Tips til at vælge en støjsvag støvsuger

Bliv klogere på en støvsugers støjniveau i guiden her

Vælg en støjsvag støvsuger med lav decibel

Hvis du ikke har lyst til at forstyrre andre i husstanden, eller du bare gerne vil have muligheden for at tale i telefon imens du støvsuger, skal du vælge en støjsvag støvsuger med en lav decibelværdi.

Støvsugerens lydniveau måles i decibel og standarden er omkring 78 db(A). For at en støvsuger kaldes støjsvag, skal den have 68 db(A) eller derunder. Til sammenligning svarer 68 db(A) til lydniveauet for en almindelig samtale. Støjen fordobles for hver 3. decibel, så se godt efter værdierne, som er angivet under de enkelte produkter.

Vælg støvsuger med en større aktionsradius

Udover støjniveauet kan afbrydelser i støvsugningen også være irriterende. Hvis størrelsen af dit hjem gør, at du ofte skal stoppe op og skifte stikkontakt under støvsugningen, kan du vælge en støvsuger med en større aktionsradius.

Aktionsradius er udtryk for, hvor langt din støvsuger kan række fra stikkontakten ud til mundstykket. Jo større aktionsradius, jo færre gange skal du skifte stikkontakt imens du støvsuger. Standarden er ca. 8-10 meter, så se efter aktionsradiussen under de enkelte produkter.