Find opskriften på den perfekte flagermuse kage til Halloween
Find opskriften på den perfekte flagermuse kage til Halloween

Halloween opskrifter

Få idéer og opskrifter til halloween mad - både kager, drinks, snacks og mad med græskar for børn og voksne.

FAQ om Halloween opskrifter

 

Når du inviterer til halloween-fest, skal der også noget mad på bordet. Og hvad passer sig egentlig til en fest, hvor uhyggen er i højsædet, og det vrimler med halvklamme ting på bordet?

Opskrifter med græskar passer jo godt til hele græskar-temaet og passer godt med, at du kan bruge indholdet fra dine græskarlygter til madlavningen. 

 

Idéer til halloween mad

Herunder får du opskriften på en virkelig lækker græskarrisotto. Men slå dig også løs med græskarsuppe, eller tænk i bloddryppende burgere, hotdogs med masser af ketchup, og alt der kan pyntes med edderkopper og spøgelser - fx chokoladekager med edderkoppespind eller orange monstre. 

Det må godt være uhyggelig mad, der ikke ser alt for lækkert ud, når det skal være mad til en halloween fest. Du kan fx lave:

  • Alt med græskar - græskar suppe, risotto, tærte, salat - you name it!
  • En lækker gryderet eller en suppe - for eksempel med masser af rødbeder eller tomater, så den bliver mørk og 'blodig'.
  • En stor pizza formet som et spøgelse, hvor pølserne bliver en stor mund og peberfrugten øjnene. Eller små pizzaer, så der er én til hver. Det kan nemt blive til uhyggelig halloween-mad.
  • En småkagedej, der er god til udstikkere og forme dem som spøgelser med hvid glasur  og øjne på. Du kan også lave andre Halloween kager, som f.eks. blodige muffins, skræmmende popcakes eller en flagermuskage
  • Mumiepølsehorn, hvor du triller dejen til en lang pølse og vikler den om pølsen, så den ligner en mumie. 
  • Heksefingre, hvor du laver aflange boller med ketchup og mandler som blodige negle. 
  • En giftig, grøn Halloween drink, der ligner en ægte heksebryg.
  • Blodige popcorn, hvor du farver smør eller sirup med rød farve og blander det med popcorn for en blodig effekt.
  • Edderkoppekiks, hvor du laver øjne af glasur eller chokoladeknapper og stikker ben ind i af saltstænger eller lakridssnører. 

 

Fyr op for heksekedlen

I det hele taget kan alt muligt mad blive til en uhyggelig halloween ret, hvis du sætter øjne på den. Det gælder om at slå fantasien løs, for der er ingen grænser for, hvad du kan lave til uhyggelige halloween retter.

Du finder alle vores opskrifter ovenfor - og så får du lige en ekstra lækker bonus-opskrift på en cremet, smagfuld græskarrisotto her: 

 

 

Opskrift på græskarrisotto til halloween

Græskar er ligeså velsmagende, som de er dekorative, så kast dig ud i opskrifter med den orange grøntsag som hovedingrediens – for eksempel en superlækker græskarrisotto.
 

Det skal du bruge (til 4 personer):

  • 400 g hokaidogræskar, skåret i små tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg, hakket fint
  • 3 skalotteløg, hakket fint
  • 25 g smør
  • 200 g risottoris
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 L hønsebouillon
  • 100 g revet parmesan
  • 6-8 stilke salvie
  • 1 dl neutral olie
  • Friskrevet muskatnød

 

Sådan gør du:

  1. Svits skalotteløg og hvidløg i olivenolien i ca 3 min ved medium varme.
  2. Tilsæt smør og græskar og vend det godt rundt i gryden.
  3. Tilsæt ris og rør rundt.
  4. Hæld boullionen i gryden lidt af gangen og lad risene absorbere noget af væsken før du tilsætter lidt mere.
  5. Bliv ved indtil al boullion er hældt i gryden.
  6. Tilsæt spidskommen og lad simre indtil risene er møre.
  7. Du kan evt justere konsistensen med lidt vand til sidst.
  8. Tilsæt halvdelen af parmesanen og rør det i risene.
  9. Varm den neutrale olie op i en lille gryde.
  10. Friter salvien i olien i ca 1 min.
  11. Lad det dryppe af på et stykke fedtsugende papir.
  12. Server risottoen i dybe skåle med et drys parmesan og pynt af sprøde salvieblade.
  13. Drys evt også med lidt friskrevet muskatnød.

Idéer til halloweenfest

Mangler du idéer og inspiration til din halloweenfest? Frygt ikke! Vi har samlet en masse inspiration til dig, der skal holde en halloween fest. Du kan bl.a. finde idéer til DIY halloween pynt, udklædning, lege og meget mere. 

Find det her

Alt til Halloween