Hvilken hårfarve passer til mig?

Sådan vælger du den rette hårfarve

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om hårfarve


Hvis det er blevet tid til at friske frisuren op, vælger mange enten at få lokkerne klippet eller farvet. Ved begge dele gælder det om at finde den stil, der bedst passer til dit ansigt og din hudtone. 

I denne guide har vi samlet en række gode råd til, hvordan du vælger den hårfarve, som passer bedst til dig. Der er nemlig nogle simple guidelines, som du kan gå efter. 

Populære hårfarver

Lær teorien bag flatterende farver

Har du prøvet at farve dit hår i en farve, der ser rigtig flot ud på andre, men bare ikke helt virker til at klæde dig? Så er du ikke alene. Rigtig mange er nemlig ikke helt klar over, hvad der er afgørende for, at en farve klæder dig – om det er din hårfarve, farven på dit tøj eller endda din makeup. 

For at finde ud af hvilke farver, der passer til netop dig, skal du have styr på din hudtone. Undertonen i din hud spiller en helt afgørende rolle for, hvilke farver der komplimenterer dig – og hvilke farver der ikke gør. Som udgangspunkt er der tre undertoner: 

  • Varm undertone 
  • Neutral undertone 
  • Kold undertone 
     

En populær måde at bestemme din huds undertone på er ved at kigge på dine blodårer. Undersøg dine håndled – virker blodårerne her mere lilla eller blå? Så er din undertone højst sandsynligt kold. Er blodårerne derimod grønne eller oliven at se på, er du højst sandsynligt varm i din undertone.
 

Vælg den rette hårfarve for dig 

Når du har styr på din undertone, bliver det meget nemmere for dig at finde en hårfarve, der klæder dig. Helt overordnet bør du blot sikre dig, at undertonen i hårfarven matcher undertonen i din hud. 

For dig med en varm undertone betyder det, at du skal undgå kolde hårfarver. I stedet er en gylden blond, dybe brune farver med røde, orange og gyldne undertoner og næsten alle røde hårfarver flotte til din hud.  

Hvis du har en kold undertone i huden, bør du undgå farver med alt for meget varme. Drømmer du om at være blond, bør du derfor gå efter helt platinblondt hår – eller blond med et svagt skær af sølv eller grå. Kolde brune farver uden røde eller gyldne toner eller røde farver med et hint af lilla eller blå, såsom bordeaux, kan også være utrolig flot til din hud. Desuden kan en kold hårfarve få din hud til at se sundere ud. 

Har du en neutral undertone, kan du i teorien vælge hvilken som helst hårfarve i både kolde og varme nuancer. Her drejer det sig mere om din personlige stil og smag. 

Hårfarve

På Bilka.dk finder du et stort udvalg af smukke hårfarver med plejende egenskaber. Er du til blond, mørkebrun eller måske rød? Gå på opdagelse i vores sortiment, og find din nye yndlingsfarve til håret.

Sådan får du det bedste resultat derhjemme 

Du kan tage til en frisør og få farvet håret professionelt. Her kan du også få gode råd og anbefalinger med på vejen, så du kan få det bedst mulige resultat. Du kan dog også sagtens give dig i kast med at farve håret derhjemme med hårfarve

For at få det bedste resultat hjemme på badeværelset, skal du følge din hårfarves vejledning til punkt og prikke. Lad eksempelvis ikke farven sidde for lidt eller for længe i dit hår. Du kan med fordel også få hjælp til at fordele farven, så du sikrer dig, at du ikke får farvede pletter i nakken. 

Efter at have farvet håret, kan du overveje at bruge en hårkur, der arbejder for at give dit hår fugt og pleje. Det er hårdt for håret at blive farvet, og derfor kan lidt ekstra omsorg være nødvendigt for at få det bedste resultat. En plejende shampoo og balsam kan ligeledes anbefales. 
 

Kan hårfarve fjernes igen? 

En permanent hårfarve kan falme med tiden, men vil aldrig forsvinde helt af sig selv. Du kan forsøge at trække noget af farven ud ved hjælp af en hårfarvefjerner. Dog vil du ofte skulle farve håret igen med en farve, der minder om din naturlige hårfarve, for at få det bedste resultat.
 

Må gravide farve hår? 

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør du som gravid undgå at bruge for meget kosmetik, creme eller parfume. Hårfarve kan indeholde hårde kemikalier, og det anbefales derfor, at du undgår at farve håret, mens du er gravid eller ammer. Det er helt op til dig selv, hvad du føler dig tryg ved, men det anbefales altid, at du holder dig opdateret om Sundhedsstyrelsen vejledning om hårfarve og afblegningsmidler
 

Find hårfarve på Bilka.dk 

På Bilka.dk finder du hårfarve, der passer til alle. Gå på opdagelse i vores udvalg af hårfarve i smukke farver, og find din favorit i dag. Måske det er tid til at prøve noget helt nyt? Hvis du mangler andet pleje til dit hår, kan du ligeledes finde et stort sortiment af alt inden for hårpleje og hårstyling

Relaterede kategorier

Få inspiration til, hvordan du kan style og pleje dit hår

Guides til hårpleje og styling