Inspiration til spring på trampolin

Få idéer og hjælp til seje trampolin tricks

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til trampolin spring

 

Er du vild med at hoppe på trampolin? Så giver vi dig her flere grundlæggende spring og teknikker, du kan lave og øve dig i, når du hopper rundt på trampolinen. Du finder bl.a. almene spring til de uøvede og avancerede spring til de øvede.

Vær opmærksom på, at ikke alle spring kan laves af uøvede! Vi anbefaler, at du KUN laver de spring, du kender og har øvet dig i at lave. Det kan nemlig være farligt at lave spring, du ikke kender og har prøvet før på en trampolin hjemme i haven. Øv dig derfor først med en kvalificeret træner.

Grundlæggende trampolinspring og teknikker

Herunder finder du beskrivelsen på en række almene springtyper, du kan lave på trampolinen. Vi anbefaler, at du altid har et sikkerhedsnet på og har gode kantpuder, når du laver spring på trampolinen. Dette kan være med til at beskytte dig, hvis uheldet skulle være ude.


Grundspring på trampolinen

  1. Start fra stående stilling med fødderne i en skulder breddes afstand, hovedet opad og blikket rettet mod trampolindugen.
  2. Sving armene frem og opad i en cirkelbevægelse.
  3. Saml fødderne i luften, og stræk tæerne nedad.
  4. Hold fødderne adskilt i en skulder breddes afstand, når du lander på trampolinen.

     

Fald til knæstilling

  1. Start med et lavt grundspring.
  2. Land på knæene med ryggen strakt og kroppen lige - brug armene til at holde balancen.
  3. Spring tilbage til grundstilling ved at svinge armene opad.

     

 

Trampolin trick: Fald til siddestilling

  1. Hop og land i helt siddende stilling.
  2. Anbring hænderne på trampolindugen ud for hofterne.
  3. Skub med hænderne for at vende tilbage til stående stilling.

     

Frontfald på havetrampolinen

  1. Start i frontstilling.
  2. Land på maven (med ansigtet nedad) og stræk arme og hænder fremad på trampolindugen.
  3. Sæt af på trampolindugen med armene for at vende tilbage til stående stilling.

     

180 graders trampolin spring

  1. Start i frontstilling.
  2. Sæt af med venstre eller højre hånd eller arm (afhængigt af, hvilken retning du vil dreje).
  3. Hold hoved og skuldre i samme retning og ryggen parallel med dugen og hovedet opad.
  4. Land i mavestilling og vend tilbage til stående stilling ved at skubbe opad med hænder og arme.

Undgå ulykker på trampolinen

Med det rette sikkerhedsudstyr kan du hoppe trygt derhjemme, men pas stadig på de ulykker, du ikke kan gardere dig helt imod. Læs her om vores gode råd til, hvordan du bedst kan undgå dem.

Avancerede trampolinspring og teknikker

VIGTIGT! Nedenstående spring anbefaler vi ikke børn og uøvede at udføre. Der er risiko for skader ved forkert udførelse af springene, og du skal derfor kun lave dem, hvis du er øvet.

Vi anbefaler, at du får hjælp af en kvalificeret træner til at øve teknikken og springet, inden du prøver ad på egen hånd. Pas på med at stoppe halvvejs i et trick, da du kan risikere at lande forkert og slå dig.

 

Lav en forlæns salto

  1. Afsættet skal være med næsten strakt krop og med armene oppe og lidt fremad.
  2. Derefter bøjes kroppen forover, og armene tages ned for at tage fat i knæene, som samtidig bøjes.
  3. Der landes i samme position som forhop.

     

Barani udført på trampolin

  1. Er en forlæns salto med en halv skrue.
  2. Her skal du skrue i den sidste del af saltoen.

     

Trampolin kraftspring

  1. Fungerer på samme måde som en forlæns salto. Forskellen er, at du skal sætte dine hænder i trampolinen og svaje i ryggen, indtil dine fødder når trampolinen igen.
  2. Husk at svaje i ryggen.
  3. Hvis du ikke gør det, ender du i stedet med at lave en saltomotale.


 

Få mest ud af dine spring på trampolinen

Hvis du elsker at hoppe højt og udføre tricks på havetrampolinen, kan det være en god idé at investere i en firkantet trampolin, da disse generelt har den bedste affjedring. Derudover kan du lande hvor som helst på trampolinen og stadig få et kraftfuldt hop. 

Du kan blive klogere på, hvilken trampolin du skal vælge til din have i vores guide. Her kan du læse meget mere om de forskellige typer af trampoliner og hvordan du vælger en god trampolin.