REGNBUEFASTELAVNSBOLLER
15 stk.
Regnbueboller
- 5,5 dl. mælk
- 12 g. tørgær
- 130 g. Sukker
- 600 g. mel
- 3 tsk. Kardemomme
- 1 æg, let pisket
- 150 g. smør
- Blå, grøn og orange pastafarve
Lun mælken i en lille gryde og opløs tørgæren i mælken.
Bland sukker, mel, kardemomme sammen.
Tilsæt mælken, letpisket æg og smør.
Ælt det hele sammen til en smidig og blank dej - ca. 5-8 min.
Del dejen i 3 lige store dele og tilsæt pastafarve til hver portion dej.
Ælt farven ind i de tre deje indtil den er jævnt fordelt.
Lad dejene hæve i 30 min. tildækket med et viskestykke, et lunt sted.
Form 5 runde boller af hver portion dej.
Lad bollerne hæve på bageplader beklædt med bagepapir i ca. 40 min indtil de er hævet til dobbelt størrelse.
Bag bollerne ved 170 grader varmluft i 15 min.
Lad bollerne køle helt af inden de fyldes med creme og pyntes med glasur.
Vaniljecreme
- 4 æggeblommer
- 50 g. sukker
- Vaniljekorn fra 1 vaniljestang
- 30 g. maizena
- 5 dl. Sødmælk
- 200 ml. piskefløde
- 4 slags pastafarve
Æggeblommer, sukker og vaniljekorn piskes sammen.
Derefter piskes maizena og 1 dl. af mælken i.
Resten af mælken varmes op til lige under kogepunktet.
Tilsæt cremeblandingen til gryden og pisk godt igennem til det tykner.
Hæld derefter cremen i en skål, så den ikke brænder på.
Drys cremen med et tyndt lag sukker, så der ikke dannes skind på overfladen.
Lad cremen køle helt ned i køleskabet inden brug.
Pisk fløden til skum og vend den med den kolde kagecreme.
Fordel mængden af creme lige i 4 skåle og farv hver portion med de ønskede farver.
Kom en stjernetyl i en sprøjtepose og fyld den med skefulde af creme skiftevis af hver farve.
Anretning
- Glasur i valgfri farve
- Festligt krymmel
Skær fastelavnsbollerne i halve og sprøjt regnbuecremen på alle underbollerne.
Luk med en overbolle og kom glasur på alle bollerne.
Drys med dine yndlings krymmel.
Server fastelavnsbollerne med det samme.
Alle guides
Inspiration til fastelavn