Derfor skal du have en affugter i hjemmet

Få et bedre indeklima med en affugter

Hvorfor købe en affugter?

Danmark befinder sig på en breddegrad, hvor fugtigheden er høj. Udendørs har vi typisk problemer med græsplaner og haveterrasser, som bliver overbegroet med mos. Heldigvis vokser der ikke mos indendørs. Til gengæld døjer vi med andre fugtproblemer. Fugtproblemer som kan være ganske alvorlige for vores bolig, og ikke mindst for vores helbred - nemlig skimmelsvamp.

Skimmelsvamp er en af vores værste fjender indendørs og kan ofte kræve professionel hjælp. Det kan være en bekostelig affære at komme af med skimmelsvamp. Helbredet kan også blive hårdt ramt. Irriterede øjne, hovedpine og træthed er blandt de typiske symptomer på skimmelsvamp, og i sin yderste konsekvens kan det føre til astma.

Derfor er det vigtigt at fugten i vores bolig ikke bliver for høj. Vi ønsker ikke grobund for skimmelsvamp. Oplagte steder hvor fugten kan være for høj er: badeværelser, kældre, der hvor vi hænger vasketøj, køkkener og andre opholdsrum, hvor udluftningen er mindre god. Nøgleordet er derfor forebyggelse, og løsningen på problemet kan være anskaffelsen af f.eks. en Wood’s affugter.

Hvordan virker en affugter?

Der er mange fordele ved at have en affugter i hjemmet.

Nutidens affugtere har lavt strømforbrug.

Man indstiller en affugter til at køre, når fugtigheden eksempelvis overstiger 60%. En indbygget hygrostat (fugtmåler) registrerer områdets luftfugtighed. Når fugtighed igen når 60%, stopper affugteren automatisk med at arbejde. Det er yderst praktisk, fordi den derved ikke forbruger unødvendig strøm.

Desuden producerer en affugter mere varme, end den forbruger energi. Nogle af Wood's maskiner, som f.eks. MRD-serien er oveni købet udstyret med en topmonteret føneffekt, som fordeler den varme luft rundt i lokalet.

Hvordan virker en affugter?

Når Wood’s affugteren tænder, suges luften ind i affugteren igennem et filter. Det vil sige, at den samtidigt har en luftrensende effekt. Fugten i luften, som suges ind i maskinen, bliver kondenseret til vand. Vandet opsamles i maskinens vandbeholder (eller ledes via en slange til et afløb). Når vandbeholderen er fyldt op, stopper affugteren med at arbejde, indtil vandbeholderen tømmes.

Den luft som kommer ud igen er varm, tør luft. Derfor er det oplagt at bruge affugteren til at tørre vasketøjet skånsomt. For at affugteren skal være effektiv, er det vigtigt at man ikke har vinduerne på vid gab døgnet rundt.

Der er 3 ting du skal tænke på, når du vælger en affugter.

  1. Hvad skal du bruge affugteren til?
    Der findes mange forskellige affugtere, som alle kan noget forskelligt. Skal du bruge affugteren til: din båd, din kælder, tørring af tøj, badeværelset, garagen … ?
     
  2. Hvor stort et område drejer det sig om?
    10m2, 50m2, 100m2, 200m2 … ?
     
  3. Og hvordan er områdets indretning?
    Er det et område med mange små rum?

 

Læs eksempler på hvilke affugtere, som passer til hvilke situationer

Her er nogle eksempler på scenarier, hvor en affugter kan afhjælpe dit problem, og eksempler på hvilken Wood’s affugter du med fordel kan gå efter. Selv om mange af modellerne i mange tilfælde kan bruges til mere end et område.

Eksempel 1 - Tørring af tøj

Har man en kælder, er det ofte her tøjet hænges til tørring. Dette kan dog være problematisk i forhold til de store mængder fugt, der bliver dannet. Især hvis vi bruger kælderen til at opbevare familieklenodier; fotoalbums, arvegods, osv.. Fugtskader kan nemt opstå, men kan også nemt forebygges.

Til et område på op til 40 m2 er en Wood’s MRD-10 en god løsning. Har dit område 80 m2 så vælg en Wood’s MRD-17. Wood’s AD30 er en hybrid, og kan klare op til 120 m2. At den er en hybrid betyder, at den også fungerer som luftrenser. På den måde slår du to fluer med et smæ - du undgår fugtskader og får et sundt indeklima uden skadelige partikler. Fælles for ovenævnte maskiner er, at de er gode til at tørre tøjet skånsomt.

Eksempel 2 – Badeværelse

Badeværelser er det område, som er mest udsat for fugt, og en tikkende bombe i forhold til fugtskader. Derfor er det et oplagt sted at placere en affugter her. Typisk er et badeværelse meget lille, og med en Wood’s MRD 10 vil det for manges vedkommende være nok. MRD-17 og MRD-20 er gode løsninger, hvis badeværelset er over 100 m2.

Eksempel 3 – Kælder

Kælderen plejer typisk at fungere som opbevaringsrum med ting, som vi ikke vil skille os af med. Vi har tendens til hurtigt at samle mange ting, jo mere plads vi har. Mange af disse ting burde for længst have endt på genbrugsstationen. Andre ting har dog en større affektionsværdi, hvis der er tale om bryllupskjolen, Anders And tegneseriesamlingen mm.. Papir og tekstiler er noget af det første, der rammes af fugtskader, fordi de har så nemt ved at absorbere fugt.

Wood’s affugtere har den perfekte forebyggende løsning til kælderen. Afhængigt af kælderstørrelse kan en Wood’s DS28F være en god løsning, da den kan klare op til 140m2. Er kælderen under 90 m2 kan man nøjes med en Wood’s DS12F.

Eksempel 4 – Båd, campingvogn, sommerhus, garage

I en lille båd kan det hurtigt blive fugtigt indenfor, når man hele tiden skal ind og ud med fugtigt tøj, fordi det regner udenfor. Det bliver meget mere hyggeligt, når man kan begrænse fugten i bådens indeklima.

Med Wood’s WDD80 får du et godt indeklima, og så er den lille og kompakt og nem at transportere, hvor du har behov for den. Du kan tage den med i sommerhuset, campingvognen, garagen, tja … hvor som helst hvor der er en stikkontakt, og som ikke er større end 60 m2 . Den er altså perfekt til små rum, fordi affugteren er støjsvag, og kan klare ned til 0C grader. Når temperaturen kommer under 0C grader slukker affugteren, men genstarter så snart den kommer over 0C grader.