Sådan vedligeholder og rengør du egetræsmøbler

Guide til møbelpleje af eg

Egetræsmøbler er et sikkert hit i mange hjem, og med den rette håndtering og pleje, kan du få glæde af dine møbler i mange år. Eg er som træsort et levende og naturligt materiale, der kan ændre udseende over tid.

Du kan næppe undgå lidt patina gennem årene, men det er en del af charmen ved ubehandlede egetræsmøbler. Tilgengæld kan du selv gøre meget for at holde dine møbler smukke over tid med en rigtige behandling og rengøring.

Når det gælder rengøring og behandling af egetræsborde, er der grundlæggende to muligheder: Sæbebehandling og oliebehandling.

Sæbebehandlet eg – håndtering

Sæbebehandlet eg kan have rester af sæbe på overfladen. Vær opmærksom på dette inden du sætter næringsmidler, bøger, tekstiler eller andet på dit spisebord. Afvask evt. overfladen med lidt vand eller neutral sæbe. Det anbefales at sæbebehandle møblet mindst 2-4 gange årligt. Det er vigtigt at behandle møblet på alle overflader – også under et spisebord pga. luftcirkulationen omkring bordet.

 

Sæbebehandlet eg – daglig rengøring

Sæbebehandlet egetræ aftørres med en ren og tør klud. Vand bør kun anvendes i meget små mængder – tør straks op med en hårdt opvreden klud i rent vand hvis der spildes. Aftørring bør ske i åreretningen. Hvis træet er meget snavset, anbefales det at anvende et plejemiddel til trærens.

 

Tips til behandling af egetræsbord

  • Et møbel i massivt eg bør aldrig placeres nær eller i direkte kontakt med varmekilder og høj varme, da træet i så fald kan tørre helt ind.
  • Egetræsmøbler må aldrig stilles på et vådt underlag. Det skal anvendes indendørs og er ikke beregnet til udendørs brug.
  • Møbler bør med jævne mellemrum kontrolleres for, at skruer og beslag er fastmonterede.
  • Har træet ”rejst sig”, det vil sige er blevet ru, kan det slibes i åreretningen med sandpapir. Brug korn 100-220.
  • Et egetræsbord bør ikke overdækkes permanent med lufttætte materialer - f.eks. en voksdug.
  • Daglig brug: Træet skal altid beskyttes mod høj varme, vand og stærke rengøringsmidler.

 

Oliebehandlet eg

Oliebehandlede egetræsmøbler er typisk en smule mørkere end sæbebehandlet eg. Når et egetræsmøbel er oliebehandlet, bliver overfladen 'mættet', så træet er mere afvisende overfor snavs. Det kan være utrolig praktisk til for eksempel et spisebord eller sofabord, der bliver brugt ofte. Det er relativt nemt at håndtere og behandle oliebehandlede egetræsmøbler - Vi har lavet en guide til brug af træolie, som du kan læse lige her på Bilka.dk. 

Videoguide til rengøring af egetræsmøbler

Vil du blive endnu klogere på at rengøre og behandle egetræsmøbler? Så se med i videoguiden her.