Sandkasser lader fantasien få frit spil

Leg med sand er meget stimulerende for børns fantasi og kreative leg, så i sandkassen kan alt lade sig gøre. Byg et sandslot eller bliv bager for en dag og lav de fineste sandkager med pynt fra haven.

Leg med sand stimulerer børns udvikling

Leg i sandkassen kan være med til at stimulere barnets udvikling på flere måder. Både barnets taktilsans, også kaldet følesans, og kreative side bliver udviklet.

 

Udforsk verden gennem følesansen

Et barn udforsker verden gennem sin følesans. Følesansen har to sider: en beskyttende side og en udforskende side. Den beskyttende side af følesansen er ubevidst og får barnet til at reagere, hvis det rører ved, eller smager på noget som er varmt, koldt eller på anden vis ubehageligt. Den udforskende side af følesansen er den bevidste side. Her søger barnet at udforske verden ved at røre ved og smage på alverdens ting og sager.

Leg med sand er en fantastisk måde for barnet at udforske verden, da sand kan have forskellige teksturer, afhængigt af om det er vådt eller tørt, og endda hvor vådt eller tørt det er. Tag eksempelvis tre spande og lav forskellige udgaver af mudder, som barnet kan lege med. Dit barn vil selvfølgelig blive beskidt under legen, men se bare, hvor sjovt dit barn også vil have det. Måske vil dit barn trække sig tilbage fra legen efter noget tid. Dette kan bare betyde, at barnet har nået sit maksimum med sanseindtryk, og dét er helt naturligt.

Barnets motorik vil også blive bedre gennem leg med sand. I begyndelsen er sandslottet måske bare en bunke sand, men med tiden vil slottet få både tårne, porte og voldgrave.

 

Fantasiens verden er et fantastisk sted at være

Når børn leger, hopper de ind i fantasiens verden. Derinde kan de udforske alle deres følelser, både positive og negative følelser. I sandkassen kan de bygge et sandslot, hvor den gode prinsesse bor, og som bliver angrebet af den onde heks. Hele universet kan bygges op i sandkassen. Når børn er helt opslugte af deres fantasiverden, bliver de desuden bedre til at koncentrere sig.

I sandkassen kan børn også lege sammen. De kan sammen bygge deres fantasiverden op fra bunden. I starten vil de muligvis blive uvenner, men de lærer at lytte til hinanden og argumentere for, hvorfor prinsessen skal bo på et stort slot i stedet for i et højt tårn, eller om det er det rigtige tidspunkt for den onde heks at dø. Derigennem lærer de at være sociale med hinanden.

 

Find en sandkasse på Bilka.dk

Langt de fleste børn elsker at lege i sandkassen i institutionerne og på de offentlige legepladser – så hvorfor ikke tage samme glæde og sjov med hjem til haven? Med en sandkasse i haven er der lagt op til timevis af udendørs underholdning og børnene kan få udfoldet deres kreativitet.

  • Børnene får udfoldet deres kreativitet
  • Vælg imellem forskellige typer, størrelser og materialer
  • Find alt til sandkassen – inklusiv legetøj og sand

Hvis du ikke allerede har investeret i en sandkasse til haven, kan du finde den her – ungerne vil elske dig for det! Vælg imellem mange modeller i forskellige materialer og størrelser, både flytbare plastmodeller og robuste træsandkasser i udvalget her.

På Bilk.dk har vi også sandkassesand og øvrigt tilbehør. Mangler du legetøj til sandkassen, som ungerne skal bruge til at lege i sandkassen kan du finde alle vores strand- og sandkasselegetøj her.

 

Vælg den rigtige sandkasse

Måske passer sandkassen i træ eller komposit bedst hjem i jeres have, eller måske passer en sandkasse i plast bedre, som kan flyttes, når den ikke bruges. Ønsker du at kunne sidde sammen med børnene ved sandkassen kan du finde sandkasser med sæder.

Er du i tvivl om hvilken sandkasse, du skal vælge? Der er mange modeller, størrelser og typer at vælge imellem, og uden præferencer kan det være svært at beslutte sig. For at gøre valget lettere, kan du her læse om nogle af ting, du skal overveje, inden du køber.

  • Størrelse: Du skal først og fremmest tage stilling til, hvor stor sandkassen skal være. Det giver sig selv, at jo flere børn, der skal bruge sandkassen ad gangen, jo større en størrelse anbefales. En stor sandkasse vil også give mest plads til udfoldelse. Hvor meget plads, du har til rådighed i haven eller på dit udeareal, har naturligvis også indvirkning på, hvor stor en sandkasse du reelt set kan vælge.
  • Model/type: Den mest klassiske sandkassemodel er formentlig den firkantede. Et alternativ hertil er den sekskantede sandkasse, der kan virke mere rummelig end den firkantede. Begge af varianterne fås med en kant på. Denne kan bruges som siddeplads af børnene og ikke mindst af dig, så du kan være med, når der leges i sandkassen. Hvor meget plads, du har i haven, er desuden med til at afgøre, hvilken udformning du kan og bør vælge i sandkassen i.
  • Materiale: Det er bestemt heller ikke uden betydning, hvilket materiale du vælger sandkassen i – det er nemlig afgørende for, hvor stor vedligeholdelsesbyrden er, ligesom det også afgør, hvor længe sandkassen kan holde. Der skelnes typisk mellem tre typer af materialer til sandkasser: træ, komposit og plast. Med en sandkasse i træ har du en robust og holdbar model, der for mange er det oplagte og mest klassiske valg. Som også havemøbler i træ, kræver en sådan sandkasse også vedligeholde i form af træbehandling. Træsandkasserne er noget tunge, hvorfor placeringen af dem bliver mere eller mindre permanent. En mere fleksibel model fås med en plastsandkasse, der grundet en lavere vægt er lettere at flytte rundt i haven. Denne type sandkasse er i udgangspunktet noget billigere end en træsandkasse, men er til gengæld heller ikke så holdbar, som modellerne i træ er. Alternativt kan du vælge en sandkasse i non-wood, der er lavet af plastfiber. Dette materiale ligner træ til forveksling, men har plastikkens egenskaber. Det betyder, at non-wood – eller komposit, som det også kaldes – er helt vedligeholdelsesfrit.
     

Husk det rigtige sand

Ingen sandkasse uden sand! Når du køber en sandkasse, skal du naturligvis også huske sandet. Hertil skal du være opmærksom på, at det skal være den rigtige type sand. Vælg sandkassesand, der med sandkornenes størrelse og sammensætning er specielt egnet til at udforme sandet og boltre sig i. På Bilka.dk kan du også tilkøbe låg eller sandkassenet for at beskytte sandet i sandkassen.

 

Køb en sandkasse og alt hertil på Bilka.dk

Vælg sandkassen og find både sand, legetøj og tilbehør her på siden og bestil det hjem til haven i dag. Mangler du mere udendørs legetøj til ungerne? Find bl.a. alt i legetårne og gynger til haven. Bilka.dk er dit Hypermarked – vi har nemlig alt, du skal bruge!