Fliserensere og kantskærere

Knofedt er ikke noget, som du skal bruge meget af, når en fliserenser og en kantskærer er en del af din havemaskine-samling. Maskinerne gør det hårde arbejde for dig, da de begge effektivt sørger for, at dine fliser og havekanter er indbydende. Læg en fliserenser og en kantskærer i ’kurven’ på Bilka.dk med det samme – og kom i gang med havearbejdet.

Populære mærker

Gør havearbejdet nemt med fliserenser og kantskærer

Haven er et dejligt sted at være året rundt. Og det er uanset, om sneen daler, hækken springer ud, solen bager, eller efterårsbladene falder. Men selvom det er rart at kigge ud på en velplejet have gennem ruderne om vinteren, er det typisk i forårs- og sommermånederne, at der bliver gjort mest ved haven.

Og i takt med at de lune måneder viser sig i kalenderen, skyder både ukrudt, mos og græs op. Nogle haveejere synes måske, at det er charmerende at fjerne det uønskede plantevækst ved håndkraft, mens andre måske ikke gør.

Hører du til sidstnævnte, er en fliserenser og en kantskærer lige noget for dig. Og du bliver uden tvivl sådan én, som dine naboer vil holde af at bo side-om-side med. For de kommer også til at synes, at maskinerne er smarte – især hvis de må låne dem.

Fjern ukrudt og skidt med en fliserenser

Måske du har prøvet det: at stå foroverbøjet eller liggende på knæene og fjerne mos og ukrudt, som har groet sig fast mellem fliserne? Arbejdsstillingen er ikke den bedste. Og hvor kan det være tidskrævende at skulle fjerne skidtet med hænderne. Køber du i stedet en fliserenser på Bilka.dk, kan du slippe for at bakse med al besværet.

For en fliserenser giver dig en hjælpende hånd, når ukrudt og andet skidt skal fjernes mellem fliserne i indkørslen eller på fliseterrassen. Fliserenserens skaft sikrer dig en god arbejdsstilling i ståhøjde, mens maskinens roterende børste for enden af skaftet trevler ukrudtet og det uønskede skidt op.

Kom omkring kanter med en kantskærer

Har du en plæneklipper, kan du garanteret nikke genkendende til, at det sommetider kan være næsten umuligt at komme omkring alt græsset på græsplænen. Selvom græsslåmaskinen klarer det meste, vil der næsten altid stå noget græs og titte frem langs højbedene, hækken, flagstangen, flisegangen eller børnenes legetårne. Og så er det her, at en kantskærer kommer ind i billedet.

Med en kantskærer kan du nemlig trimme kanterne i haven, så de står knivskarpt. På Bilka.dk har vi kantskærere, hvoraf nogle er benzindrevne, og andre har ledning. Vælg derfor lige præcis den variant, som matcher dit havebehov.