Romaskiner
En romaskine er et rigtigt godt træningsredskab til træning derhjemme. Drømmer du om en smidig, stærk og tonet krop, så gå på opdagelse blandt vores romaskiner her på siden.
Hvorfor skal du vælge en romaskine?
Der er mange fordele ved at vælge en romaskine, hvis du overvejer at købe en motionsmaskine til hjemmet. Romaskiner har været brugt siden de allerførste fitnesscentre. Og det er der en god grund til. Romaskinen styrker nemlig hele kroppen.
Det er hurtigt og nemt at bruge en romaskine, og så kan du benytte den, mens du ser dit yndlingsprogram på tv hjemme i din egen stue. En romaskine fylder væsentlig mindre end et løbebånd og kun lidt mere end en motionscykel.
Derudover har romaskiner den store fordel, at de kan foldes sammen og derved fylder endnu mindre. Når du er færdig med at træne og skal opbevare din romaskine, er det nemt og hurtigt at flytte den takket være transporthjulene, der sidder foran.
Hvilke muskler træner romaskine?
Romaskinen er en effektiv kredsløbsmaskine. Den er god til opbygning af kondition og muskulatur, fordi den rammer mange af de største muskelgrupper såsom lår, mave, skuldre, ryg og arme. Det er altså en træning, der kan mærkes på store dele af kroppen.
Selve træningen er sjov, men den er også anstrengende og giver sved på panden. Kort sagt er romaskinen det perfekte træningsredskab til alle, der helst vil træne hjemme og have maksimalt ud af træningen.
Typer af romaskiner
Vi inddeler romaskinerne i typer efter modstandstypen, de bruger. Det er nemlig en stor del af træningen med din romaskine. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige modstandstyper og den indflydelse de har på din hjemmetræning med romaskinen.
Romaskine med vand
Romaskiner med vand bruger vand i en tank til at skabe modstand. Når du trækker i håndtaget, bevæger en padle sig gennem vandet og skaber modstand, der passer med din rohastighed. En romaskine med vand justerer automatisk modstanden til dit rotempo.
Dette giver en meget realistisk rooplevelse, der minder om at ro på vandet. Vandmodstand er kendt for at være glidende og stille, hvilket gør en romaskine med vand til et populært valg for mange brugere.
Romaskine med luft
Romaskiner med luftmodstand bruger en ventilator til at skabe modstand. Når du trækker i håndtaget, drejer ventilatoren og skaber modstand gennem luftstrømmen. Ligesom vandmodstand justerer luftmodstand sig efter din rohastighed, hvilket gør det sværere at trække, jo hurtigere du ror.
Romaskine med magnet
Magnetiske romaskiner bruger magneter til at skabe modstand, hvilket giver en naturlig oplevelse. Modstanden justeres ved at ændre magneternes position i forhold til svinghjulet. Denne type modstand giver en jævn og konstant modstand, som kan justeres manuelt eller elektronisk.
Hvilken romaskine skal du vælge?
En lille romaskine fylder og vejer mindre. Ulempen kan være, at glideskinnen kan være for kort til en høj person. Den kan blive for let i fronten, føles ustabil og ujævn ved intensiv træning. Den er ideel til personer under 1,80 m, der træner få gange om ugen.
En stor og kraftig romaskine har som oftest en lang aluminiumsglideskinne, afdæmpede vinylhjul og kuglelejer, der til sammen giver en ubesværet naturlig bevægelse. Modstanden er ofte et magnetsystem, trækremmen er af bedre kvalitet, og fronten på romaskinen er tungere.
Nedenfor hjælper vi dig med at vælge den bedste romaskine for dig. Med disse overvejelser kan du gå i gang med din romaskine træning. Det er særligt modstandstypen, der er vigtig at overveje. Tænk derfor over:
- Modstandstype: Der findes forskellige typer modstand, herunder luft, magnetisk og vand. Romaskiner med vandmodstand giver en mere realistisk rooplevelse og justerer modstanden automatisk efter dit rotempo.
- Data: Tænk over, hvad computeren på romaskinen skal vise. Mange romaskiner er udstyret med kalorie-, tid- og distancetæller.
- Pladsbehov: Overvej hvor meget plads du har til rådighed. Nogle romaskiner kan foldes sammen, så de er nemme at opbevare.
- Komfort: Sørg for at vælge en romaskine med justérbart sæde og fodstøtter samt et ergonomisk rohåndtag, så du får en behagelig træning.
Nye romaskiner har et lækkert design og muligheder for sammenklapning, hvilket gør dem nemme at pakke sammen. Med en romaskine i hjemmet er du uafhængig af dårligt vejr, årstid og tidspunkt på dagen, du træner.
Du vil derudover også have mulighed for kombinere din træning med TV, musik eller familie for at tilføje ekstra motivation til din træning. Det kan gøre det nemmere for dig at sætte dig på romaskinen, få gang i træningen og mærke, at pulsen bliver højere.
Find romaskine til hjemmetræning på Bilka.dk
På Bilka.dk finder du en romaskine til hjemmetræning, som du nemt kan tage frem. Du kan kombinere træningen på romaskinen med styrketræning med vores udvalg af træningsudstyr. Så kan du gå i gang med et hårdt træningspas derhjemme.