Sådan griller du en helsidet laks

Laksefilet med ingefærøl og grøn tabasco

Laks er alletiders, når den kommer fra din grill! Derfor har vi her fundet en opskrift frem fra Char-broil, på en super lækker, helsidet laksefilet, med en marinade lavet på ingefærøl.

 

Det skal du bruge

1,8kg laksefilet (med skindside og skæl)

Til marinaden

1 dåse ingefærøl

2 spsk. grøn tabasco

 

Til Pico de Gallo

4 store bøftomater

1 bundt forårsløg

1 fed hvidløg

1 bundt friske koriander

2 limefrugter

Jomfruolivenolie

Havsalt

Sort peber

 

Sådan gør du

Kog ingredienserne til marinaden op i en lille kasserolle, og reducér væsken lidt.

Fisken grilles på skindsiden og skal ikke vendes. Du skal pensle fisken hvert 5 minut med marinaden.

Fisken er færdig, når skinet er forkullet og den stadig er glasagtig på toppen.

 

Til Pico de Gallo-salsaen, skærer du tomaterne i tern, forårsløgene snittes fint, hvidløg hakkes og korianderfrø plukkes. Bland disse sammen med olivenolie og smag til med salt og peber.

Anret fisken med Pico de Gallo-salsaen øverst.

Grillopskrifter

Du kan finde flere grillopskrifter på Bilka.dk. Bliv inspireret af de mange skønne retter og grill alt fra flæskesteg til bananasplit.