Guide til vandtætte højtalere

Læs mere om vandtætte og vandafvisende højtalere samt IP-klassificering

Med en vandtæt højtaler har du mulighed for at høre din yndlingssang i bruseren, ved poolen eller endda på stranden. Men skal du investere i en vandtæt eller en vandafvisende model? I denne guide kan du læse meget mere om, hvor meget vand din højtaler kan tåle. 

 

Vælg den rigtige vandtætte højtaler 

En vandtæt højtaler er perfekt til dig, der elsker at have en god lyd ude på badeværelset, på stranden eller til dit poolparty. Højtaleren er også effektiv til dig der elsker at tage på tur, hvor der er mulighed for regn. 

Har du ofte din højtaler med et sted hvor der er fugtigt eller vådt, så kan det godt betale sig at være opmærksom på om din højtaler kan tåle vand. 

Der findes mange forskellige vandtætte højtalere, og det er selvfølgelig vigtigt at du vælger en der passer til dit behov. Hvis du skal bruge en vandtæt højtaler ude i bruseren, så er det vigtigt at du vælger en højtaler med god lyd, så den kan overdøve strålerne. Vil du derimod gerne have din højtaler med ud i vandet, så skal du være ekstra opmærksom på IP-klassificeringen. 

Er du i tvivl om, hvordan du vælger den rigtige højtaler? I vores guide kan du læse mere om, hvilke ting du skal være opmærksom på, når du investerer i en højtaler.
 

Er din højtaler vandtæt eller vandafvisende? 

Det er vigtigt at vide om din højtaler er vandtæt eller vandafvisende – det er nemlig to forskellige ting, der kan have stor betydning for hvordan du bruger din højtaler. 

Når din højtaler er vandtæt, betyder det at den kan ligge i vanden i et bestemt tidsomfang og ned til en bestemt dybde, uden at tage skade.

Er din højtaler kun vandafvisende tåler den ikke at blive lagt i vandet. Dog tåler en vandafvisende højtaler vådt vejr, regn og vandstænk i små mængder. 

Der er forskel på, hvor meget vand både vandtæt og vandafvisende elektronik kan tåle. Derfor skal du altid være opmærksom på højtalerens IP-klassificering. IP-klassificeringen er med til at fortælle dig, hvor meget vand din højtaler kan holde til.
 

Højtalere og IP-klassificering 

IP er en international standard, der angiver hvor meget et produkt er beskyttet mod vand. IP-koden består af præfikset “IP” som efterfølges af to cifre. Det første ciffer angiver hvor godt produktet er beskyttet mod indtrængen, såsom støv. Det andet ciffer angiver, hvor meget fugt og vand højtaleren kan tåle. 

Beskyttelse mod indtrængen går fra 0 til 6, mens graden af vandtæthed går fra 0 til 8. 

Støder du på et X der hvor ciffer ét står, betyder det at det kun er vandtætheden der er angivet. Er X’et derimod placeret som ciffer to, betyder det at vandtæthed ikke er relevant for produktet.

 

IP-KLASSIFICERING
FASTE OBJEKTER VAND OG FUGT
1: Beskyttelse mod faste objekter større end 50 mm i diameter 1: Beskyttelse mod dryppende vand 
2. Beskyttelse mod faste objekter større end 12,5 mm i diameter 2: Beskyttelse mod dryppende vand hvis drejet 15 grader op fra normal position 
3. Beskyttelse mod faste objekter større end 2,5 mm i diameter 3: Beskyttelse mod vandsprøjt 
4. Beskyttelse mod faste objekter større end 1 mm i diameter 4: Beskyttelse mod vandstænk 
5.Beskyttelse mod støv, men en hvis indtrængning kan forekomme (ingen skadelig støvophobning) 5: Beskyttelse mod vandstråler med lavt tryk 
6. Fuldstændig beskyttelse mod støv. Komplet forseglet enhed 6: Beskyttelse mod kraftige vandstråler 
  7: Beskyttelse mod nedsænkelse i vand til en dybde på 1 meter i 30 minutter. 
  8: Beskyttelse ved længerevarende nedsænkelse i vand ned til 1 meters dybde eller dybere. Nøjagtige forhold er specificeret for hver enhed af producenten 

Sådan finder du den rigtige højtaler

Er du på udkig efter en ny højtaler, men er du i tvivl om hvilken en du skal vælge? I denne guide hjælper vi dig med at finde den højtaler der passer bedst til dit behov, så du får meget mere glæde ud af din højtaler. Læs guiden og lær meget mere.

Køb din næste højtaler på Bilka.dk

Er du på udkig efter en ny højtaler, der skal kunne tåle lidt vand i ny og næ? Se vores brede udvalg af højtalere, som du både finder i trådløse versioner med Bluetooth og i de mere stationære modeller.

Mange af vores mini højtalere, der kan tages med på farten, er enten vandafvisende eller vandtætte, så du kan bruge dem uden forbehold. 

Se vores udvalg i dag og shop din næste højtaler online lige her på Bilka.dk.