Moscato vin

Moscato er en verdenskendt drue, der bruges i produktionen af mange forskellige slags vine. Den mest kendte Moscato vin er dog Moscato d’Asti fra Piemonte-regionen i Italien, som med sin søde smag passer perfekt til desserter. Gå på opdagelse i udvalget af Moscato vine herunder og find din favorit.

Hvad er Moscato?

Moscato er en aromatisk drue, som primært dyrkes under varmere himmelstrøg. Afhængigt af hvor den dyrkes, kan man finde druen under forskellige navne. I Italien kender man druen som Moscato, men i eksempelvis Frankrig går den under navnet Muscat, og i Spanien benævnes den Moscatel. Kært barn har mange navne, men i alle tilfælde er der tale om den samme skønne drue.

Moscato er en meget udbredt og alsidig drue, som findes i mange varianter. Moscato-druen findes både i grønne og blå nuancer, men det er dog typisk den grønne drue, der dyrkes. Det siges, at druen stammer fra Mellemøsten, og faktisk mener man, at Moscato er en af de ældste druesorter i verden, som grækerne i høj grad gjorde brug af i deres vinproduktion. I dag findes den dog i det meste af verden og anvendes i produktionen af en lang række gode vine.

Oplev den boblende Moscato d’Asti

Selvom den grønne drue også anvendes i stille vin, er den mest kendte Moscato-vin nok Moscato d’Asti. Denne søde mousserende vin stammer fra Asti-området i Piemonte, Italien. Den har en forholdsvis lav alkoholprocent, og med sin søde blomsteraroma og frugtige lethed er den en dejlig dessertvin. På trods af sin sødme har den dog stadig et let bid af syre, som renser munden og giver en unik friskhed.

Moscato vin har en bred anvendelse og går godt til blandt andet:

  • Is med frisk frugt og bær
  • Desserttærter og kransekage
  • Fisk og skaldyr

Moscato d’Asti produceres ved hjælp af Charmat-metoden, hvor andengæringen foregår i store tryktanke. Her får vinen sine fine bobler, hvorefter den tappes over på flasker. Vinen fremstår flot gylden, når den hældes op i vinglasset, men Moscato fås faktisk også som en smuk rosévin, hvor Moscato-druen er blandet sammen med søde, røde druer.

I udvalget herover finder du Moscato vine baseret på både hvidvin og rosévin, så du kan finde lige din favorit.