Sådan vælger du rosévin
Server en kølig rosévin på de varme sommerdage
Rosévin nydes ofte kold på en varm sommerdag, på terrassen eller i haven. Rosévine fås både som tør og halvtør og kan både bruges som aperitif og til lette retter. Rosévin får sin karakteristiske lyserøde farve fra den røde drue, da skallerne fjernes kort tid efter gæringsprocessen er indledt.
Rosévin inddeles som regel i to: tørre og halvtørre rosévine.
En tør rosévin betyder, at vinen ikke er sød. Men når det kommer til smag er det ofte meget individuelt, hvornår nogle synes en vin er 'sød'. En god tommelfingerregel for vinens sødmeniveau er alkoholprocenten. En rosévin med lavt alkoholindhold vil ofte være sødere, hvorimod en mere tør rosévin ofte vil have en højere alkoholprocent.
Rosévine kan sagtens drikkes sammen med mad. Frugtige, friske og tørre rosévine kan eksempelvis være helt fantastiske til snacks, frokost og diverse forretter. Har du derimod en rosévin der er kraftig og mere intens i smagen, kan du med fordel bruge den sammen med lyst kød fra grillen eller en krydret ret.
Husk at den bedste rosévin er selvfølgelig den du kan lide!
Kendetegn for tør rosévin
Enkel og frisk, tør og læskende.
Perfekt til
Aperitif, frokostvin, hyggestunder - især om sommeren.
Kendetegn for halvtør rosévin
Har karakter som en let rødvin. En blød sødmefyldt duft.
Perfekt til
Lette salater, sommerinspirerede retter og som aperitif.
Værd at vide om rosévin
Rosévin er sommerens absolutte klassiker! I denne guide kan du lære meget mere om vinen og dens smukke farve.