Lav krøller med glattejern

Sådan kan du lave krøller med glattejern

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til krøller med glattejern

 

Skal du til fest og mangler idéer til din frisure? Eller trænger du bare til at få liv i dit hår i hverdagen? På Bilka.dk har vi samlet de bedste tips og tricks til at lave krøller med glattejern, så du kan få de flotteste krøller til hverdag og fest.

I denne guide kan du læse, hvordan du nemt og hurtigt opnår et holdbart resultat. At lave krøller med et glattejern er nem måde at skabe et superflot og naturligt resultat på.  

Hvordan laver man krøller med glattejern?

Når du skal krølle dit hår med et glattejern, er det først og fremmest vigtigt, at du bruger et glattejern med afrundede kanter. Hvis glattejernet har skarpe kanter, kan du ikke lave de bløde, runde krøller, som du ønsker.

Hav gerne en varmebeskyttende spray og en børste klar, inden du begynder at krølle. Med det rette udstyr er du nu klar til at følge vores trin-for-trin-guide nedenfor.

 

Krøller med glattejern - Sådan gør du

  1. Start med en varmebeskyttende spray i håret, så du skåner dit hår mest muligt. Hvis du ikke har en, kan du finde flere forskellige i vores udvalg af hårstyling og pleje.
  2. Uanset om du starter ud med vådt eller tørt hår, så børst håret igennem med en god hårbørste. Hvis dit hår er vådt, skal du føntørre det, inden du giver dig i kast med glattejernet.
  3. Overvej, hvor store dine krøller skal være. Du skal nemlig dele dit hår op i sektioner. Hvis du laver små sektioner, får du mange små, faste krøller, og hvis du laver store sektioner, får du større, løse krøller.
  4. Krøl en sektion ad gangen ved at placere glattejernet i toppen af sektionen, tæt på hovedbunden. Drej glattejernet 180 grader og træk det gennem håret, mens du holder sektionen med den anden hånd. Jo langsommere du trækker glattejernet gennem håret, desto fastere bliver dine krøller. Træk glattejernet hurtigere gennem håret, hvis du ønsker løsere krøller eller fald.
  5. Gentag processen med hver sektion af håret, indtil du er nået det hele igennem. Afslut gerne med en god hårlak med stærkt hold, så krøllerne holder så længe som muligt. Supplér med en hårolie for et ekstra glansfuldt og sundt look og samtidig modvirke frizz.

 

 

Gode tips, når du skal lave krøller med glattejern

Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvordan man laver de perfekte krøller med et glattejern. Vores bedste råd er at prøve dig frem for at finde den bedste måde for dig. Vi har dog samlet et par tips nedenfor, der forhåbentlig kan hjælpe dig med at skabe de helt rigtige krøller.

 

Husk at krølle hele sektionen

Det er vigtigt, at du husker at trække glattejernet helt ned til spidsen af sektionen, så du ikke ender med et stykke glat hår forneden. Husk at passe på dine fingre, når du holder ved sektionen, så du ikke brænder dig på glattejernet.

 

Tænk over, hvordan du bukker glattejernet

Desuden skal du være opmærksom på, hvilken vej, du bukker glattejernet. Da du formentlig gerne vil ende med et symmetrisk resultat, er dette godt at være bevidst om ved hver halvdel af håret - særligt ind mod ansigtet.

  • Når du bukker glattejernet ind mod ansigtet, mens du trækker det gennem håret, bukker krøllerne også ind mod ansigtet.
  • Hvis du derimod bukker glattejernet væk fra ansigtet, når du trækker det gennem håret, så vender krøllerne væk fra ansigtet.

 

For at skabe bevægelse i dine krøller, kan du skiftevis krølle ind mod ansigtet og væk fra ansigtet i de sektioner, der ikke sidder ved ansigtet. Det er en god idé at krølle væk fra ansigtet i de forreste sektioner af håret for at åbne dit ansigt op og skabe fylde.  

Sådan finder du det bedste glattejern til dit hår

Der findes mange forskellige glattejern, og det kan være svært at finde rundt i, hvad man skal vælge. I denne guide hjælper vi dig med at finde det bedste glattejern, der passer til din hårtype. Du kan bl.a. læse mere om glattejern til fint, tykt og krøllet hår.

Style dine krøller

Der er mulighed for flere forskellige frisurer, når du laver krøller med glattejern. Hvis du skal til et arrangement eller en særlig begivenhed, kan du for eksempel sætte dit hår halvt eller helt op, efter du har krøllet det, hvilket giver et mere formelt look.

Skal du en tur i byen eller til fest, kan du lave store, flotte slangekrøller med masser af volumen, mens du til hverdag måske føler mere for et naturligt og let fald.  

Husk at vente med håropsætning, spænder og hårprodukter til dine krøller er kølet ned, ellers falder de ud igen. Dette gælder også, hvis en krølle ikke blev som ønsket - vent til den er kold, og prøv igen.

 

Pas godt på dit hår 

Et sundt og flot hår er som regel resultatet af den rigtige pleje. Den rette pleje afhænger af din hårtype - det er nemlig forskelligt, hvad dit hår har brug for. Har du for eksempel naturligt krøllet hår? Tyndt hår? Eller helt glat hår? 

På Bilka.dk finder du shampoo og balsam til forskellige hårtyper. Vi har også guides til, hvordan du plejer dit hår, og hvordan du føntørrer dig til en smuk frisure.

Lær alt om hvordan du styler både kort og langt hår, samtidig med at du passer godt på håret. Kig dig omkring, og lad dig inspirere til både hårpleje og styling. 

Få et smukt hår med den rigtige hårpleje

Hårpleje

Få inspiration til, hvordan du kan style og pleje dit hår

Guides til hårpleje og styling