Babyshower pynt
Køb babyshower pynt her
Giv den fuld gas, når du pynter op til babyshower. Hvis den vordende mor allerede kender kønnet, så pynt op med lyserødt eller lyseblåt, så ingen er i tvivl, om der gemmer sig en pige eller en dreng inde i maven. Pynt op med balloner, guirlander, pom pomer, søde blomster og fine servietter. Nogle pynter også op med 'babyting' som sutter og bleer.
Skru op for pynten til babyshower
Er en i venindeflokken gravid? Så overrask hende med et babyshower med masser af forkælelse og tid til tøsesnak. Det er et dejligt afbræk for den kommende mor, mens hun venter på, at den lille ny skal ankomme.
Babyshower er en super-sjov fest at planlægge, fordi man kan give den gas med nuttede kager, masser af lyserødt eller lyseblåt pynt og søde lege. Babyshower-traditionen opstod faktisk helt tilbage i 1800-tallet, hvor kvinder mødtes for at give den gravide gode råd og ting, som hun manglede til barnet.
Lege og quiz til babyshower
Det er oplagt med en lille quiz eller lidt lege til et babyshower. Her kommer et par idéer til, hvad I kan lave:
- Fremtidsquiz: Forbered en lille fremtids-quiz, hvor gæsterne skal gætte på, hvem barnet arver forskellige træk fra. Får barnet farens næse? Morens milde sind? Det er sjovt at kigge tilbage på senere, når barnet er født.
- Gæt en baby: Få alle gæster til at medbringe et babybillede af sig selv, og lad så folk gætte, hvem der er hvem. Den med flest rigtige vinder!
- Musikquiz med børnesange: Lav en playliste med de bedste børnesange og lad gæsterne gætte, hvilken sang det er. Det foregår præcis som en almindelig musikquiz, hvor du sætter nummeret på, og så råber gæsterne, hvis de kan svare. Måske har de en lyd hver - det kunne være et babyord eller deres yndlings babynavn - og den der råber først, får lov til at svare. Vinderen er den med flest rigtige svar.
Mad til babyshower
Bedste tip til maden er ganske simpelt: Sæt den kommende mors livretter på bordet. Har hun en yndlingsdrink, kan I forsøge at lave en alkoholfri version af den. I kan enten lave det som sammenskudsgilde, hvor alle medbringer en ret eller lidt ting til fx et brunchbord, men I kan også gøre det nemt for jer selv og bestille maden færdig til afhentning.
Gave til babyshower
En sød gave til et babyshower kan være en æske med små sedler, hvor alle gæster tilbyder deres hjælp, når barnet er født, for eksempel til madlavning, indkøb, gåtur med barnevognen eller en brunch for at komme lidt ud. Derudover kan diverse legetøj og babyudstyr altid være dejligt for den kommende familie at få. Du kan se endnu flere gaveidéer til både babyshower og barnedåb i guiden her.