Hvilken robotplæneklipper skal jeg vælge?
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Første gang du skal købe en robotplæneklipper, kan det være rigtig svært at finde ud af, hvad du skal gå efter. Der findes mange forskellige modeller, der har hver deres kvaliteter. Så hvad skal du kigge efter, når du skal finde din nye havehjælper?
Allerførst vil vi aflive et par myter om robotplæneklippere - Måske har du også hørt følgende:
- "Det er kompliceret at installere en robotplæneklipper"
På ingen måde! Robotplæneklippere kommer med klare instruktioner, hvor nye modeller kommer med intuitive og apps, der trin-for-trin tager dig gennem installationen. - "Robotplæneklippere med Wi-Fi skal have signal i hele haven"
Det er ikke nødvendigt at have Wi-Fi signal i hele haven. Wi-Fi eller 4G har ikke noget at gøre med robottens navigation, det er kun evnen til at se status og fejlmeddelelser på robotten over din app. Det gælder både for robotplæneklippere med- og uden kanttråd, der kan styres med app. - ”Robotplæneklipperen skal have den dobbelte klippekapacitet end min haves størrelse”
Det er ikke nødvendigt. Robotplæneklipperes klippekapacitet er opgjort efter hvor stort et græsareal, den kan holde klippet over i en kortere periode. Der er ikke en officiel måde af beregne klippekapaciteten, så nogle robotter vil hurtigere klippe det opgjorte areal end andre. Fælles er dog, at alle robotplæneklippere kan vedligeholde det areal, de er opgjort til. Modsat anbefaler vi ikke at købe en robotplæneklipper med mindre klippekapacitet end din haves størrelse.
Sådan vælger du den bedste robotplæneklipper
Når du skal vælge en robotplæneklipper, er det vigtigt, at du overvejer dine behov. Du kan nemt hoppe til det emne, som du gerne vil læse om. Vi anbefaler, at du gør dig følgende overvejelser:
- Hvor stor er din græsplæne og har den stejle hældninger?
- Skal det være med eller uden kanttråd, og har du præferencer til typen af navigationsteknologi?
- Har du brug for zone-klipning og har din have tydelige plæneafgrænsninger?
- Skal der være app til at følge status på robotplæneklipperen og justere indstillinger?
- Er robotplæneklipperens mærke vigtig for dig?
- Er robotplæneklipperens støjniveau vigtigt for dig?
Hvor stor er din græsplæne og har den stejle hældninger?
Det første du skal overveje for at finde den rette robotplæneklipper er, hvor stor din græsplæne er, og om du har stejle hældninger, som robotplæneklipperen skal kunne komme op ad.
Vi anbefaler at købe en robotplæneklipper, som minimum har en klippekapacitet, der er tilsvarende eller større end din haves græsareal. Køber du en med mindre kapacitet, kan der forekomme ujævnheder i græsset, fordi den ikke kan nå at vedligeholde det, når græsset gror hurtigst.
Tilsvarende er det også vigtigt at forholde dig til din haves hældninger – det er ikke altid nok, at sætte et par off-road hjul på din robotplæneklipper og tro, den kan køre meget stejlere hældninger. Måske er det nødvendigt med en AWD (All Wheel Drive) model, hvis din have har meget spejle hældninger og/eller ujævnheder.
Med eller uden kanttråd, og har du præferencer til typen af navigationsteknologi?
Robotplæneklippere med kantråd er typisk billigere. De navigere med ved hjælpe af et afgrænsningskabel, der skal stikkes i jordens langs din plænes afgræsning, rundt om bede og andre stationære forhindringer i haven.
Robotplæneklippere uden kanttråd betyder ikke at installationen og vedligholdet er mere vanskeligt – måske tværtimod. Robotplæneklipperne uden kanttråd kommer med klare installations guides og har typisk intuitive apps, der fortæller dig trin-for-trin, hvad du skal gøre.
Denne type robotplæneklippere kommer med forskellige teknologier, Kamera, GPS, LiDAR og kombinationer af disse. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Vi har gjort vores bedste for at forklare disse i vores guide.
Har du brug for zone-klipning, og har din have tydelige plæneafgrænsninger?
Hvis din have er opdelt i flere områder fx af en sti, buske eller bede, så er det nødvendigt med en robotplæneklipper, der har zone-klipning. Zone-klipning gør det muligt for robotplæneklipperen at kører mellem græsarealer, som ikke er forbundet af et stykke græs.
Har din græsplæne utydelige afgræsninger f.eks. hvis din grund fortsætter ud i anden græsplæne, så er det vigtig at forstå din robotplæneklippers navigationsteknologi.
Har du en Vision robotplæneklipper uden GPS eller LiDAR, så skal der lægges magnetstrimler i græsplænen, der skal hjælpe robotplæneklipperen til at stoppe ved din grund grænse.
Har du derimod GPS eller LiDAR, vil robotplæneklipperen selv kunne holde sig inden for din grund efter, at du har indstillet klippearealet ved opsætningen af robotplæneklipperen.
Skal der være app til at følge status på robotplæneklipperen og justere indstillinger?
De fleste nye, hvis ikke alle, robotplæneklippere uden kanttråd har intuitive og brugervenlige apps. Der er forskel i de forskellige apps funktionalitet.
Typisk bruges robotplæneklipper apps til at indstille din have med klippezoner, klippetidspunkter, klippehøjde, klippemønstre og no-go zoner.
Robotplæneklippere får hele tiden nye, spændende og sjove indstillingsmuligheder, der også tilbyder lidt ekstra muligheder til de personer, som går en tand mere op i græsklipningen end andre.
Er robotplæneklipperens mærke vigtig for dig?
Der er de seneste år kommet rigtig mange mærker ind på robotplæneklippermarkedet, nogle er helt nye, andre er velkendte brands. Måske er det vigtigt for dig, at dit brand på robotplæneklipperen matcher dit brand på din robotstøvsuger eller hækkeklipper.
Måske har du fået anbefalet et specifik brand pga. deres intuitive app og indstillingsmuligheder. Vi anbefaler altid, at du kigger alle robottens specifikationer igennem inden dit valg, så du ikke udelukkende vælger din robotplæneklipper efter brand.
Er robotplæneklipperens støjniveau vigtigt for dig?
Fælles for alle robotplæneklippere er, at støjniveauet er lavere end traditionelle plæneklippere. Det er selvfølgelig dejligt, men det er også væsentligt at sige, at robotplæneklippere har en meget længere arbejdstid, og kører mange flere timer om ugen.
Der er ikke meget forskel på støjniveauerne, men hvis det lige er de 5dB der gør forskellen for dig, så vær opmærksom på dette, når du handler din nye robotplæneklipper.
Køb den bedste robotplæneklipper for dig hos Bilka
Forhåbentlig har du nu fundet ud af, hvilken robotplæneklipper, der passer perfekt til dine behov. Hvis du stadig er i tvivl, kan du læse meget mere om de enkelte modeller under produktets specifikationer, så du kan få informationer om den specifikke model.
Hos Bilka har vi et stort udvalg af robotplæneklippere, der passer til enhver have. Vi tilbyder også et stort udvalg af tilbehør til robotplæneklippere som bl.a. garager, billige knive og skins.