Hvilken sovepose skal jeg vælge?
Find den bedste sovepose
FAQ om soveposer
Det kan have stor betydning for din tur, om du har valgt den rette sovepose. Her på siden kan du læse om de de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig, når du skal købe en ny sovepose.
Temperaturangivelser i soveposer
Der findes to forskellige former for temperaturangivelser, når du skal vælge sovepose:
- Komfortemperatur
- Ekstremtemperatur
Komforttemperatur i soveposer
Komforttemperaturen er den angivelse, som du skal vælge efter. Det er den temperatur, som soveposen kan holde dig komfortabel ned til og op til. For komfortemperatur er et interval. Eksempelvis kan komforttemperaturen ligge mellem -5 grader og +15 grader. Det vil sige, at er der over under -5 grader eller over +15 grader, vil du enten fryse eller have det for varmt.
Derfor er det vigtigt, at du vælger en sovepose med komforttemperatur, som passer til de omgivelser, du skal bruge den i.
Vælg den rette komforttemperatur
Komforttemperaturen er en af de vigtigste faktorer, når du vælger en sovepose. Hvis du vælger en sovepose, der ikke passer til de temperaturer, du vil opleve, kan det resultere i, at du enten fryser eller bliver for varm. Generelt anbefales det at vælge en sovepose med en komforttemperatur, der er lavere end de forventede temperaturer på din tur. For eksempel:
-
Sommerbrug: En sovepose med komforttemperatur på +5 til +15 grader er ideel.
-
Forår/Efterår: Vælg en sovepose med komforttemperatur på +0 til +8 grader.
-
Vinterbrug: For vinterture er det vigtigt at vælge en sovepose med komforttemperatur under 0 grader – gerne ned til -5 grader eller lavere.
OBS! Mænd kræver ofte en lavere komforttemperatur, da mænd generelt har en højere kropstemperatur end kvinder.
Ekstremtemperatur i soveposer
Ekstremtemperatur er der, hvor det bliver farligt at bruge soveposen på grund af hypotermi - altså nedkøling. Det er derfor ikke farligt at vælge en sovepose, som har en ekstremtemperatur på -19 grader, hvis der er -10 grader, hvor du skal sove. Men du får ikke en god nattesøvn, hvis soveposens komforttemperatur ikke går ned til -10 grader.
På Bilka.dk kan du bruge filtrene for komforttemperatur og ekstremtemperatur til at finde den bedste sovepose for dig. Der er også et sæson-filter, du kan bruge som vejledning til, hvilke soveposer der passer bedst til årstidens vejr.
Vælg soveposens isoleringsmateriale
Soveposens isolering har stor betydning for, hvor godt den holder på varmen. Hos Bilka tilbyder vi primært syntetisk fyld, som er både funktionelt og prisvenligt. Syntetisk isolering har den fordel, at det er mindre følsomt overfor fugt og tørrer hurtigere end dun. Dette gør syntetiske soveposer til et godt valg for de fleste udendørs eventyr.
-
Soveposer med syntetisk fyld: Lette at vedligeholde og ofte prisvenlige, men kan være lidt tungere og mindre komprimerbare end dun.
-
Soveposer med dunfyld: Meget let, fylder lidt og har en høj isoleringsevne. Dog som udgangspunkt mere modtagelige overfor fugt end syntetisk fyld, og så har de et højere prisniveau.
Konstruktion: Mumieform eller Traditionel
Soveposens form påvirker både komfort og varme. En mumieformet sovepose er designet til at give en tættere pasform omkring kroppen, hvilket hjælper med at holde på varmen. Den er ideel til kolde forhold, da den reducerer mængden af luft, der skal opvarmes. En traditionel firkantet sovepose giver mere plads, men kan være mindre effektiv i at holde på varmen.
Hos Bilka har vi et udvalg af både mumieformede og traditionelle soveposer, så du kan vælge den pasform, der passer bedst til dig.
Soveposens størrelse
En sovepose skal passe godt til din krop for at sikre, at du får den rette isolering og komfort. Derfor er det naturligvis vigtigt, at børn sover i en børnesovepose for at opnå den bedste pasform og optimale forhold. Bliver soveposen alt for stor, kan de være sværere at holde på varmen, mens en for lille sovepose omvendt kan blive for varm inden i og samtidig for kort.
Du kan se længde i filtrene, når du skal vælge din sovepose her på Bilka.dk.
Vask af sovepose
Soveposer har bedst af ikke at blive vasket ofte - Spørg derfor dig selv: Er det absolut nødvendigt at vaske hele soveposen eller kan jeg nøjes med at lufte den godt og rense pletter med en fugtig klud?
Vurderer du, at den skal vaskes, er det vigtigt at følge pleje- og vaskevejledningen på den specifikke sovepose. Der kan være forskel på vaskeforholdene alt efter materialer mm. Syntetiske soveposer er generelt nemmere at vaske end dunsoveposer, men uanset hvad, bør du altid følge vaskeanvisningerne for at undgå skader på materialet og fyldet.
Som udgangspunkt har soveposer bedst af håndvask, hvis de endelig skal vaskes. De fleste soveposer kan dog godt vaskes i vaskemaskine ved skåneprogram/lav temperatur og med et mildt vaskemiddel.
Sørg for at tørre soveposen grundigt for at undgå at fyldet klumper sammen, gerne i tørretumbler ved lav temperatur og med vaskebolde. Stop eventuelt tumbleren løbende, for at ryste fyldet på plads.
Tip! Køb eventuelt en lagenpose til din sovepose, de er ofte nemmere at vaske end selve soveposen...