Bilpleje til at vaske og rengøre bilen
Bilpleje til at vaske og rengøre bilen

Bilpleje

Skal bilen klargøres til en ny sæson eller trænger den bare til en kærlig hånd? Så har vi plejeprodukterne til din bil her på siden. Tag et kig på de forskellige kategorier og find lige præcis de produkter, som du og din bil har behov for.

Forkæl bilen med bilpleje

For mange kan bilpleje være en uoverskuelig post, og der kan derfor sommetider gå lidt for lang tid i mellem. Andre elsker at rengøre deres bil, og gør det måske endda på ugentlig basis. Vi har plejeprodukter, der kan bruges af alle, og alt efter bilens tilstand kan man skrue op og ned for poleringen. Her finder du både voks- og rengøringsprodukter, samt rengøringsredskaber, så bilen både bliver flot og kører godt. Herunder kan du læse vores anbefalinger til, hvordan du får det bedste resultat.

 

Grundighed betaler sig

Når man skal vaske eller pleje sin bil, er det altid en god idé at være grundig. Med grundig mener vi, at man bør anvende produkter af høj kvalitet, og have styr på, hvordan man plejer bilen bedst og mest effektivt. Om man vasker sin bil manuelt eller i en vaskehal, så er det en stor fordel, hvis man renser sine fælge og fjerner insekter fra bilens forrude samt kofanger før man går i gang med selve vasken.

På den måde løsner man meget lettere snavs og insekter, og får derfor et flottere resultat efter bilen er rengjort. Vi anbefaler også, at man altid tørrer bilen efter med vaskeskind eller en vaskeklud, så man slipper for skjolder på lakken. Husk også altid at smøre bilens bevægelige dele såsom viskearme, så de forbliver i god stand.

Når bilen er rengjort udvendigt, skal den naturligvis også rengøres indvendigt, da det er her, der kan blive rigtig beskidt og bakteriefyldt. De fleste bilejere bruger en stor del af deres tid i bilen, og derfor er det vigtigt, at man tager en grundig tur med støvsugeren og vaskekluden i ny og næ.

Vi har produkter fra kvalitetsmærker som SONAX, Basta og Alaska, som sikrer et flot og holdbart resultat til bilens ydre og indre. Hvis du ønsker krystalklare ruder, polerede fælge, velduftende bilsæder eller lignende, så er du havnet det rette sted. Du har også mulighed for at finde nye måtter til bilen eller beskyttelse til sæderne i form af overtræk, hvis bilen trænger til endnu mere opfriskning.