Sådan laver du and på grillen

Kernetemperatur og tilberedning af and på grill

FAQ om and på grill

 

Sammen med Grilltips giver vi dig en guide til at lave and på grill. Når du laver and på grill, så får du et stykke super sprødt og lækkert kød, som med garanti vil blive et hit - også til juleaften eller mortensaften.

 

Det skal du bruge

  • En and
  • Svesker, en håndfuld
  • Æbler, en håndfuld
  • Skallen til en appelsin
  • Et par fed hvidløg, groft hakket
  • Smør 
  • Frisk timian
  • Salt og peber

 

Sådan gør du

Start med at duppe din and med lidt køkkenrulle. Du kan duppe både udvendig og indeni for at sikre dig, at der ikke er noget blod på den.

Du kan lave anden på flere måder - her får du to af dem: Den traditionelle måde og i en pulled udgave.

 

Den traditionelle tilberedning af and

  • Den traditionelle and skal stoppes med svesker, æbler, lidt appelsinskal, lidt hvidløg og frisk timan. Herefter skal andens overside smøres i smør, salt og peber. OBS. Husk at lukke begge ender på anden med kødnåle, så fyldet ikke løber ud, mens anden er på grillen.
  • Så kan du prikke skindet med en gaffel og sætte den i grillen på fuld varme, hvor du lader den brune i 10 minutter.
  • Herefter skruer du ned til omkring 200 grader og lader anden stå, til brystkødet har en kernetemperatur på 75 grader. Brug et stegetermometer til at sikre dig, at anden får den rette temperatur.
  • Anden skal stå i cirka 1½ til 2 timer på grillen alt efter temperaturen udenfor. Vi anbefaler, at du følger kernetemperaturen, så du er sikker på, at din and er stegt til perfektion. 

 

Pssst! Et godt tip...

Når anden skal placeres i stegholderen, så kan du med fordel vende denne om. På den måde bliver anden flyttet væk fra den direkte varme, og du undgår derfor, at bunden får en brændt skorpe. Har du svært ved at se det for dig? Så se videoguiden længere nede på siden.

Dette tip kan også bruges i næste opskrift. 

 

Pulled duck på grillen

Du kan også tilberede anden på en helt anden måde: nemlig som pulled. I så fald skal du gøre følgende:

  • Start med at fylde anden med en håndfuld hakkede svesker, en håndfuld hakkede æbler og en smule økologisk appelsinskal. Herefter putter du lidt hakket hvidløg, friske timiankviste og smør op også. Sørg for, at smøren er hakket i stykker.
  • Tag lidt ekstra smør og kom på skindet. Sørg for, at smøren kommer godt rundt på hele anden. Prik skindet på anden med en gaffel og kom salt og peber ovenpå.
  • Når du er færdig med forberedelserne, så pakker du anden ind i sølvpapir. Sørg for at pakke anden rigtig godt ind og brug gerne flere lag - hellere lidt for meget end lidt for lidt.
  • Når anden er pakket ind, så placerer du den på grillen på samme måde som ved en traditionel and. Lad grillen være på 150-170 grader og grill anden i cirka 5 timer.
  • Efter 4 timer kan du gå ud og flå lidt i sølvpapiret, så væden kan få lov til at dampe lidt af.
  • Lad anden køle en smule af, inden du begynder at rive i anden.
  • Når anden er klar, så kan du tage to gafler og begynde at trække kødet fra hianden. Du kan se, at kødet bliver revet i mange fine strimler.
  • Pulled duck er genialt til brug i burger eller salat, men du kan også servere pulled duck ved siden af en omgang nye danske kartofler og en frisk salat. 

 

Videoguide til and på grill

I videoen kan du se:

  • En introduktion til and på grill
  • And på den traditionelle måde
  • Pulled duck

Læs også vores andre grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.

TIPS OG TRICKS TIL GRILLEN

På denne side kan du læse vores tips og tricks. Du kan bl.a. finde hvordan du bedst rengører din grill, hvordan du hurtigst tænder op i den og meget mere.