Fastelavnstraditioner
Hvorfor slår man katten af tønden? Hvor kommer fastelavnsriset fra? Og hvorfor går man fra dør til dør og rasler? Det er alle traditioner, du helt sikkert vil støde på, når du holder fastelavn. Men hvor kommer alle disse traditioner fra?
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om fastelavn
På denne side kan du dykke ned i hver enkelt fastelavn tradition og blive klogere på, hvor de kommer fra og hvad de indebærer. Så er du godt klædt på til årets fastelavn!
Hvad er fastelavn, og hvorfor fejrer vi det?
Fastelavn er en gammel dansk højtid, der har rødder i middelalderens katolske kirke. Oprindeligt var fastelavn begyndelsen på en 40-dages fasteperiode frem mod påsken. Selvom fasten ikke længere er en del af traditionen for de fleste, er mange af festlighederne blevet bevaret. De mest udbredte traditioner herhjemme er katten af tønden, udklædning, rasle, fastelavnsris og fastelavnsboller. Læs mere om de forskellige traditioner her:
Hvorfor slår man katten af tønden?
Skikken med at slå katten af tønden kan formodentlig dateres tilbage til 1500-tallet. Dengang foregik det ofte til hest og med en levende kat i tønden – deraf udtrykket at ’slå katten af tønden’. Katten symboliserede det onde, som man gerne ville beskytte sig imod.
I dag foregår de fleste fastelavnsfester i børnehøjde, og det eneste spor af en kat, er den, der er klippet ud i sort karton og klistret på tønden. Fastelavns-søndag markerer også i flere kristne lande indgangen til fasten, som varer frem til påske.
Tøndeslagning er meget udbredt i børnehaver og skoler, og alverdens offentlige institutioner, foreninger og private virksomheder inviterer også typisk til fastelavnsfest med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller.
Hvorfor klæder man sig ud til fastelavn?
Udklædning er en central del af fastelavnstraditionen, og børn (og voksne) ser frem til at klæde sig ud som alt fra prinsesser og superhelte til dyr og sjove figurer. Men hvorfor klæder vi os egentlig ud til fastelavn?
Traditionen med at klæde sig ud til fastelavn har sandsynligvis rødder i de gamle karnevalsfester, som blev fejret før fasten i middelalderen. Udklædning var en måde at fejre livets glæder og samtidig lave sjov med roller og normer i samfundet. I Danmark blev det hurtigt en fast del af fastelavnsløjerne, hvor kostumer og masker skabte en festlig og legende stemning - og det gør det stadig i dag!
Fastelavn er mit navn… Hvorfor rasler man til fastelavn?
Skikken med at rasle til fastelavn minder på mange måder om den tradition, vi også kender fra Halloween, hvor børn går udklædt fra hus til hus for at samle slik. Ved fastelavn er der dog en særlig dansk tradition: Børnene synger "Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade" i håbet om at få en mønt, en fastelavnsbolle eller noget slik som belønning.
Men hvorfor rasler man egentlig til fastelavn? Historisk set var det en måde at samle mad eller penge ind til fasten – en 40-dages periode, hvor man skulle undvære overdådig mad. På den måde kunne folk i landsbyerne hjælpe hinanden med at gøre fastelavn til en fest, inden den mere strenge fasteperiode begyndte.
I dag handler traditionen mest om at sprede glæde og lade børn hygge sig med at gå fra dør til dør iført deres flotte kostumer. Dog er raslingen ikke længere så udbredt som tidligere, da Halloween mange steder har overtaget pladsen som den mest populære “gå rundt og få slik”-højtid. Når det er sagt, så er det stadig noget, som mange gør. Det er typisk på selve fastelavnssøndag, at man rasler.
På Bilka.dk kan du finde flotte fastelavnskostumer, så dit barn kan komme ud og rasle eller blive klar til fastelavnsfesten.
Historien om fastelavnsriset
Fastelavnsriset er fortsat et stærkt symbol på fastelavn – også selvom der måske ikke længere er så mange, der bruger at ’rise hinanden op’, som det var skik og brug i gamle dage.
Den gamle tradition med at vække huset med slag af fastelavnsriset går så langt tilbage som til 1800-tallet, hvor man troede, at man kunne fordrive onde synder fra kroppen med riset.
I dag bruger vi mest fastelavnsriset som pynt. Børnene kan dekorere deres eget fastelavnsris og bruge det som pynt derhjemme. På Bilka.dk kan du købe fastelavnspynt, som I kan hænge på fastelavnsrisene, eller I kan finde alt i skal bruge til at lave jeres eget pynt.
Det er en hyggelig aktivitet, og børnene vil helt sikkert være stolte af deres mesterværker.
Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?
Fastelavnsbollerne er en uundgåelig del af fastelavn, og deres historie går helt tilbage til middelalderen, hvor fastelavn markerede starten på en 40-dages fasteperiode. Inden fasten begyndte, fejrede man med fest og god mad, herunder fastelavnsboller. De første fastelavnsboller var enkle hvedeboller, som dengang blev betragtet som en luksus, da hvidt mel og sukker var sjældent og dyrt.
Siden da er fastelavnsbollerne blevet videreudviklet og forfinet. I dag ser vi alt fra de klassiske fastelavnsboller med creme og glasur til luksusversioner fyldt med flødeskum, marcipan, chokolade og endda eksotiske smage som saltkaramel, passionsfrugt og pistacie. Fastelavnsbollen er blevet en enorm hype, og hver vinter konkurrerer bagere over hele Danmark om at skabe de mest kreative og lækre udgaver.
Fastelavnsbollen er i dag ikke bare en sød forkælelse, men også blevet en slags gastronomisk oplevelse og et samtaleemne. Uanset om du foretrækker de klassiske varianter eller de moderne luksusboller, er fastelavnsbollerne blevet et højdepunkt for både børn og voksne i højtiden.
Er du blevet fristet? Her på Bilka.dk finder du opskrifter til hjemmelavede fastelavnsboller, og på BilkaToGo.dk kan du både handle ind til at bage dine egne eller købe Bilka bagerens friskbagte fastelavnsboller.
Find alt til fastelavn hos Bilka
Uanset om du skal holde fastelavn derhjemme, i skolen eller deltage i en stor fastelavnsfest, finder du alt, hvad du skal bruge til fastelavn hos Bilka. Vi har alt fra farverige fastelavnskostumer og tønder til pynt og lækre fastelavnsboller. Gør det nemt at planlægge festen med vores brede udvalg af dekorationer, slik til rasling og sjove aktiviteter til både børn og voksne.
Besøg din nærmeste Bilka butik eller find alt til årets fastelavnsfest online!
Alle guides
Inspiration til fastelavn