Funktionaliteter i børneovertøj
Det kan være lidt af en jungle at vælge overtøj til dit barn, for der er mange funktioner at forholde sig til. Bliv klog på dem alle i guiden her, så du kan træffe det helt rigtige valg.
Når du skal vælge overtøj til dit barn, vil du opleve, at der er mange forskellige funktionaliteter at overveje. For at gøre beslutningsprocessen lettere for dig, har vi udarbejdet en guide, der forklarer funktionaliteten i vores overtøj og de forskellige niveauer, så du kan finde det helt rigtige valg til dit barns behov.
Slidstyrke henviser til et materiales evne til at modstå slid, inden det begynder at vise tegn på skader. Da børn er aktive og legesyge, er det vigtigt at sikre, at deres tøj kan holde til det daglige slid, det udsættes for.
Til at måle slidstyrken anvendes Martindale-slidtesten, som vurderer, hvor mange gange et materiale kan udsættes for friktion, før det bliver beskadiget.
Åndbart materiale hjælper med at slippe af med overskydende varme. Åndbare materialer er gode til aktiv bevægelse og leg. Generelt gælder det, at jo højere aktivitetsniveau, desto vigtigere er åndbarheden i overtøjet.
Åndbarhed måles i antal gram vanddamp, der kan slippe ud gennem materialet inden for 24 timer. Et højt tal indikerer, at der kan slippe mange gram vanddamp ud, mens et lavt tal betyder, at materialet har en begrænset evne til at lade vanddampen passere.
Vandsøjletryk måles i millimeter og angiver, hvor meget vand et materiale kan modstå. Selvom regntøj skal være vandtæt, er det ikke altid nødvendigt med det højeste vandsøjletryk, hvis dit barn kun opholder sig ude i kortere perioder.
Generelt gælder det, at jo højere vandsøjletryk, desto længere tid kan dit barn lege i regnen, før vandet slipper ind. Alt regntøj fra Bilka har desuden svejsede eller tapede sømme, hvilket øger vandtætheden.
VRS overtøj er mere end vandsøjletryk, åndbarhed og slidstyrke – det er gennemtænkt ned til mindste detalje. Derfor rummer vores kollektion også en række ekstra funktioner:
Regntøj og flyverdragter med svejsede eller tapede sømme, refleksdetaljer på alt overtøj, vindtætte modeller, PVC-fri materialer samt BIONIC-FINISH® ECO på størstedelen af produkterne, som gør dem vand- og smudsafvisende. Kort sagt er VRS overtøj skabt til at holde børn tørre, varme og synlige – uanset vejret.
Overtøj til sæsonerne
Gør dit barn klar til alle sæsoner! Fra vinterens varme flyverdragter til regntøj til de våde dage og lette jakker til overgangsperioderne – det rette overtøj sørger for, at dit barn er godt beskyttet og har det behageligt i alt slags vejr. Se hele udvalget af overtøj til børn her.