Pizza på grill

Lav en sprød og lækker pizza til hele familien

Pizza på grillen er altid en sikker vinder! Med sin oprindelse fra Italien, er pizzaen blevet en af verdens mest populære retter. Den kan laves i et utal af variationer og du kan fylde den præcis som du ønsker.

Din grill er perfekt når der skal laves pizza og i denne guide hjælper vi dig med hvordan. Du kan selv bestemme hvilken opskrift du bruger, ellers kan vi varm anbefale denne herunder fra Grilltips. Denne dej kan desuden også bruge til de fantastiske pizzasnegle.

 

Opskrift på pizza

Det skal du bruge

2½ dl lunken vand
20 g gær
ca. 225 g hvedemel
ca. 225 g durum hvedemel
10 g salt
½ dl god olivenolie

 

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt herefter resten af ingredienserne. Du kan røre dejen på en røremaskine eller ælte den i hånden. Sørg for, at dejen er smidig. Alt efter dit valg af meltype, skal du måske tilsætte lidt ekstra mel for den rigtige konsistens.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 2 timer, ved stuetemperatur.

 

Sådan laver du pizza på grillen

Når dejen er klar, så er det på tide at får lavet pizza på din grill! Rul dig dej ud og fyld den med dit favorit fyld - måske du har en personlig favorit nede fra pizzamanden af?

Sådan gør du

Når du skal bage pizza på grillen, så et det vigtigt at grillen er meget varm. Du kan både bruge en gasgrill eller kulgrill til at lave pizza på.

Start med at klargøre grillen. Du skal bruge direkte varme når du starter din gasgrill op, og indirekte varme hvis du bruger kulgrill.

Grillen skal være meget varm - gerne omkring de 300°C.

Læg din bagesten midt på grillristen og sæt låget på grillen, så stenen varmes op. Det tager omkring 10 minutter at få stenen gennemvarm.

Læg pizzaen op en bageplade beklædt med bagepapir.  Inden du lægger dejen på bagepladen, skal du drysse papiret godt med durummel – så klistrer dejen ikke til papiret. Durummel brænder ikke så nemt som andre meltyper.

Hvis du har erfaring med at bage pizza på grillen, kan du bære den til og fra grillen på pizzaspaden (drysset med durummel), skubbe den over på pizzastenen og bage den direkte derpå.

Placer bagepladen med pizzapå din bagesten. Hvis du bruger en gasgrill, skal du slukke for den midterste brænder, så du tilbereder pizzaen ved indirekte varme. Bag pizzaen med låg på grillen, indtil bunden slipper bagepladen.

Pizzaen skal have cirka 10 - 14 minutter.

Tag herefter pizzaen af, lad den køle lidt og server den for familie eller venner.

Grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.