Den bedste selvbruner

Læs om de forskellige typer af selvbruner i vores guide her.

Hvis du nyder at føle dig lækker og solbrun hele året rundt, så kender du måske allerede til selvbruner. Det er nemlig en simpel måde at sørge for, at din hud har en naturlig glød – også selvom det er mørkt og koldt udenfor. Og det bedste er, at du kan klare det hele derhjemme. 

Der findes flere forskellige typer af selvbruner, og de har hver især deres fordele. I denne guide kan du lære mere om de forskellige muligheder, så du kan vælge den model, der passer til din hudtype og dit behov. Så er der nemlig ingen grund til at frygte, at du kommer til at blive lidt for bleg hen over vinteren.  

Vælg din foretrukne type selvbruner 

En selvbruner er ikke bare en selvbruner. Der er faktisk flere forskellige typer at vælge imellem, hvilket kan lade dig finde en type, der passer til din hudtype eller dine præferencer.  

 

Dråber 

Med selvbruner som dråber får du helt selv lov til at styre, hvor kraftig en effekt du ønsker. Her kan du dosere den ønskede mængde dråber i din almindelige bodylotion eller ansigtscreme. På den måde har du fuld rådighed over, om du gerne vil have en kraftig eller diskret tan. Du kan også selv vælge, om du vil benytte dråberne dagligt, et par gange om ugen eller måske bare efter behov.  

 

Olie 

En olie kan give dig en flot og naturlig glød. Smør olien ind i huden ved at bruge cirkulære bevægelser, og nyd samtidig lidt ekstra pleje. Det kan blandt andet være godt, hvis du har tør hud, der trænger til lidt ekstra fugt. 

 

Creme 

Selvbruner som creme eller lotion er måske den mest klassiske type. Den skal smøres godt ind i huden, præcis som når du bruger din helt almindelige bodylotion. Her får du lidt ekstra pleje, da en creme ofte giver næring og fugt udover en flot glød.  

 

Mousse 

Vælger du en selvbrunermousse, kan du opnå et naturligt og gyldent resultat, som udvikler sig i løbet af dagen. Du skal derfor ikke blive skuffet, hvis du ikke føler, at du har fået farve nok direkte efter påførelsen. Vær opmærksom på, at en mousse er drøj i brug, og du behøver derfor ikke bruge store mængder for at dække hele kroppen. Dog kan det være en fordel at benytte en applikationshandske, så du både beskytter hænderne og samtidig få fordelt produktet jævnt.  

 

Spray 

En selvbrunerspray kan give dig øjeblikkelige resultater, og er nem at benytte, da du med en spray får fordelt farven jævnt hen over huden. Du behøver ikke engang smøre det ud med hænderne, hvilket kan være med til at sikre, at dine hænder ikke får en anden kulør end resten af kroppen. 

Populære selvbruner

Sådan bruger du en selvbruner 

Når du skal bruge din selvbruner, vil du naturligvis gerne opnå et flot resultat uden ujævne streger og pletter. Og det kan du heldigvis få hjælp til her ved hjælp af kropspleje: 

 

  • Eksfoliering: Start gerne med at eksfoliere huden med en bodyscrub, skrubbehandske eller børste. Det er faktisk måske det vigtigste trin, da du på den måde fjerner det yderste lag af døde hudceller. Dermed kan selvbruneren holde i længere tid på huden, og du mindsker risikoen for plamager og striber. 

  • Fugt: Inden du bruger selvbruneren, bør du give din hud masser af fugt. Har du et par tørre pletter, kan de dermed få den fugt, de mangler. Og det sørger for, at de ikke suger mere selvbruner end resten af din hud, hvilket kan give et ujævnt resultat. Desuden bliver det nemmere at fordele selvbruneren ligeligt, hvis huden er velfugtet.  

  • Fremgangsmåden: Smør kroppen ind i små etaper, så du er sikker på, at du har fordelt produktet ens over hele kroppen.  

 

For at undgå, at dine hænder suger farve til sig, mens du arbejder, kan du med fordel benytte en applikationshandske. Ellers bør du altid sørge for at vaske hænder, efter du har smurt hele kroppen ind.  

Kropspleje

Det er vigtigt at beskytte huden, og en god hudplejerutine kan gøre underværker for dig og din hud. Se udvalget af kropspleje og find dine nye kropspleje produkter.

Få det bedste resultat på krop og ansigt 

For at undgå at farven smitter af, bør du vente et par minutter, inden du tager tøj på. Og selvom farven hurtigt trænger ind i huden, kan det anbefales at have løst tøj på det første døgn for at være helt sikker på, at du ikke får pletter på huden eller tøjet.  

Mange selvbrunere holder cirka tre til fire dage, hvorfor det kan være nødvendigt at gentage processen et par gange om ugen. Vil du derimod gerne fjerne noget af farven igen, eller har du måske fået lidt for meget farve på hænderne, kan du benytte en skrubbehandske eller lignende for at fjerne det værste. Husk dog at være nænsom ved huden, og plej den efterfølgende. 


Køb selvbruner på Bilka.dk

Er du på udkig efter en nem måde at opnå en solkysset glød, uanset årstiden? Så er selvbruner fra Bilka.dk det perfekte valg for dig. Med et bredt udvalg af produkter, kan du finde den perfekte selvbruner, der passer til din hudtype og ønskede farve. Uanset om du leder efter en dyb, mørk tan eller en let, gylden glød, har vi det perfekte produkt til dig.

 

Se vores relaterede produkter herunder

Hudpleje