Lav magisk mælk med konditorfarve, mælk, opvaskemiddel og vatpinde - Se hvordan du selv laver eksperimentet derhjemme i guiden her på Bilka.dk.
Lav magisk mælk med konditorfarve, mælk, opvaskemiddel og vatpinde - Se hvordan du selv laver eksperimentet derhjemme i guiden her på Bilka.dk.

Sjove eksperimenter for børn

Her får du 3 gode idéer til sjove og nemme eksperimenter for børn, som I kan lave derhjemme. Perfekt indendørs hyggeaktivitet til weekenden, vinterferien eller noget helt tredje. God fornøjelse!

Leder du efter en underholdende indendørs aktivitet, som du kan lave med børnene derhjemme i vinterferien, weekenden eller på en kold regnvejrsdag? Vi har samlet tre sjove eksperimenter, der er både kreative og lærerige.

Fra farverige bobler til dansende popcorn og magisk mælk - Lad eksperimenterne begynde! 

 

Sådan gør du

1. Sæbeboble-maling

Sæbeboble-maling er en fantastisk aktivitet, hvor børnene kan udforske både kunst og videnskab på én gang! Du skal bruge almindeligt opvaskemiddel, vand, lidt maling og et sugerør – og så er du klar til at lave de flotteste sæbebobler, som samtidig skaber farverige mønstre på karton.

Step 1

Du skal bruge et stykke karton, en skål med vand, et sugerør, opvaskemiddel og hobbymaling. 

Step 2

Put lidt opvaskemiddel i skålen med vand. 

Step 3

Put lidt maling i skålen. 

Step 4

Rør rundt til malingen er opløst. 

Step 5

Pust bobler med et sugerør.

Step 6

Læg en skefuld bobler på et stykke karton. Når boblerne springer, dannes et flot mønster. 

2. Dansende popcorn

Dansende popcorn er et sjovt og overraskende eksperiment, der viser børnene, hvordan kemiske reaktioner kan få ting til at "hoppe" – helt bogstaveligt! 

Eksperimentet kræver eddike, natron, konditorfarve og popcornkerner. Når du kombinerer disse ingredienser, vil popcornene begynde at danse rundt i glasset. Det er en oplagt måde at introducere børnene til kemi på underholdende vis.

Step 1

Du skal bruge lagereddike, popcornkerner, konditorfarve, natron og nogle glas med vand. 

Step 2

Hæld lidt konditorfarve i glassene med vand. 

Step 3

Put cirka 1 tsk natron i hvert glas. 

Step 4

Put 1-2 tsk. popcornkerner i hvert glas. Nu er du klar til at få popcornene til at danse - der mangler bare én ingrediens..

Step 5

Eddike! Put lidt i ad gangen. Hvis de ikke danser, hælder du lidt mere i. Men vær forsigtig - det kan hurtigt bruse over! 

Step 6

Tadaaa! Så er der farverige dansende popcornskerner! 

3. Magisk mælk

Magisk mælk er en af de mest fascinerende eksperimenter for børn, som du super nemt kan lave derhjemme.

Når du tilsætter opvaskemiddel til mælk, som er farvet med konditorfarve, vil der ske en vidunderlig kemisk reaktion - Det er både smukt, sjovt og lærerigt for børn! Prøv selv...

Step 1

Du skal bruge en skål, sødmælk, konditorfarve, opvaskemiddel og vatpinde. 

Step 2

Hæld sødmælk i en skål og dryp konditorfarve i - brug eventuelt en pipette til at dosere farven. 

Step 3

Bland alle de ønskede farve i mælken. 

Step 4

Dyp en vatpind i opvaskemiddel. 

Step 5

Dyp vatpinden med opvaskemiddel  i midten af skålen og se, hvad der sker...

Step 6

Det er ren magi!! 

Leg videnskabsmænd derhjemme..

Disse tre eksperimenter for børn er ikke kun sjove, men giver også børnene en fantastisk mulighed for at udforske kemiens magi gennem sjove aktiviteter. Så næste gang du leder efter sjove eksperimenter til børnene, hvad enten det er i vinterferien, en weekend eller på en regnvejrsdag, er disse eksperimenter de perfekte valg!

Gør dig klar til at skabe magiske øjeblikke sammen med børnene, og husk – det kræver ikke meget at bringe videnskaben til livs derhjemme! Du kan bruge, hvad du har derhjemme, eller du kan købe færdige kemisæt eller eksperimentsæt her hos Bilka. Se udvalget her:

Eksperimentsæt

Køb kemisæt og eksperimentsæt hos Bilka, så dine børn kan udforske naturens spændende verden!

Køb nu

Eksperimentsæt