Moscato vin

Moscato er en aromatisk drue kendt for søde, perlende vine som Moscato d’Asti. Perfekt til dessert og hygge – udforsk udvalget af Moscato vine her på siden.

Moscato – en klassiker med historie

Moscato er en af verdens ældste druesorter og har rødder, der strækker sig helt tilbage til oldtidens vinproduktion. Druen findes i forskellige farver og navne, afhængigt af hvor i verden den dyrkes – i Italien kaldes den Moscato, i Frankrig Muscat og i Spanien Moscatel.

Det, der kendetegner Moscato-druen, er dens intense aroma og florale duft, som straks vækker sanserne. Druen dyrkes primært i varme klimaer, hvor solmodne druer får lov at udvikle en naturlig sødme og saftig frugtkarakter.

Moscato anvendes både i produktionen af stille vine og mousserende varianter, hvor den populære Moscato d’Asti fra Piemonte især har vundet indpas hos vinelskere verden over.

 

Sødmefulde smagsnoter og liflige bobler

Moscato vin er kendt for sin lette og søde stil, som gør den oplagt til hygge og fejringer. Vinen har en skøn balance mellem sødme og friskhed, hvor smagen byder på modne ferskner, appelsinblomst, honning og eksotisk frugt.

Særligt Moscato d’Asti imponerer med sin lave alkoholprocent og fine perlende bobler, som gør den let at drikke – også for dig, der normalt ikke drikker vin. Den lette syre i vinen renser ganen og forhindrer, at den bliver for tung.

Rosévarianten er en frisk og sommerlig udgave af Moscato med smag af røde bær som jordbær og hindbær. Den er både elegant og livlig – og en god ledsager til solrige stunder.

 

Hvad serverer man til Moscato vin?

Moscato er en udsøgt vin, der med sin sødme og fine bobler gør sig særligt godt til afslutningen på et måltid. Dens aromatiske og frugtige karakter gør den til en elegant ledsager til søde sager – men også til retter, hvor kontrasten mellem det søde og salte giver smagsoplevelsen dybde:

  • Friske bær og frugtsalater – vinens sødme forstærker frugtens naturlige aroma.
  • Lettere desserter som panna cotta, citrontærte eller cheesecake.
  • Milde oste med lidt honning eller nødder som kontrast til sødmen.
     

Uanset om du vælger en klassisk hvid eller en rosévariant, vil Moscato vin skabe et let og boblende element til din servering. Det gør vinen til et godt valg, når du vil imponere gæsterne med noget anderledes.

 

Køb Moscato vin online hos Bilka

Hos Bilka finder du et udvalg af Moscato vine, der passer til både dessertbordet, tapas-arrangementet og de hyggelige aftener med vennerne. Du ka’ vælge mellem både hvid og rosé – alle med den karakteristiske florale sødme og frugtige fylde.

Vi har samlet Moscato vine fra anerkendte producenter, så du nemt kan finde din favorit uanset om du er nybegynder eller erfaren vinkender. Og leder du efter lignende oplevelser, kan du også tage et kig på vores udvalg af dessertvine og mousserende vine.