på Bilka.dk

Haven i juni

Hvens gøremål i juni

Her finder du nyttige tips til, hvad du kan ordne i haven i juni måned, så den står skarpt hele sommeren og sensommeren.

FAQ om haven i juni

Kalenderen viser nu juni måned, og der er fuld gang i haven. Nedenfor finder du nyttige tips til, hvad du kan ordne i haven i juni måned, så den står skarpt hele sommeren og sensommeren.

 

Huskeliste: Overblik over havens gøremål i juni

Brug denne liste som et overblik over, hvad der med fordel kan ordnes i haven i juni måned:

  • Hækken skal helst klippes 1 gang inden Skt Hans og igen inden den 1. oktober. Husk lige at tjekke for fuglereder/unger så du er sikker på, at ungerne er fløjet fra reden, inden du går i gang
  • Husk at gøde alle dine planter og blomster jævnligt, så de holder sig sunde og lever længere
  • Det er vigtigt, at krukkerne og de andre nyplantede planter får nok med vand og gødning
  • I denne tid skal du også være opmærksomme på skadedyr - eksempelvis er det en god idé at sprøjte roserne
  • Savoykål (vinterhårdfør) skal sås cirka 1. juni. Sår du først senere, kan det måske føre til, at de ikke udvikler faste hoveder til før midt i oktober. De skal udplantes juli
  • Det er sidste chance for at så stauderne.
  • Husk, at hvis du vil forlænge levetiden på blomsterne, skal du pille de visne blade af løbende
  • Husk at løsne jorden og rense den omhyggeligt for ukrudt, inden du planter sommerplanter. Der skal også vandes grundigt både i forbindelse med plantningen, men også i løbet af sommeren, hvis det ikke regner tilstrækkeligt
  • Du kan med fordel binde de høje blomster eller planter op, så de ikke hænger
  • Bind grøntsager op, for eksempel tomater og agurker. Dertil kan du også beskære og fjerne sideskud
  • Vær opmærksom på skadedyr i haven
  • Alle frugttræer kan beskæres om sommeren
  • Husk at fjerne de visne blade i rhododendronbedet, derudover skal de gødes med rhododendron/surbundsgødning
  • Klip græsplænen regelmæssigt for at sikre sund vækst

 

Dét kan du plante i juni

I juni kan du plante en række forskellige grøntsager, krydderurter og blomster. Her er nogle forslag:

  1. Grøntsager:

    • Salat: Så forskellige salattyper for en kontinuerlig høst gennem sommeren.
    • Bønner: Både busk- og stangbønner trives godt ved plantning i juni.
    • Agurker og squash: Disse grøntsager kan plantes nu og vil vokse hurtigt i det varme vejr.
  2. Krydderurter:

    • Basilikum, persille og koriander: Plant disse krydderurter i juni for en rig høst hele sommeren.
  3. Blomster:

    • Sommerblomster som morgenfruer, kosmos og zinnia: Disse blomster vil give farve og liv til din have hele sommeren.

 

Hvad blomstrer i juni?

I juni er der mange smukke blomster, der springer ud og tilføjer farve og liv til din have. Her er nogle af de mest populære blomster, der blomstrer i juni:

  1. Roser: Kendt for deres skønhed og duft, roser er en klassisk blomst, der trives i juni.
  2. Lavendel: Denne duftende plante tiltrækker bier og sommerfugle og blomstrer smukt i juni.
  3. Storkenæb (Geranium): En hårdfør staude med farverige blomster, der blomstrer fra forår til sensommer.
  4. Iris: Med deres imponerende og elegante blomster er iris en favorit i juni.
  5. Pæoner: Disse storblomstrende planter er kendt for deres fyldige blomster og blomstrer typisk i juni.
  6. Digitalis (Fingerbøl): Disse høje, slanke planter med klokkeformede blomster er perfekte til at tilføje højde til din have.
  7. Akeleje: En charmerende staude med unikke blomsterformer, der blomstrer i forsommeren.
  8. Katost (Malva): En alsidig plante med smukke, farverige blomster, der blomstrer fra juni til september.
  9. Daglilje (Hemerocallis): Kendt for deres robuste natur og store, farverige blomster, der blomstrer dagligt gennem sommeren.
  10. Stokrose: Disse høje, imponerende blomster tilføjer vertikal interesse og blomstrer ofte fra juni til august.

 

Disse blomster kan bringe farve og duft til din have og gøre juni til en særligt smuk måned.

 

Tørke og joddækning i haven

Lange perioder uden regn og megen sol er en dejlig sommer, men hårdt for planterne i haven. Der skal vandes en del for at holde gang i væksten. For at spare på vandet, og glæde planterne, kan du sørge for at holde jorden dækket. Hvis du sørger for at jorddække med flis, forringes vandfordampningen betydeligt, og fugten bliver i og omkring planterne.


Jorddække kan være græsafklip, som også har en lettere gødende effekt, visne blade, rabarberblade eller andet organisk materiale

Sådan holder du roserne i haven sunde

Vejen til succes med roser er ikke altid uden forhindringer. Men kort og godt gælder det om at holde roserne i god form. Sunde roser er flotte roser. De tre nøgleord her er sol, vand og næring. Roserne har brug for alle tre dele i rigelige mængder. 

Roser bør altid plantes på en solrig plet i haven. De får en rigere blomstring, og svampesygdomme har sværere betingelser i solen, fordi regn og dug på bladene hurtigere fordamper. 

Roserne må ikke mangle vand, så det kan være en god idé med en grundvanding i løbet af foråret, og huske ekstra vanding i tørre perioder om sommeren.

Gødning gives 2-3 gange i løbet af sæsonen. Første gang omkring 1. april, anden gang i slutningen af maj, og sidste gang i starten af juli. Roser må ikke gødes senere end 1. august.   

Skulle der alligevel opstå problemer med sygdom og skadedyr, så skal der sættes ind med bekæmpelse så hurtigt som muligt, inden problemerne spreder sig for meget. 

Hvornår skal der klippes hæk?

Klip hækken midt på sommeren, når væksten er ved at aftage. Prøv at få toppen til at være lidt smallere end bunden. Så vil der komme mere lys til bunden, som så også vil blive tæt. En smal top vil også forebygge, at tung sne lægger hækken ned til vinter. 

Klip helt ind til hvor du klippede sidste gang. Mål eventuelt med et målebånd. Bare et par centimeter ekstra hver gang, vil på få år resultere i en alt for voldsom hæk.

En skarp og velsmurt hækklipper gør arbejdet meget nemmere. Husk at passe på ryggen og brug en ordentlig stige, når toppen skal klippes. Og husk selvfølgelig også at holde øje med fugle i hækken, når du klipper den!

Claus Dalby videoguide - Sådan planter du i krukker

Claus Dalby videoguide - Hvordan plantes forårsløg?

Claus Dalby videoguide - Sådan skaber du højde i haven

Haven

Gå på opdagelse i Bilkas online have univers og find en masse haveinspiration, haveindretning, planter og frø, havemaskiner og havemøbler, så du kan få lige præcis den have, som du går og drømmer om.