Portvin er kongen af hedvin

Portvin er kendt som kongen af hedvin, og det er ikke uden grund. Men sin søde smag og høje alkoholprocent er portvin en oplagt tilføjelse til den hyggelige stund med dine gæster eller til en anden særlig anledning. Dyk ned i udvalget herunder og find lige præcis din favorit.

Derfor bør du prøve portvin

Portvin er siden 1500-tallet blevet fremstillet af druer fra Douro-dalen i det nordlig Portugal, som tilmed er et af verdens ældste vinområder. Hver gang du tager et sip af din portvin er det derfor en meget gammel og ikke mindst unik historie, du smager på. På grund af det enestående terroir og blandingen af de mange forskellige lokale druesorter som Tinta Roriz, Touriga Nacional og Tinta Barroca er det endnu ikke lykkedes andre lande at fremstille en hedvin med samme grad af dybde og kompleksitet. Portvin er derfor værd at overveje, hvis du er på jagt efter:

  • En sød vin med mange nuancer
  • En høj alkoholprocent på 18-20%
  • Den perfekte ledsager til dessert- eller kaffebordet

Fremstillingen af portvin byder på en kort gæringsproces, hvorefter vinen tilsættes en brændevin på 77% alkohol. På denne måde stopper gæringen inden sukkeret i druerne når at blive omdannet til alkohol, hvilket bidrager til vinens søde smag. Vinen lagres herefter i fade i nogle måneder, hvorefter den laves til en særlig type portvin.

Oplev forskellige typer portvin

Overordnet kan man skelne mellem to typer portvin, nemlig Ruby og Tawny. Ruby-typerne har en kortere lagringstid og en mørk, frugtig smag. Nederst i dette hierarki finder man selve Ruby, men går man et step op kan man finde Late Bottled Vintage (LBV), der har haft en længere lagringstid. Topvinen blandt Ruby-typerne er dog Vintage Port, der ofte er beriget med de bedste vinstokke fra gården.

På den anden side finder du Tawny-typerne, som har en noget længere lagringstid og derfor også opnår en mere brunlig farve. Blandt disse typer kan man finde en generisk Tawny, som er en blanding af forskellige årgange, eller en Tawny med alder som eksempelvis 20 års Tawny. Til sidst findes også Colheita, som er en Tawny-type fra en bestemt årgang, der ofte anses for at være øverst i Tawny-hierarkiet.

Portvin kommer derfor i mange forskellige varianter, og flere af dem ka’ du finde lige her på siden. Tag også et kig på vores store udvalg af hedvin, som udover portvin også byder på lækre varianter som sherry og vermouth. Fandt du ikke lige den perfekte vin til dessertbordet her på siden, kan du også se hele vores sortiment af dessertvine, hvor du garanteret ka’ finde lige præcis din favorit.