Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon er en populær drue med kraft og karakter. Kendt for sin intense smag og struktur. Oplev vinene her på siden og find din favorit.
Cabernet Sauvignon – særdeles populær drue
Cabernet Sauvignon er en af verdens mest udbredte og elskede blå druesorter – og med god grund. Druen har oprindelse i Frankrig, men dyrkes i dag i stort set alle vinproducerende regioner, fra Bordeaux til Chile og Australien.
Dens popularitet skyldes blandt andet, at den er hårdfør, nem at transportere og tilpasser sig mange forskellige terroirs. Den trives bedst i varme egne, hvor dens sene modning sikrer fylde, farve og intensitet i smagen.
Med sin mørkeblå farve, tykke skind og høje koncentration af tanniner er Cabernet Sauvignon blevet synonym med kraftfulde og strukturerede vine, der også klarer sig flot ved lagring.
Fyldig frugt og markant struktur
Vin lavet på Cabernet Sauvignon har typisk en medium til fyldig krop med tydelige smagsnoter af solbær, sorte kirsebær og cedertræ. Mange vine byder også på strejf af krydderier, tobak eller grafit – særligt fra fadlagring.
Druens høje tanninindhold og friske syre giver vinene en markant struktur, som gør dem både velegnede til lagring og ideelle som madvin. Stilen kan dog variere afhængigt af oprindelse og produktion.
I Bordeaux blandes Cabernet Sauvignon ofte med Merlot og Cabernet Franc for en mere blød og balanceret stil, mens den i for eksempel Californien og Chile typisk vinificeres alene og byder på mere moden frugt og varme krydderier.
Hvad serverer man til Cabernet Sauvignon vin?
Cabernet Sauvignon er som skabt til at ledsage fyldige og kraftige retter. Dens struktur og intensitet matcher især mad med fedme, proteiner og grillnoter:
- Rødt kød som bøf, entrecôte eller grillet lam – tanninerne binder sig til proteiner og skaber balance.
- Kraftige retter med svampe, bacon eller krydderurter.
- Lagrede oste som cheddar eller comté – her komplementerer vinens struktur ostens skarphed.
Det er en vin, der gør sig bedst ved lidt luft og lidt tid – og som belønner dig med dybde, varme og balance i smagsoplevelsen. Servér vinen korrekt med vores guide til valg af glas til Cabernet Sauvignon.
Køb Cabernet Sauvignon vin online hos Bilka
Hos Bilka finder du et spændende udvalg af Cabernet Sauvignon vine fra både den gamle og den nye verden. Uanset om du er til klassisk Bordeaux eller frugtdrevet Californisk stil, har vi noget for dig.
Du ka’ også udforske vores store udvalg af rødvine og vin fra Frankrig, hvis du vil gå på opdagelse i endnu flere smagsuniverser. Hos Bilka – Dit Hypermarked – vi har alt, du skal bruge!