Fisketøj
Som lystfisker bliver du hele tiden udsat for skiftende vejr og vind. Vi har eksempelvis fisketøj fra populære brands såsom Kinetic, Ron Thompson, Abu Garcia samt Prologic, der har udviklet funktionel beklædning til lystfiskeren, som kan bæres til det meste fiskeri i Skandinavien.
Der findes kun dårlig påklædning
Nogen siger, at der ikke findes dårligt vejr, men kun dårlig påklædning. I vores sortiment af beklædning til fiskeri finder du blandt andet beklædning såsom waders, jakker, veste, kasketter, handsker og støvler. Det kan alt sammen blive nødvendigt på din fisketur alt efter vind og vejr. Det skal dog ikke komme an på eksempelvis blæst, regn, sol eller andet, for her på siden finder du beklædning, der passer til dig og ikke mindst til alt slags vejr.
Tag også et kig på vores waders, vandresko eller flueveste. Én ting er sikker – din fisketur bliver bare bedre, hvis du har den rigtige beklædning.
Slip for våde og kolde sko og bukseben
Waders kan være en utrolig god investering, hvis du står i vandet og fisker. I vores sortiment finder du neopren waders fra Abu Garcia. Disse waders er 4 m.m. tykke, og giver som den eneste model en god og behagelig isolation mod kulden. Selerne er af neopren for at give en bedre komfort. Derudover har disse waders forstærket knæ og en lomme på brystet til opbevaring af eventuelt endegrej. Hvis du derimod foretrækker støvler frem for waders, har vi også flere modeller her på siden. Støvler er særdeles velegnede til kolde dage enten på båden eller til isfiskeri.
Varm dine fingre
Dine fingre kan nemt blive kolde, når du står ude og fisker i længere tid. Det er vigtigt, at du kan bevæge hænder og fingre ubesværet, og have føling med det du laver. Derfor anbefaler vi, at du altid har et par varme handsker med på fisketuren. For eksempel kan vi anbefale et par neoprenhandsker med fleecefor fra det velkendte brand Abu Garcia. Handskerne giver dig en bedre komfort på grund af evnen til at holde varmen i fingrene. Handskerne er udstyret med en slids i både tommel- og pegefinger, hvor fingrene kan komme igennem for eksempelvis at binde en fiskeknude uden at skulle have handskerne af.